Direktør: Regeringen indfører nyt omprioriteringsbidrag i forklædning

DEBAT: Der findes ikke øremærkede penge til markedsføring, og derfor vil besparelser være et nyt omprioriteringsbidrag, skriver handelsskoledirektør Tim Christensen.

Det er et bedrag, når regeringen skaber et narrativ om, at de gymnasiale og de videregående uddannelser får skattekroner til at promovere sig på linje med kommercielle brands, skriver Tim Christensen. — Det er et bedrag, når regeringen skaber et narrativ om, at de gymnasiale og de videregående uddannelser får skattekroner til at promovere sig på linje med kommercielle brands, skriver Tim Christensen.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tim Christensen
Direktør på Køge Handelsskole og formand for projektgruppen i Campus Køge

Da Socialdemokratiet gik til valg for lidt over et år siden, var det med løfter om, at der ikke længere skulle skæres eller omfordeles midler på uddannelsessektoren.

Derfor kom det som et chok, da undervisningsministrene forleden indvarslede, at de gymnasiale og videregående uddannelser over en kommende fireårig periode skal have reduceret i de såkaldte "markedsføringsudgifter" – hele 550 millioner kroner.

I en bred offentlighed giver det god mening: Hvorfor skal skattekroner gå til busreklamer, bill boards og glittebrochurer? Virkeligheden er bare, at det ikke er virkeligt.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Besparelser er løftebrud
Det er lykkedes regeringen at skabe et narrativ i den brede befolkning om, at de gymnasiale og de videregående uddannelser får skattekroner til at promovere sig på linje med kommercielle brands.

At tale om, at der findes et markedsføringsbidrag fra staten, er et bedrag. Debatten har siden offentliggørelsen rullet, og mange perspektiver er delt – både for og imod.

Det er lykkedes regeringen at skabe et narrativ i den brede befolkning om, at de gymnasiale og de videregående uddannelser får skattekroner til at promovere sig på linje med kommercielle brands.
Tim Christensen
Direktør på Køge Handelsskole og formand for projektgruppen i Campus Køge

Men det er en tom diskussion, og det er et narrativ for besparelser. Det er synd, at ministrene og embedsværket er hoppet med på den. Det kan de ikke være bekendt: Effektueres besparelserne er og bliver det et løftebrud.

Men I markedsfører da? Selvfølgelig skal vi gøre opmærksom på os selv. Vi skal hver dag forsøge at trænge gennem støjen af reklamer for alt muligt. Uddannelsessteder skal på linje med alt andet forsøge at nå frem til de rette modtagere. Det er en disciplin.

Ønsker du at gøre brug af ordet "markedsføring," så bevares, men det handler slet og ret om vejledning og inspiration til de unge – vise dem veje til forskellige brancher og jobs – som beskrevet i ministeriets konteringsvejledning.

Vejledning er blevet beskåret
I de seneste år er det blevet uhyre relevant, idet uddannelsesvejledningen er blevet kraftigt beskåret. Politikerne har i al deres visdom besluttet at minimere mængden af vejledning til eleverne i grundskolens ældste klasser.

Det er en konkret udfordring, som vi som samfund står med, at de unge, som skal udgøre kittet i fremtidens arbejdsmarked og samfundsøkonomi, ikke får en fair chance, tid eller ro til at se og mærke efter – gennem netop vejledning.

Det betyder, at de unge vælger ungdomsuddannelse uden indsigt med stor risiko for frafald til følge, og det koster på både på de unges selvtillid og på samfunds bundlinje, for der er forventninger om, at de skal præsentere og vælge rigtigt første gang. Det er dobbeltmoral og blændværk af værste skuffe. Og en kropumulig situation, som vi overlader de unge til.

Læs også

Forskere: Ministerens reklamebesparelser løser ikke konkurrenceproblemet

Debat

Øremærkede markedsføringsudgifter findes ikke
Vi er nødt til at slå det fast: Statslige øremærkede markedsføringsudgifter findes ikke. Det er en hoax.

Som selvejende institutioner finder vi de midler, der skal til for at vejlede de unge i grundskolen og gøre opmærksom på, hvornår de unge kan besøge os med deres forældre og venner til orienteringsaftener og åbent hus.

I et vejledningsperspektiv er vi så heldige, at vi i fællesskab i Campus Køge kan gå sammen i arbejdet med at vejlede elever og informere om vores uddannelser og de brancher, som vi uddanner til.

Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi er dygtige til at formidle vores uddannelser, og vores elever er sammen om at fortælle, hvordan og hvilke muligheder vi har i fællesskab.

Vi behøver ikke ministerens klynger eller at markedsføre os selv. Vi kan godt gøre det som en campus. Vi har en model, hvor vi sammen laver initiativer, fordi vi er campus, og vi vil hinanden – og fordi vi forstår, at vi uddanner til vores samfund.

Endnu et omprioriteringsbidrag
Derfor går vi også sammen om initiativerne og arbejder relationsbåret. Det er etisk, da vi viser alle tilbud frem.

Vi gør det med Erhvervsskolernes Dag for bugtens syvende klasser, Skills Stafet for bugtens ottende klasser, Campus+ for bugtens niende klasser og for eleverne på vores egne ungdomsuddannelser. Vi arbejder med brobygning fra grundskole og fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelser i alle længder samt til arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder afprøvninger, og vi vejleder til hinanden for at give den enkelte unge garanti om en ungdomsuddannelse. Det var sidst, vi tjekkede, helt i den rette ånd, både i politikernes økonomiske perspektiv og i vores humane og muligheds- og selvrealiserende perspektiv. Eleverne vælger selv. Vi inviterer dem til nysgerrighed.

Vores "markedsføring" handler slet og ret om at trænge igennem støjen og inspirere unge til at træffe kvalificerede valg baseret på vejledning, når nu politikerne svigter deres ansvar ved at reducere vedledning til de unge – læs: Endnu et omprioriteringsbidrag.

Politik har aldrig været vigtigere