DEG: Campusmodeller og byskoler kan sikre uddannelser til de unge i hele landet

Regeringens udspil Tættere på II under overskrifterne Ungdomsuddannelser i hele Danmark, Styrkede campusmiljøer og En ny fælles institutionslov er ikke kun ambitiøst, det er også glædeligt

Det viser, at vi har en regering, der har fokus på de unge og på det fundament, hvorpå de dannes og klædes på til fremtiden. At få en ungdomsuddannelse er en forudsætning for, at unge finder fodfæste i deres voksenliv og det arbejdsliv, der venter forude.

Nye udbud i byer med over 10.000 indbyggere

At der skal være ungdomsuddannelser i enhver by med over 10.000 indbyggere, er et sympatisk forslag. Men vi mener, at det kun skal ske efter grundige overvejelser, og med øje for kvalitet og elevgrundlag i både nye og eksisterende udbud. Hertil har vi to pointer, som vi mener er vigtige at have in mente.

Vi har allerede i dag et system, hvor der både lokalt, regionalt og nationalt løbende tages stilling til behovet for uddannelsesudbud.

Lars Goldschmidt og Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

I dag etableres udbud af erhvervsrettede uddannelser efter omfattende udbudsrunder, hvor blandt andet erhvervsskoler, arbejdsmarkedets parter, regioner og kommuner sammen med ministeren i fællesskab tager stilling til, hvor i landet, der er behov for hvilke uddannelser.

Dermed har vi allerede i dag et system, hvor der både lokalt, regionalt og nationalt løbende tages stilling til behovet for uddannelsesudbud.

Endvidere har udviklingen fra land til by nogle steder presset skoler i mindre byer. Dog er det sådan, at flere mindre byer, på trods af denne udvikling, har bevaret et uddannelsesudbud ved, at skoler har slået sig sammen for at høste de synergieffekter, der opnås hermed.

Så selvom man kan tale om, at der er blevet færre skolenavne på landkortet, så er der ikke blevet færre steder at uddanne sig. Helt aktuelt er der 240 erhvervsskoleafdelinger spredt over hele landet.

Elever nok til kvalitetsuddannelser

At der er en del unge, der tager en ungdomsuddannelse i en anden by, end den de kommer fra, kan umiddelbart tolkes som om, at der er et elevgrundlag i de unges bopælsby.

Her skal man imidlertid huske på, at eleverne kan fordele sig på mange forskellige ungdomsuddannelser. Helt præcist 101 forskellige erhvervsuddannelser, fire gymnasiale uddannelser samt FGU.

Så spørgsmålet er også, om et nyt ungdomsuddannelsestilbud vil kunne imødekomme de unges ønsker til uddannelse? Og om der er elever nok til, at der skabes kvalitet i uddannelserne og i uddannelsesmiljøet?

Det skulle helst ikke ende med at blive en bjørnetjeneste for de unge, hvis eksisterende, efterspurgte uddannelsestilbud devalueres og forsvinder, fordi der bliver for få elever til at opretholde udbuddene.

Ny fælles institutionslov

En del af løsningen handler om, hvordan en ny fælles institutionslov skrues sammen. Første skridt er at gøre det nemmere at etablere byskoler og campusser med forskellige ungdomsuddannelser under ét tag.

Erhvervsskolernes erfaringer er, at det kan være med til at skabe uddannelsesmiljøer, der både tiltrækker og fastholder elever.

At få en ungdomsuddannelse er en forudsætning for, at unge finder fodfæste i deres voksenliv og det arbejdsliv, der venter forude.

Lars Goldschmidt og Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Disse former for samarbejde kræver ensartede vilkår for skolerne som ligeværdige parter. Herunder en harmonisering af økonomiske vilkår, såsom samme taxameter for samme fag og samme udkantstaxameter for samme geografiske placering. Men også harmonisering i kravene til undervisernes faglige kompetencer og erfaring.

Det andet skridt er, at bestyrelserne efter vores mening bør afspejle skolens uddannelsesudbud og -profil. På erhvervsskolerne sidder repræsentanter fra lokale virksomheder i bestyrelserne. Det giver lokalt kendskab og lydhørhed over for lokalsamfundets behov, som vi mener er vigtig for institutionernes virke.

De repræsenterer samtidig arbejdsmarkedets parter, som udover at være ansvarlige for fastlæggelse af erhvervsuddannelsernes indhold, også repræsenterer det arbejdsmarked, som eleverne skal ud på efterfølgende.

Vi mener derfor, at det er afgørende vigtigt, at skoler, som fremover skal udbyde erhvervsuddannelser eller de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, har parterne repræsenteret i deres bestyrelser.