Denne uge på Uddannelse (3)
Casper Andersen
ResearcherMandag 16. januar overrækker børne- og undervisningsminister Christine Antorini prisen til vinderen af kronikkonkurrencen "Det er bedst, når alle er her", der er arrangeret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Tirsdag 17. januar er Christine Antorini kaldt i samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om anvendelse af kanonlister i undervisningen i folkeskolen. De nærmere detaljer om samrådet kan læses under næste punkt.
Torsdag 19. januar skal ministeren overrække priser til talentfulde unge ved et arrangement i Brønshøj, som Akademiet for Talentfulde Unge har arrangeret.
Folketinget
Tirsdag 17. januar er der møde i Børne- og Undervisningsudvalget, og på dagsordenen er blandt andet et åbent samråd. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini er kaldt i samråd om anvendelse af kanonlister i undervisningen i folkeskolen.