Bredt flertal indgår aftale: Dropper krav om 10 procent færre studiepladser i de større byer

Fredag kunne et bredt flertal præsentere en aftale om at rykke studiepladser fra de største byer ud i landet.

Aftalen er indgået mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Radikale. Sidstnævnte forlod forhandlingerne i ellevte time natten til fredag, fordi de synes, aftalen lægger op til at reducere antallet af uddannelsespladser for meget.

De brede linjer i aftalen er de samme som i regeringens udspil. Men der er også et par nye ting. Blandt andet er regeringens forslag om ti procent færre studiepladser i stedet gjort til en målsætning, og det nye såkaldte regionale uddannelsestaxameter skal stige over et par år. Og så skal en del af finansieringen af aftalen ikke længere komme fra besparelser på institutionernes markedsføringsbudgetter.

Ifølge uddannelsesminister Ane Halsboe (S) er den brede aftale et "afgørende, nyt skridt" i dansk uddannelspolitik.

"Aftalen skaber både varige, bedre økonomiske rammer for at drive uddannelse uden for vores største byer, men sikrer også – i en tid med faldende ungdomsårgange – at vi fordeler vores unge, så det også er bæredygtigt at drive uddannelse uden for vores største byer," lød det fra uddannelsesministeren ved præsentationen.

Fra krav til målsætning

Regeringen havde i sit uddannelsesudspil lagt op til et krav om at sænke optaget med ti procent på de videregående uddannelser i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Men efter ønske fra flere partier er kravet i den endelige aftale omdannet til en målsætning om, at optaget skal sænkes i de store byer i 2030 – og så er målsætningen ikke længere ti procent, men derimod 5-10 procent. For universiteter, som har hovedcampus udenfor en af de store byer, herunder blandt andet Roskilde Universitet, er målsætningen 3-5 procent.

Regionalt taxameter

I aftalen ser et nyt regionalt taxameter dagens lys. Taxametersystemet skal give større tilskud til de uddannelsesinstitutioner, som vælger at flytte studiepladser ud af de fire største byer.

I praksis betyder det, at tilskuddet, som uddannelserne får per studerende, fra 2023 bliver fem procent højere, hvis man opretter en uddannelse udenfor storbyerne. I 2027 hæves det til syv procent.

Studerende: Der mangler midler

Både universiteterne og de studerende er kritiske overfor den nye aftale. De studerende mener, den vil svække både trivslen og kvaliteten af uddannelserne, blandt andet fordi de ikke mener, der er afsat de nødvendige midler i finansieringen af aftalen.

"Aftalen lægger ikke op til en tilstrækkelig finansiering, hvilket betyder nedskæringer. Udgifterne stiger med små udbud, og samtidig tilføjes ingen nye midler. Derfor ser vi en store fare i, at udflytningen vil svække kvaliteten på de udflyttede uddannelser,” siger forperson i Danske Studerendes Fællesråd, Mike Gudbergsen.

Universiteterne er bekymrede

De otte danske universiteters interesseorganisation, Danske Universiteter, er enige i den overordnede ambition af den nye aftale. Men de bekymrer sig – både om begrænsning af optaget på universiteterne, uddannelsesmuligheder for unge i fremtiden, og de besparelser, som universiteterne bliver pålagt.

”Vi har naturligvis respekt for, at der er en politisk aftale. Men det ærgrer os, at man udarbejder en så stor reform med så langtrækkende konsekvenser på så kort tid og med så lille inddragelse af uddannelserne og virksomhederne,” udtaler Anders Bjarklev, formand for Danske Universiteter og rektor på DTU.

Sundhedsprofessionelle: Der mangler faglige argumenter

Også De Lægevidenskabelige Selskaber, som er interesseorganisationen for læger og andre sundhedsprofessionelle, synes, der mangler faglige argumenter for at udflytte tandlæge, dyrlæge og lægeuddannelser.

"Vi savner en ordentlig faglig begrundelse. Hvad er egentlig de lægefaglige argumenter for at flytte uddannelsespladser ud? Det er helt afgørende at sikre de stærke faglige miljøer, som det har taget enormt lang tid at bygge op og som er sårbare og nemt risikerer at blive udvandet. Og så er Danmark altså heller ikke større – der er faktisk ikke ret langt IND til universiteterne," siger Susanne Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber.