Fremtiden bygges i klasseværelserne, ikke i sparekassen. Så hvorfor skal der igen spares på gymnasierne?

Det er et tilskud, der sikrer kvaliteten af undervisningen i de dyre fag. Nedskæringerne rammer 60.000 unge, der har valgt at gå på en ungdomsuddannelse.

Regeringen spår nemlig stadig “grå skyer” i horisonten, fortæller de, som begrundelse for ikke at investere nu.

Skyerne bliver kun mørkere, hvis politikerne fortsat forsømmer gymnasierne. Der er ingen grund til at gemme på kistebunden til en regnvejrsdag, hvis man i dag har mulighed for at styrke fundamentet, så det ikke skyller væk.

Hvorfor ikke i dag styrke de unge, der om ti år er de borgere, der skal tage sig af samfundets konflikter?

Regeringen vil gøre det sværere at fordybe sig i musik og naturfag, når man slagter A-fagstaxametret.

Joachim Ekstrand Federspiel
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Det er nærmest udelukkende den stærke danske uddannelsestradition, der danner fundamentet for den danske velfærdsstat. Derfor er det ekstra ærgerligt, at selv når regeringen laver den korrekte analyse af behovet for blandt andet at styrke nogle udkantsgymnasier, handelsgymnasier, og HF- og VUC’er, så gør de det på bekostning af så mange andre unge.

Enhver burde have muligheden for at vælge den ungdomsuddannelse, de gerne vil. Mulighed for at modtage god og ordentlig undervisning i fag, der interesserer dem, og hvor der hverken er mangel på lærere eller et stabilt socialt fællesskab. Fri og lige adgang til uddannelse gælder lige meget, om du bor i Lemvig eller København.

Efter pressemødet kunne de 60.000 gymnasieelever sidde og undre sig over, hvorfor deres undervisningskvalitet skal forringes med nedskæringer.

Hvorfor man vil straffe dem, fordi de går på en stor skole, eller fordi de vil fordybe sig i fysik eller musik, når økonomiministerens redegørelse næsten får det til at lyde, som om kassen er ved at flyde over?
 
Vi ved godt, hvad det betyder inde i klasselokalet, når knæk-taxameteret giver skolerne endnu et økonomisk incitament til at presse flere elever ind i en klasse.

Det betyder 29 elever i en proppet klasse. Lærer-elev-tiden skåret helt ind til benet. En matematiklærer, der glemmer dit navn, når du spørger om hjælp, selvom du har haft hende siden 1.G – hvis du er så heldig, at læreren får tid til dig blandt alle de andre.

Færre lærere per elev betyder mindre feedback på dansk afleveringen, der bliver erstattet af en ensidig og uforståelig karakter. Det betyder også mindre socialt miljø på skolen, færre udvalg og en mindre musical. Færre penge til klimaudvalgets tiltag. Ting, der lægger fundamentet for det sociale fællesskab på skolen, og dertil det gode undervisningsmiljø.
 
Samtidig vil regeringen gøre det sværere at fordybe sig i musik og naturfag, når man slagter A-fagstaxametret.

Med nedskæringerne vil man mærke en tydelig forringelse i klasselokalerne, når der pludselig ikke er råd til det nødvendige udstyr.

Joachim Ekstrand Federspiel
Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Bunsenbrændere, mikroskoper, klaverer og basuner er simpelthen dyrere end bøger og papir. I praksis er det tilskud ofte, hvad der overhovedet muliggør god undervisning i disse fag.

Uden disse midler vil man mærke en tydelig forringelse i klasselokalerne, når der pludselig ikke er råd til det nødvendige udstyr. Uanset om det er kemilæreren, der må nøjes med at demonstrere titrering af phosphorsyre, eller musikeleverne, der alle må samle sig omkring et enkelt klaver.

Hvis vi ikke investerer i Danmarks eneste råstof, kan det have store konsekvenser for samfundet. Og nej, verden går ikke under med denne finansloven, men jeg frygter, at vi om nogle få årtier vil se tilbage og fortryde, at vi ikke investerede, hvad der i det store spil er relativt få millioner kroner i at sikre, at danskerne i generationer endnu er et kompetent og veluddannet folk, der giver grobund for en stærk økonomi.

Det kræver politisk mod, men gevinsten er uerstattelig.

Om et par måneders tid vil Nicolai Wammen (S) træde ud af Finansministeriet til endnu et pressemøde og præsentere den endelige finanslov.

Der håber jeg, at man i Folketinget har husket, at fremtiden bygges i klasseværelserne, ikke i sparekassen. Lad os investere i Danmarks eneste råstof.