Kommentar af 
Caroline Helene Hermansen

Danske Skoleelever: Vi kan sagtens få en ny praktisk ungdomsuddannelse uden at afskaffe 10. klasse

Vi er åbne for en ny ungdomsuddannelse, men det er fjollet, hvis det sker på bekostning af 10. klasse. Lad os skabe et attraktivt ungdoms- og studieliv gennem det erhvervsrettede gymnasium, uden at det går ud over de tilbud, mange elever vælger, skriver Caroline Helene Hermansen.

Det er uretfærdigt, at nogle elever får ekstra muligheder for fællesskab og faglighed efter 9. klasse, mens andre står tilbage uden samme chancer på grund af økonomi, skriver Caroline Helene Hermansen.
Det er uretfærdigt, at nogle elever får ekstra muligheder for fællesskab og faglighed efter 9. klasse, mens andre står tilbage uden samme chancer på grund af økonomi, skriver Caroline Helene Hermansen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Caroline Helene Hermansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som de yngste i uddannelsesverden, er vi skoleelever de sidste, der er bange for ”det nye.”

Derfor er vi heller ikke nervøse for, at man, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og regeringen har lagt op til på både Sorø-mødet og efterfølgende, ønsker at etablere en ny ungdomsuddannelse.

Vi elever synes ret godt om tanken om at skabe en ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse, hvor man i højere grad bliver mødt af et fællesskab med jævnaldrende, får overskueliggjort de mere end 100 erhvervsuddannelsesmuligheder, udsat valget mellem de mange muligheder en smule og sikret en god grobund for et godt og socialt ungdomsliv.

En acceleration af tempoet i uddannelsessystemet får os ikke til at vælge en erhvervs- eller professionsuddannelse hurtigere.

Caroline Helene Hermansen
Formand, Danske Skoleelever

Vi har dog stadig en stor bekymring, der overskygger de ellers gode muligheder for at skabe attraktiv ungdomsuddannelse.

For lige nu bruger næsten 40.000 elever hvert år et ekstra år på at blive mere afklaret om deres uddannelsesvalg i en 10. klasse. Heraf går cirka hver femte i en kommunal 10. klasse.

Når regeringen og Mattias Tesfaye ryster posen og vil skabe noget nyt, er vi elever åbne.

Alligevel hæfter jeg mig ved at man vil gøre det på bekostning af 10. klasses tilbuddene. For jeg kan da tydeligt huske, at jeg i min praktikuge hos en salgsvirksomhed lærte, at man fjerner de varer, der er lavest efterspørgsel på og beholder dem, hvor efterspørgslen er størst.

Derfor synes jeg også, det virker noget fjollet, at regeringen leger med idéen om at nedlægge de kommunale 10. klasser – for så at frede efterskolerne.

Derfor klinger det simpelthen lidt hult hos mig, at man gerne vil fjerne presset på os elever, have os til at vælge den rigtige uddannelse i første omgang og styrke vores faglighed, samtidig med at man fjerner en gylden og eftertragtet mulighed for netop det for rigtig mange elever.

Læs også

Det skaber en kæmpe kløft mellem os elever, når nogen får muligheden for at få en chance til med fællesskab, faglighed og adgangskrav efter 9. klasse, og andre må stå tilbage i en udhulet folkeskoleklasse uden den mulighed, fordi forældrenes pengepung ikke rækker til et hjernedødt dyrt efterskoleophold.

Jeg tror på, at vi sagtens skabe en ny praktisk ungdomsuddannelse uden at afskaffe de kommunale 10. klasser, og endda en med en større succesrate, hvis vi elever stadig har muligheden for 10. klasse.

Jeg tror på, at vi sagtens skabe en ny praktisk ungdomsuddannelse uden at afskaffe de kommunale 10. klasser.

Caroline Helene Hermansen
Formand, Danske Skoleelever

For en acceleration af tempoet i uddannelsessystemet får os ikke til at vælge en erhvervs- eller professionsuddannelse hurtigere. Nej, nogle elever hægtes bare hurtigere af, og det almene gymnasie bliver det “lette” valg for os elever, fordi tilbuddene minder så meget om hinanden.

Derfor synes jeg også, at det er vildt ærgerligt, at løsningen på et behov, der er enighed om blandt mange i uddannelsesverdenen, er at vælge nedlæggelse og ødelæggelse af 10. klasserne.

Når vi elever står på tærsklen til at skulle vælge en ungdomsuddannelse, er erhvervsuddannelserne svære at navigere i for rigtig mange elever, fordi der simpelthen er så mange, og vi ikke er stødt på dem gennem vores grundskoletid.

Derfor er en sammenlægning med et lavere aldersgennemsnit en god idé – det må bare ikke ske på bekostning af noget, vi ved virker for rigtig mange elever.

Så lad os da skabe det attraktive ungdomsliv, studieliv og muligheder, vi elever faktisk kan forholde os til, gennem det erhvervsrettede gymnasie, uden at det skal ske på bekostning af de tilbud, som så mange elever vælger til.

For et år mindre til at træffe det rette valg og finde sin rette hylde betyder næppe flere på endnu et uddannelsestilbud.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Caroline Helene Hermansen

Formand, Danske Skoleelever

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024