Center for erhvervspædagogik: Bedre muligheder for efteruddannelse skal fastholde lærerne på erhvervsskolerne

Begge vidensområder er vigtige at have for øje, når man debatterer hvilke kompetencer, det kræver at varetage erhvervsskolernes undervisningsopgave.

Derfor er det vigtigt ikke at slække på kravene til erhvervsskolelærernes uddannelse, men derimod forbedre rammerne for den. Vi vil derfor opfordre til, at politikerne i de igangværende forhandlinger om erhvervsuddannelsernes økonomi sørger for både øgede ressourcer og bedre rammer for erhvervsskolelærernes kompetenceudvikling.

En kompleks læreropgave

Lærergerningen på erhvervsskolerne er en af de mest komplekse pædagogiske opgaver, vi har i landet. Erhvervsuddannelserne er kendetegnet ved at have en struktur, der består af vekselvirkning mellem skole og virksomhed, og lærerne skal derfor være klædt på til kontinuerligt at kunne forbinde teori og praksis.

Samtidig huser uddannelserne en meget mangfoldig og kompleks elevgruppe – både hvad angår aldersspænd, kønsfordeling samt faglige og sociale forudsætninger. Og der er intet der tyder på, at opgaven bliver mindre kompleks fremover – tværtimod.

Den store omsætning af lærere på erhvervsuddannelserne er et stort problem for kvaliteten af undervisningen og elevernes læringsmuligheder

Camilla Hutters og Christina Hartmann
Hhv. centerleder og uddannelseskonsulent, Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Nye lærere har typisk en faglært baggrund i det fag, de skal undervise i og er dermed godt klædt på til den branchefaglige del af lærergerningen. De har dog oftest ingen pædagogisk-didaktisk uddannelse og sjældent pædagogisk erfaring.

De har derfor brug for en læreruddannelse, der dels klæder dem på til at lede undervisningen mandag morgen i regnvejr. Dels giver dem pædagogiske værktøjer til at håndtere den løbende udvikling i fagene og i elevsammensætningen.

Erhvervsskolelærerne kan ikke trække på den omfattende pædagogiske viden fra børne- og grundskoleområdet, men har brug for viden og metoder, der er udviklet i forhold til netop undervisningsopgaven på erhvervsskolerne.

Væsentlige udfordringer

Siden 2010 har Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik (DEP) været hovedsporet for erhvervsskolelærernes pædagogiske uddannelse. Ifølge EVA's seneste kortlægning vurderer størstedelen (80 procent) af de lærere, der har været på DEP, at uddannelsen har bidraget positivt til udviklingen af deres undervisning​.

Dette understøttes af vores seneste uddannelsesevaluering af DEP her på KP, hvor 92 procent af lærerne angiver, at uddannelsen har givet dem gode forudsætninger for at reflektere over deres praksis, og 86 procent at den har styrket deres kompetencer til at udvikle deres professionelle praksis.

Der er dog væsentlige udfordringer forbundet med lærernes deltagelse på uddannelsen. Blot 55 procent af lærerne har ifølge EVA's kortlægning gennemført den kompetenceudvikling, som der er krav om ifølge bekendtgørelsen.

Det er dog ikke vores erfaring at den lave andel skyldes, at lærerne eller deres ansættelsessteder oplever DEP som for akademisk eller teoretisk. Det handler derimod om, at lærerne og deres arbejdsgivere er underlagt nogle svære rammer for at gennemføre og forankre uddannelsen i praksis.

Kompetencekravet udfordrer erhvervsskolerne

Først og fremmest er lærernes gennemførsel af DEP ressourcekrævende for skolerne, fordi der ikke findes en særskilt finansiering af erhvervsskolelærernes obligatoriske kompetenceudvikling.

Det betyder, at finansieringen af lærernes DEP, herunder også vikardækning, skal findes i skolens driftsmidler. Det står i skarp kontrast til gymnasielærernes pædagogiske uddannelse; gymnasiepædagogikum, der har et særskilt taxameter.

