Rektor: Besparelser på gymnasier med flere end 700 elever vil have store konsekvenser

Regeringen vil skære ti procent i tilskuddet per elev over 700 elever, mens skoler under 700 får maksimalt taxameter. Konsekvensen af det vil være mere monokultur og faglig ensretning i gymnasiet, skriver Bjarne Edelskov.

Besparelserne vil gå hårdt ud over mulighederne for at oprette valghold og forringe de naturvidenskabelige og sproglige fag, som gymnasierne ellers er pålagt at forsøge at styrke, skriver Bjarne Edelskov. — Besparelserne vil gå hårdt ud over mulighederne for at oprette valghold og forringe de naturvidenskabelige og sproglige fag, som gymnasierne ellers er pålagt at forsøge at styrke, skriver Bjarne Edelskov.Foto: Arthur J. Cammelbeeck; Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Bjarne Edelskov 

Rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Søg et gymnasium, der har under 700 elever. Her får du mest ungdomsuddannelse for dine forældres skattekroner.”

Sådan må logikken nødvendigvis være, når regeringen vil skære i kvaliteten på Gammel Hellerup Gymnasium og en lang række skoler, fordi vi har flere end 700 elever.

Allerede fra januar 2025 vil regeringen gradvist og over en årrække igen skære i kvaliteten.

Denne gang fordi skolerne er blevet for store, og fordi regeringen argumenterer for, at skoler over 700 har stordriftsfordele.

Regeringen vil konkret skære ti procent i tilskuddet per elev over 700 elever, mens skoler under 700 får maksimalt taxameter. Det er et såkaldt knæk-taxameter, som skal omfordele midler til mindre skoler.

Faglig ensretning

Er stordriftsfordelene på et stort gymnasium ti procent for hver elev over 700?

Nej. I min optik har unge krav på kvalitet og en solid ungdomsuddannelse, uanset om man bor i Brovst eller Gentofte. Nul-sum er ikke en løsning.

En konsekvens kan meget vel være mere monokultur og faglig ensretning i gymnasiet.
Bjarne Edelskov 
Rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

Alle skal blive så dygtige, som de kan, og nu får en række elever, primært i større byer, et handicap på ti procent, hvis det står til den nye finanslov og landdistriktspakke, såfremt de altså går på en skole med flere end 700.

Besparelserne vil gå hårdt ud over mulighederne for at oprette valghold. Det vil forringe de naturvidenskabelige og sproglige fag, som gymnasierne ellers er pålagt at forsøge at styrke.

Beskæringen vil højst sandsynligt ramme muligheden for at oprette de mindre studieretninger såsom studieretninger med græsk/latin, kreative fag eller naturvidenskab på særlig højt niveau.

En konsekvens kan meget vel være mere monokultur og faglig ensretning i gymnasiet. En anden konsekvens bliver udsultning og søgning til universiteternes mindre studier på det klassisk filologiske fakulteter.

En effekt af besparelserne vil formodentlig også være besparelser på talentaktiviteter for de elever, der kan nå et særlig højt fagligt niveau allerede i gymnasiet.

Elever, der både bliver inspireret til at dyrke og udfolde deres særlige talenter og arbejde videre med dem efter gymnasiet, men også inspirerer deres klassekammerater til, at ’talent’ er noget, der får plads og støtte i den danske gymnasieskole.

Læs også

Rektor: Regeringen har valgt, at vi skal have færre studenter med naturvidenskab på A-niveau

Debat

Åbenlyse kvalitetsforringelser

Det virker helt uigennemtænkt, at politikerne trækker tæppet væk under skolens daglige arbejde for at danne og studieforberede en stor gruppe af livsmodige unge.

I hovedstadsområdet udnytter gymnasierne al deres bygningskapacitet, så flest mulige unge i nærområdet får mindst mulig transporttid.

Fordelingsopgaven løser vi i et glimrende samarbejde med Region Hovedstaden. Elever fordeles efter egne prioriteter, og gymnasierne som selvejende institutioner danner de unge i fællesskaber og god trivsel.

Men den opgave bliver svær at løse i fremtiden. Nedskriver skolerne antallet af elever, udnytter vi ikke det, der i forvejen fungerer godt.

Nedskriver vi ikke kapaciteten, blåstempler vi regeringens åbenlyse kvalitetsforringelser. Jeg tror, gymnasier fremover vil være forbeholdne i forhold til at hjælpe regionen.

Vores politikere er igen gode til at forringe vilkårene for de almene gymnasier.
Bjarne Edelskov 
Rektor, Gammel Hellerup Gymnasium

Er det økonomisk ansvarligt for staten, regionen og gymnasierne at have tomme klasselokaler på store skoler, fordi økonomien ikke følger eleverne fra 2025?

Nej, men gymnasierne står på mål for kvaliteten i undervisningen og måden at drive skole på, og fremover får elev nummer 701 ti procent dårligere vilkår.

Jeg anerkender til fulde nødvendigheden af et forhøjet udkantstilskud til for eksempel mindre skoler. Men som tidligere rektor på et mindre gymnasium er bedre økonomi fint, men det er de facto elever og en elevfordeling, der skal til for at oppebære faglige bæredygtige læringsmiljøer i hele landet.

Sagen er, at det trecifrede millionbeløb, der nu skal høstes fra skoler med over 700 elever, netop blev brugt på en fejlslagen elevfordeling, der kostede skatteyderne en kvart milliard, inden galskaben stoppede midt i et regeringsskifte.

Alle er gode til et eller andet, og vores politikere er igen gode til at forringe vilkårene for de almene gymnasier så massivt, at målet bliver, at vores unge fremadrettet skal uddannes mindre og dårligere end de bliver i dag, fordi de har søgt ind på deres nærmeste gymnasium, som tilfældigvis har plads til flere end 700 elever.

Læs også