DPU-leder: Drop eksamenspanikken og brug krudtet på de udsatte elever

”Reducer antallet af sommereksaminer eller fjern dem helt i lyset corona-nedlukning af skolerne”. Sådan lyder flere næsten panikagtige anbefalinger fra blandt andet skoleledere, gymnasieelever og nogle få politikere.

Udmeldingerne følges i denne uge op af, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har inviteret forskere og lærere til kaffemøde sammen med Folketingets partier for at få et fælles overblik over konsekvenserne af skolenedlukningen for børn og unge - både på kortere og på lidt længere sigt.

Brug krudtet på langsigtede konsekvenser
Det er en rigtig god ide med kaffemøder. Øverst på ministerens dagsordenen står dog ikke eksamenspanik - hun har allerede forsikret om, at ingen vil blive udsat for urimelige eksamenskrav.

Det håber jeg, hun holder fast i, så krudtet kan bruges på de reelle langsigtede negative konsekvenser af nedlukningen af skolen.

For her viser forskningen – både i Danmark og internationalt - et entydigt billede: Hvorvidt og hvordan eksamen afholdes er ikke afgørende. Det er derimod afgørende at støtte de udsatte elever – nu.

Ingen grund til panik
Der er ikke særlig meget forskningsmæssig opbakning til skoleledernes idé om at reducere antallet af eksaminer, eller for den sags skyld for eksempel Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings (DGS’) idé om at droppe eksaminerne af hensyn til de udsatte elever.

Fokus bør i højere grad bør være på at holde de udsatte elevgrupper engageret i skole og undervisning. Det drejer sig typisk om elever, som har en vanskelig familie- og socioøkonomisk situation.

Claus Holm
Leder, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet

Ikke fordi der ikke skal tages hensyn til de udsatte elever, men fordi den hensigtsmæssige måde at vise hensyn på er en anden.

Eksempelvis var den globalt anerkendte uddannelsesforsker og new zealænder John Hattie i forbindelse med jordskælvene i Christchurch i 2011 involveret i at anbefale de New Zealandske myndigheder ikke at droppe eksaminerne for elever, der havde været hjemsendt på grund af jordskælvene.

Hvorfor? Jo, fordi der ikke var belæg for, at nedlukningen havde nogen synderlig negativ effekt på elevernes eksamensresultater.

Tidligere erfaringer viste faktisk ingen dårligere resultater i de øverste skoleklasser. Faktisk tværtom var der positive effekter. Hattie har samme vurdering i forhold til coronakrisen.

Han peger på, at de negative effekter bedst forhindres ved, at lærerne ved elevernes tilbagevenden til normal undervisning fokuserer på, hvad det var, eleverne ikke havde lært godt nok i nedlukningsperioden.

Derfor anbefaler han blandt andet alle til ikke at gå i panik, hvis eleverne skulle mangle 10 ugers normal undervisning ud af skoleårets samlede undervisningstimetal.

Børn i udsatte familier rammes hårdest
Det bringer os tilbage til de udsatte elever. De langsigtede konsekvenser for dem er langt vigtigere at prioritere nu. Fokus bør i højere grad bør være på at holde de udsatte elevgrupper engageret i skole og undervisning. Det drejer sig typisk om elever, som har en vanskelig familie- og socioøkonomisk situation.

Det rimer også med de resultater, vi kender fra de undersøgelser af fænomenet, som er udført herhjemme af et forskningshold fra Syddansk Universitet og DPU, Aarhus Universitet i rapporten ”Nødundervisning under coronakrisen” udarbejdet af forskerne Ane Qvortrup, Lars Qvortrup, Karen Wistoft og Jacob Christensen.

Mere generelt indikerer resultaterne, at når staten erklærer landet i en nødsituation, så gør fordelingsrealiteten sig også her gældende – med forøget styrke og synlighed. Altså at hjemme-skolen især i udsatte familier på ingen måde virker.

Formentlig er den konklusion langt fra ny, men ikke desto mindre er det sådan, at det er veluddannede forældre med pædagogisk sans, som har den bedste chance for at gennemføre hjemmeskole med succes.

Specifik support til udsatte elever
Det er undervisningskvaliteten, der tæller – og forældre, som er gode undervisere er trods alt fåtallige – især inden for fag, hvor mange forældre ofte er ringest stillede, som matematik, naturfag eller historie.

Derfor drejer det sig om at udvikle specifik support til de udsatte elever – lige fra overhovedet at komme i kontakt med dem til at engagere dem i at kunne lide sig selv om elev.