I 2022 fik gymnasierne således 295.390 kroner i pædagogikumtaxameter per lærer, der gennemfører pædagogikum. På DEP betyder det, at der er stor variation i hvor mange timer, lærerne får tildelt til at følge uddannelsen.

Der er endda eksempler på lærere, der kun får afsat tid til at deltage i undervisning og eksamen, og dermed ikke har mulighed for at forberede sig, deltage i studiegrupper og afprøve nye tiltag i egen undervisning.

Eneste læreruddannelse uden formel praktik

DEP er tilrettelagt med henblik på en stærk kobling til erhvervsskolelærernes undervisningspraksis, men der er ikke et formelt krav eller en klar ramme for hvordan koblingen til praksis sikres. Også det står i skærende kontrast til rammerne for den praktiske del af gymnasiepædagogikum.

Øgede muligheder for efter- og videreuddannelse kan være med til at tiltrække og fastholde lærere

Camilla Hutters og Christina Hartmann
Hhv. centerleder og uddannelseskonsulent, Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Her er det enkelte gymnasie forpligtet på (og kompenseres for) at planlægge den studerendes pædagogikum samt tildele en eller flere pædagogiske vejledere, der kan give sparring og supervision i relation til lærernes konkrete undervisningspraksis.

Kuriøst nok bygger gymnasiepædagogikum på den oprindelige model for kompetenceudvikling af lærere på erhvervsskolerne. Da man indførte DEP i 2010, var det stadfæstet i bekendtgørelsen, at lærerne modtog pædagogisk praktisk vejledning under deres uddannelse.

Denne passage er imidlertid forsvundet i bekendtgørelsen og er ikke længere et krav. Det er derfor op til enkelte erhvervsskole at understøtte, at deres lærere kobler deres læreruddannelse med deres undervisningspraksis, herunder at der afsættes lokale ressourcer til kollegial eller ledelsesmæssig supervision/vejledning.

For at imødekomme denne problemstilling har vi på KP etableret en såkaldt ”Praktikummodel”, der styrker koblingen mellem DEP og lærernes undervisningspraksis inden for de nuværende rammer.

Modellen indebærer, at de studerende medbringer en udfordring fra egen praksis, som de arbejder med undervejs på modulet i relation til modulets tema.

Samtidig laver de afprøvninger i egen praksis undervejs. Tilbagemeldingerne fra lærere og deres ledere er, at det styrker lærernes udbytte af DEP. Meget afhænger dog stadig af hvordan skolerne lokalt organiserer deres ansattes deltagelse på DEP, og hvilke ressourcer de prioriterer til arbejdet.

Styrk mulighederne for efter- og videreuddannelse

Der er ingen tvivl om, at den store omsætning af lærere på erhvervsuddannelserne er et stort problem for kvaliteten af undervisningen og elevernes læringsmuligheder.

Derfor er det vigtigt også at skabe bedre muligheder for, at erhvervsskolelærerne kan efter- og videre uddanne sig.

Vi ved fra andre nordiske lande, at netop øgede muligheder for efter- og videreuddannelse kombineret med muligheder for specialisering og tydelige karriereveje kan være med til at tiltrække og fastholde lærere. Det er blandt andet erfaringerne fra det norske ”Yrkesfaglærerløft”.

Efter- og videreuddannelsesmuligheder bør både give mulighed for opdatering omkring den branchefaglige udvikling såvel som specialisering i forhold til pædagogiske og didaktiske emner.  

Det vil dels kunne styrke lærernes fastholdelse i lærergerningen, dels sikre at skolerne har opdaterede kompetencer til at løse de mange opgaver, erhvervsskolerne står med og kommer til at stå med fremover.

Også her er det dog vigtigt at sikre, at skolerne har de fornødne økonomiske rammer til at give lærerne tid til efter- og videreuddannelse. Ellers kan det ende med at blive muligheder på papiret og ikke i virkeligheden.