Centerledere: Teknologiforståelse i folkeskolen rejser flere spørgsmål, end det besvarer

Den digitale udvikling har skærpet behovet for at forstå, hvad teknologi gør ved mennesker, samfund og omverden. Det er en kendt sag.

Sociale mediers betydning for demokratiet, manipulation med vælgere og medier, men også mulighed for at mobilisere, demonstrere og føre oppositionspolitik.

Digitale spils indvirkning på unges medievaner, brug af algoritmer som grundlag for prioritering i det offentlige og muligheden for at skabe nye løsninger som svar på klimakrisen med videre. Teknologiforståelse er blevet en brændende platform.

Det er straks sværere at blive enige om, hvad vi skal kaste på bålet. Hvilket indhold skal teknologiforståelse i folkeskolen prioritere, og hvordan skal der undervises i det?

De kritiske spørgsmål vidner om, at vi endnu ikke har et færdigt bud på et fag, der er klar til at blive implementeret i skolen

Thomas Illum Hansen med flere
Se afsenderne i faktaboksen

Det aktuelle forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen, der løber fra februar 2019 til sommeren 2021, giver et bud, der rejser flere spørgsmål, end det besvarer.

Det er ikke overraskende og heller ikke nødvendigvis et problem, da en forsøgsfaglighed med få timer kun er et første skridt på vejen.

Men det understreger behovet for at se på benspænd og blinde vinkler i relation til forsøget. Den diskussion er afgørende. Teknologiforståelse som fag og faglighed har potentialet til at blive omkalfatrende for skoler, undervisning og elevers udvikling op gennem uddannelsessystemet.

Skabende designprocesser er en styrke
Teknologiforståelse som selvstændigt forsøgsfag bygger i vidt omfang på inspiration fra design-studies og på en Fablab-tradition for digital fabrikation, der er kendt for at inspirere og engagere eleverne i skabende designprocesser.

Det er umiddelbart en styrke ved faget, da det har givet det en tydelig fagsignatur: En klar profil med vægt på kreativitet, et udvidet perspektiv på kodningsarbejde som del af en bredere designproces samt en kobling til skolens omverden ved hjælp af virkelighedsnære problemstillinger.

Den selvsamme styrke er imidlertid interessant nok forbundet med nogle af de udfordringer, der også knytter sig til teknologiforståelse – både som fag og som faglig dimension.

Den særlige vægt på kreative designløsninger betyder på den ene side, at man i første omgang undgår at gøre faget for intellektuelt og hovedtyngende, men også på den anden side, at vi savner gode bud på, hvordan man direkte og systematisk underviser i vanskeligere datalogisk stof som eksempelvis algoritmer og modellering.

Det hænger sammen med en anden udfordring, nemlig at indholdsvalg i faget primært er styret af produktkrav og tænkte problemstillinger i skolens omverden frem for at anvise en indholdsmæssig progression, hvor eleverne skal arbejde med et gradvist vanskeligere indhold, som det for eksempel er kendt fra matematik.

Problembaseret tilgang rejser kritiske spørgsmål
Den problembaserede designtilgang rejser også mere generelt en række af kritiske spørgsmål:

Hvordan vil man imødegå den sociale slagside forbundet med fokus på kreativ problemløsning og imødekomme de fagligt udfordrede elever, der har brug for en systematisk indholdsfokuseret undervisning?

Hvordan kan man realisere fagets ambition om kritisk tænkning og digital myndiggørelse, når faget ikke rummer bud på æstetiske, historiske og samfundsfaglige perspektiver på teknologi?

Risikerer vi en forsimpling af teknologiforståelse, når vi forventer, at elever allerede efter sjette klasse skal kunne udvikle selvstændige bud på digitale løsninger på komplekse problemer i samfundet? Hvordan undgår man at begrænse lærernes metodefrihed, når designtilgangen er indskrevet som obligatorisk metode i læreplanen?

Er den entreprenante designtilgang, som ligger i faget, virkelig det væsentligste, som eleverne over en bred kam har brug for at blive undervist i, eller er der andre aspekter af teknologiforståelse, som i lige så høj grad kunne bidrage til at opfylde folkeskolens formålsparagraf? 

Humanistiske fag reduceres til hjælpediscipliner
De kritiske spørgsmål vidner om, at vi endnu ikke har et færdigt bud på et fag, der er klar til at blive implementeret i skolen.

Man kunne håbe, at den del af forsøget, hvor teknologiforståelse afprøves som dimension i andre fag, ville give svar på nogle af disse udfordringer.