Danske Gymnasier: Måske har mor bare ret

Af Birgitte Vedersø
Formand for Danske Gymnasier

Igennem den seneste måned er der blevet uddelt øretæver i debatten om erhvervsuddannelserne, og gymnasierne har – sammen med de mødre, der tilsyneladende lokker, presser og tvinger deres børn ind på de gymnasiale uddannelser – stået forrest i køen til verbale tæv.

Årsagen er, at katastrofalt få – bare 18,4 procent sidste år – vælger en erhvervsuddannelse. Og det er selvfølgelig et problem, når det politiske mål er, at 25 procent skal gå den vej.

Vejlederne pusher de unge til at vælge erhvervsskoler
Men ikke al kritikken er berettiget. For eksempel fokuserer flere indlæg på, at ungdomsuddannelsesvejlederne ensidigt favoriserer gymnasierne, når de skal hjælpe eleverne til at finde videre i uddannelsesjunglen.

Hvor sikre og attraktive fremstår erhvervsuddannelserne mon for de unge, når arbejdsgiverne ikke er villige til at stille med de fornødne praktikpladser?

Birgitte Vedersø
Formand, Danske Gymnasier

Det er decideret forkert. De unge bliver jo netop i særlig grad præsenteret for virkeligheden på erhvervsskolerne, når de i forbindelse med brobygningsforløb i udskolingen enten kan vælge at besøge et gymnasium og en erhvervsskole eller to erhvervsskoler, men aldrig to forskellige gymnasiale uddannelser.

Vi har fra Danske Gymnasiers side også set eksempler på, at UU-vejledere i den grad ”pusher” eleverne til at vælge erhvervsskolerne. Det var for eksempel tilfældet i Vejle, hvor forældre og elever, der allerede aktivt havde tilvalgt gymnasiet, fik et personligt brev fra kommunens UU-vejledere, der spurgte, om de nu også var sikre på deres valg af ungdomsuddannelse.

Attraktive uddannelser koster
Det er med andre ord næppe uvidenhed, der holder de unge fra erhvervsuddannelserne, men måske snarere, at erhvervsskolerne ikke fremstår som et attraktivt uddannelsesvalg for de unge (og deres forældre).

Som Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark påpeger, så koster det at have attraktive og gode erhvervsuddannelser – præcis som det koster at have alle mulige andre attraktive ungdomsuddannelser. Og derfor er uddannelse et skidt sted at spare – særligt når ungdomsuddannelserne år efter år må skære stadigt dybere i budgetterne til undervisning, udstyr og lærerkræfter.

Mangel på arbejdskraft motiverer ikke
Skal der flere elever ind på erhvervsuddannelserne, skal det være attraktivt at gå der, og de unge skal kunne se en mening med det. Det er, som Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, påpeger, ikke nok for dem at få at vide, at der mangler faglært arbejdskraft.

Det efterlader de unge uden svar på spørgsmålet "What’s in it for me?" – som jo er en nok så vigtig motivationsfaktor, når det handler om at vælge en uddannelse for livet.

Og det føler de unge jo, de gør, når de vælger ungdomsuddannelse. Gymnasieeleverne vælger ikke gymnasiet på grund af festerne, eller fordi det er den slagne vej, hvor de ikke selv behøver forholde sig til noget.

Nej, de unge vælger gymnasiet, fordi de opfatter det som den bedste adgangsbillet til fremtiden. Gymnasierne giver nemlig vores unge et solidt fundament for at fungere på et fremtidigt arbejdsmarked præget af stor omskiftelighed. Og det skal man ikke tale ned i håb om at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.

Tværtimod burde man, sådan som også Lisa Ferbing fra DJØF foreslår, hellere arbejde målrettet for at motivere de knap 20 procent af en ungdomsårgang, der i dag slet ikke får en ungdomsuddannelse, til at tage en erhvervsuddannelse.

Hvor er praktikpladserne?
Hvor sikre og attraktive fremstår erhvervsuddannelserne mon for de unge, når arbejdsgiverne ikke er villige til at stille med de fornødne praktikpladser?

Man får let den tanke, at mor i virkeligheden har ret, når hun bestyrker sine børn i, at der nok er mere fremtid i at gå gymnasievejen, før man satser på en erhvervsrettet uddannelse.

Men når det er sagt, så erkender vi i Danske Gymnasier, at det er et problem, at vi om få år risikerer at mangle faglært arbejdskraft. Det problem vil vi gerne være med til at løse.

Dobbeltuddannelse ikke nødvendigvis et problem
Den seneste måneds debat om erhvervsskolerne har budt på spændende tanker, som man sagtens kan arbejde videre med. Flere indlæg peger på, at unge i dag ofte ser erhvervsuddannelserne som en voksenuddannelse, man tager oven i sin ungdomsuddannelse.

Flere vurderer, at det ikke er samfundsøkonomisk smart, at de unge på den måde dobbeltuddanner sig. Men er det nu også rigtigt? Fremtidens arbejdsmarked stiller større krav til de ansattes faglige færdigheder og til tværfagligt samarbejde. Det er noget af det, vi lærer vores unge i gymnasiet – ligesom vi lærer dem at stå op om morgenen og overholde deadlines. Og det er vel også grunden til, at arbejdsgiverne hellere tager voksenlærlinge end 16-årige i praktik.

Så måske skal vi bare erkende, at der i fremtiden bliver flere unge med både en faglært og en gymnasial uddannelse i bagagen og så indrette vores uddannelsessystem efter det ved at udtænke meritordninger, så de unge nemmere kan kombinere det boglige og det erhvervsrettede.

Uanset hvad er det på tide, at ungdomsuddannelserne indstiller den indbyrdes mudderkastning og går sammen om at skræddersy uddannelsestilbud til vores unge, som har de unges behov og fremtidsudsigter i centrum.