EVA: Regeringen bør rette et kritisk blik på tidligere reformer, inden ny ungdomsuddannelse ser dagens lys

Regeringen præsenterer efter sigende snart sit længe ventede udspil til en ny ungdomsuddannelse. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har løftet sløret for, at vi får en ny ungdomsuddannelse, epx, fra 2030.

Den nye uddannelse skal være mere praksisnær, vare tre år og forberede eleverne til erhvervsuddannelser, erhvervsakademier eller professionsuddannelser – med mulighed for en overbygning, der giver adgang til universitetet.

Samtidig skal et lavere karaktergennemsnit end de karakterkrav, vi kender fra vores nuværende gymnasieuddannelser, give adgang.

Nu er næste skridt at færdigudvikle og etablere uddannelsen. Har man fulgt med i de reformer, der har været inden for (ungdoms-)uddannelsesområdet de seneste år, står det klart, at der er meget, der kan gå galt på vejen fra politiske visioner til ønsket forandring.

I Danmarks Evalueringsinstitut har vi fulgt flere af de reformer og vil særligt pege på tre væsentlige forhold, som regeringen bør tage i betragtning, når den nye ungdomsuddannelse skal rulles ud.

Erfaringer fra tidligere reformer, som hf-reformen i 2017, viser, at læreplaner og prøveformer ikke altid afspejler reformens visioner.

Kristine Hecksher og Kristian Quistgaard Steensen
Hhv. chefkonsulent og seniorkonsulent, EVA

Skab klarhed

Det første skridt mod at omsætte politiske visioner til handling går gennem lovgivningen, og erfaringer fra tidligere reformer viser, at gode intentioner allerede kan komme til kort her.

Eux-uddannelsen er et tydeligt eksempel på, hvor vigtigt det er, at en ny uddannelse har en selvstændig lovgivning, som klart fastlægger formål, indhold og struktur.

På eux har man skullet finde sin egen vej i tilrettelæggelsen af uddannelsens indhold ved at håndplukke elementer fra bekendtgørelserne om både erhvervsuddannelser og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det har ført til situationer, hvor eux-eleverne eksempelvis har skullet nå de faglige krav for dansk A i htx-bekendtgørelsen med 40 procent færre dansktimer til rådighed end eleverne på htx.

Det har resulteret i sammenpressede forløb, der har udfordret både elever og undervisere og spændt ben for uddannelsens intention om at skabe sammenhæng mellem den almene og praksisfaglige undervisning.

Det er derfor en vigtig læring fra eux, at en ny epx skal have en veldefineret lovgivning fra starten, der beskriver uddannelsens formål, indhold, organisering og didaktik. Det er afgørende for, at intentionerne med epx også bliver mulige at realisere i praksis.

Uden en grundig fastlæggelse af sammenhængen mellem epx's formål og indhold risikerer man – som det skete med eux – at skulle "hjælpes" af abstrakte begreber som "faglig synergi," der på magisk vis skal kompensere for, at uddannelsens faglige mål og rammer ikke stemmer overens.