Lidegaard til Tesfaye: Du skal ikke vælge Arnes børnebørns uddannelse. Det skal de selv

Den enkelte skal vælge sin egen uddannelse

I Radikale opfatter vi først og fremmest uddannelse som en frisættelse af det enkelte menneske, der giver det mulighed for at tage ansvar for sig selv og for fællesskabet, både menneskeligt, som borger i samfundet og som medarbejder på arbejdsmarkedet. 

Hvis nogen af Arnes børnebørn eller andre unge i provinsen interesserer sig for fysik, kemi eller måske endda musik eller latin, så er det bare ærgerligt, medmindre de rejser til en af de store byer.

Martin Lidegaard (R)
Politisk leder, Radikale

Den tilgang til uddannelse har vi haft utrolig stor glæde af i Danmark i 200 år. Derfor mener vi også, at det må være den enkelte, der vælger sin egen uddannelse, og at den politiske opgave er at sikre stærke uddannelser på alle hylder, så alle unge bedre kan finde den plads, de selv ønsker.

Vi foreslår både at forbedre erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, professionsuddannelser og universitetsuddannelser. Vi vil investere i uddannelserne udenfor byerne og i byerne. Vi vil ligestille ungdomsuddannelserne "for hånden" og "for ånden" med ens adgangskrav, så vi hverken afholder eller fastholder nogen, der ønsker noget andet.

For os er alle uddannelser og alle unge – uanset om deres bedsteforældre er Arne eller akademiker – lige vigtige.

Reform vil især ramme børn fra mindre boglige hjem

Det er ikke den uddannelsespolitik, som Tesfaye og regeringen fører i disse år. Kig på universitetsreformen fra sidste år, som møder mere og mere modstand fra studerende, universiteter, storbyborgmestre, arbejdstagere og ikke mindst de mange arbejdsgivere, som har brug for højtuddannet arbejdskraft for at drive væksten frem i Danmark.

De opfordrer nu regeringen til at tage en tænkepause og stoppe reformen. Det skulle regeringen måske lytte til, for reformen rammer ikke kun middelklassens børn, men i særlig grad også "Arnes børnebørn".

Reformen lukker uddannelsespladser og skaber sammenpressede uddannelsesforløb, og samtidig skæres der dybt i SU'en, hvilket alt sammen især vil ramme unge fra mindre boglige hjem, der drømmer om en universitetsuddannelse, men som typisk har lidt lavere karakterer og færre økonomiske ressourcer som udgangspunkt.

Lige så hovedløse synes de nye tiltag inden for ungdomsuddannelserne at være. Regeringen har i sin finanslov for 2025 foreslået at fjerne det såkaldte A-fags-taxameter, der i dag går til dyre gymnasiefag på højt fagligt niveau, som kræver særligt udstyr, eller hvor der er få elever, som eksempelvis kemi, fysik, musik og latin.

De sparede millioner spredes i stedet ud over en lang række uddannelsessteder i det ganske land, men i så tyndt et lag, at mange små, lukningstruede gymnasier skal afgive flere penge, end de får. Med andre ord: Hvis nogen af Arnes børnebørn eller andre unge i provinsen interesserer sig for fysik, kemi eller måske endda musik eller latin, så er det bare ærgerligt, medmindre de rejser til en af de store byer, hvor de fag forhåbentlig stadig findes. 

Besparelserne på A-fag og små udkantsgymnasier er ikke "peanuts", som ministeren ellers har udtalt, men alligevel blegner de i forhold til den enorme omkalfatring, der venter, når regeringen snart fremlægger sine planer for ungdomsuddannelser og professionsuddannelser.

Uddannelser skal også være mere erhvervsrettede

Lad mig igen overraske Tesfaye ved at erklære mig enig i, at der faktisk er et stort behov for nytænkning på vores ungdomsuddannelser, og at vi også er enige i flere af regeringens tanker. 

Radikale har fremlagt forslag om flere campusmiljøer, hvor alle ungdomsuddannelser bor under samme tag, deler ungdomsmiljø og giver eleverne lettere adgang til at skifte mellem uddannelserne. Det er en åbenlys god idé, som der allerede er gode erfaringer med i blandt andet Struer og Nyborg.

Vi synes også, det vil give mening at erhvervsrette HF yderligere. Så langt er vi enige med regeringen.

