Denne uge på Uddannelse (46)
Casper Andersen
ResearcherHar du et arrangement, der skal med i næste uges kalender, så skriv til [email protected]
Tirsdag 15. november er børne- og undervisningsminister Christine Antorini kaldt i samråd i Børne- og Undervisningsudvalget. Emnet for samrådet er efteruddannelse af folkeskolelærere. Udvalget har blandt andet bedt ministeren om at redegøre for regeringens politik vedrørende øget efteruddannelse af folkeskolelærerne. De nærmere detaljer vedrørende samrådet kan læses under næste punkt.
Onsdag 16. november holder Christine Antorini tale i forbindelse med åbningen af EGMUN 2011. Det er Espergærde Gymnasium, der er arrangør af begivenheden.
Torsdag 17. november deltager ministeren i HK's Uddannelseskonference, og fredag 18. november holder hun et oplæg i forbindelse med Danske Erhvervsskolers Generalforsamling. Samme dag holder hun tale ved Skole og Forældres landsmøde i Nyborg.
Lørdag 19. november har Christine Antorini to arrangementer. Først taler hun ved Uddannelsesforbundets kongres, og herefter bidrager hun med et oplæg i forbindelse med DGS's Aktivitetskonference i Høje Taastrup.