For os hopper kæden imidlertid af, når regeringen ikke kun ønsker at styrke de unges muligheder, men med kirurgisk præcision samtidig vil nedlægge mange af de uddannelsestilbud, der i dag retter sig mod unge fra ikke-boglige hjem: Den kommunale 10. klasse, HF og adgangen til det almene gymnasium for dem, der ikke fik 6 eller 7 i snit i folkeskolen. 

Sender signal om et a- og et b-hold

Særligt planerne om skærpede adgangskrav til de almene gymnasier vil blive en møllesten om halsen på den nye uddannelse og på de unge. 

Med to meget forskellige adgangskrav risikerer regeringen at signalere, at vi har at gøre med en A- og en B-uddannelse.

Martin Lidegaard (R)
Politisk leder, Radikale

Med to meget forskellige adgangskrav risikerer regeringen at signalere, at vi har at gøre med en A- og en B-uddannelse. Den nye uddannelse vil ikke blive et frit tilvalg, men et påtvunget pligtvalg for de tusindvis af unge, der foretrækker det nuværende gymnasium, selvom de har lavere karakter fra grundskolen.

I sin tale ved Folketingets åbning gjorde Mette Frederiksen meget ud af, at man ikke ville lave et A- og et B-hold, men hvorfor i alverden laver man så forskellige adgangskrav? Det er få år siden, Mette Frederiksen selv tordnede mod højere adgangskrav til det almene gymnasium, fordi det netop ville desavouere erhvervsuddannelserne.  

Hvorfor skal Arnes børnebørn, hvis de – måske efter et efterskoleophold eller første år på en erhvervsuddannelse - finder ud af, at de drømmer om at gå på gymnasiet, afholdes fra det, alene fordi de fik lave karakter i 9. klasse?

Vi foreslår som sagt, at adgangskravet skal være ens på de forskellige ungdomsuddannelser, fordi de er lige vigtige og det ikke er de boglige evner som barn, der skal afgøre, hvilken vej i livet, man skal tilbydes.

De højere adgangskrav risikerer også at tvinge så mange elever væk fra de almene gymnasier, at de mindste gymnasier, som oftest ligger i mindre byer, risikerer at lukke helt. 

Endelig risikerer et karakterkrav på 6 eller 7 til det almene gymnasium at øge karakterræset i folkeskolens sidste år. Det er stik imod alle faglige anbefalinger om børns trivsel, og det forekommer også urimeligt, at børns præstation allerede i 8. og 9. klasse skal blive så afgørende for deres videre vej i livet. 

Vi burde stå sammen for de unge

Det er vigtigt for mig at bemærke, at jeg støtter helhjertet op om den praktiske dannelse i skurvognen eller på værkstedet, som Tesfaye fremhæver så varmt i sit indlæg.

Det er en tom stråmand at påstå, at årtier af radikale og en mystisk, konspiratorisk "kreativ klasse" skulle have undertrykt praktiske uddannelser for at fremme akademisk læring. Der har jo været bred enighed på Christiansborg om uddannelsespolitikken, ligesom vi er mange, der gerne vil styrke både kvaliteten og ungdomskulturen på erhvervsuddannelserne. 

Det er en tom stråmand at påstå, at årtier af radikale og en mystisk, konspiratorisk "kreativ klasse" skulle have undertrykt praktiske uddannelser for at fremme akademisk læring.

Martin Lidegaard (R)
Politisk leder, Radikale

Men det er svært ikke at få fornemmelsen af, at hele Tesfayes og regeringens øvelse i virkeligheden handler om at gøre op med de unges frie uddannelsesvalg, fordi man gerne vil have dem til at vælge noget andet, end de selv ønsker.

Derfor begræder jeg, at ikke mindst Socialdemokratiet på Christiansborg skaber skræmmebilleder og bringer os bort fra en uddannelsestradition, som de tidligere har levet og delt med Radikale Venstre, hvor vi tog udgangspunkt i det enkelte menneskes evner og ønsker til eget liv. Og hvor alle unge danskere, ikke mindst dem fra ikke-boglige hjem, har fået lige og frie muligheder for uddannelse, hvorved uddannelsesniveauet samlet set har løftet sig til gavn for hele Danmark.

Vi burde stå sammen om at kæmpe for alle unges muligheder, uanset hvem deres bedstefar er, om de vælger praktisk eller boglig dannelse eller – som de fleste – en kombination af hånd og ånd. Det afgørende, for at det lykkes, er jo, at det starter hos den unge selv.

Arnes barnebarn bør, som både Tesfaye og mig, få lov til selv at vælge sin uddannelse.