Faldende trivsel blandt unge under corona: Nu præsenterer regeringens ungdomspanel sine anbefalinger
Regeringens ungdomspanel er blevet enige om en lang række ønsker til politikerne, som skal styrke trivslen i ungdomslivet efter corona. Se alle panelets anbefalinger her.
Birk Sebastian Kotkas
JournalistFritidsjob til alle unge, flere studiepladser, og flere penge til blandt andet uddannelsesinstitutionerne, foreningslivet, kulturtilbud, børne- og ungdomspsykiatrien og hjemløseindsatser.
Det er blandt ønskerne til regeringen fra det hurtigtarbejdende ungdomspanel, som børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i marts nedsatte, for at få de unges anbefalinger til tiltag, der kan styrke trivslen i ungdomslivet efter corona - som ifølge en undersøgelse fra Tryg er ramt hårdest af alle aldersgrupper.
Regeringen har selv nedsat et ungdomspanel, så de skal også gøre brug af det, som vi foreslår.
Esther Vyff Petersen
Formand for Danske Skoleelever
Panelet, som består af 15 repræsentanter fra forskellige ungdomsorganisationer, er efter en række virtuelle møder blevet enige om 15 overordnede anbefalinger, som onsdag aften bliver overrakt til statsminister Mette Frederiksen (S) og børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil ved et arrangement på Krogerup Højskole.
Se alle anbefalingerne nederst i artiklen.
Ét af panelets medlemmer er 17-årige Esther Vyff Petersen, der er formand for Danske Skoleelever. Hun fremhæver elevinddragelsen i folkeskolerne, som det mest afgørende punkt blandt de mange anbefalinger.
"Det har altid været vigtigt, men det er altså endnu mere relevant nu. Mens skolerne har været nedlukket, er elevstemmen blevet nedprioriteret, og lærerne har føltes meget, meget langt væk. Med skolebrillerne på mener vi, at det er det allervigtigste," lyder det fra Esther Vyff Petersen.
En ønskeliste fra ungdommen
Flere af ønskerne er direkte relateret til coronanedlukningen. Det gælder blandt andet anbefalingen om, at: "de gode erfaringer med for eksempel online-undervisning, undervisning i det fri og mindre hold fremadrettes indtænkes og integreres på tværs af uddannelsessektoren," og at det skal være nemt at "vende tilbage til uddannelsesforløb, man har forladt under nedlukningerne."
Nogle anbefalinger er blevet mere relevante på grund af corona, og så er der andre, "som egentlig bare generelt er en god idé, som skal være med til at sikre det gode ungdomsliv," fortæller Esther Vyff Petersen.
Ungdomspanelets medlemmer
- Rasmus Meyer (formand for panelet), forstander på Krogerup Højskole
- Camilla Bøgelund, hovedbestyrelsesmedlem Kfum og Kfuk, samt engagementsrådgiver i Civilsamfund i Udvikling.
- Chris Preuss, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd og tidligere formand for Venstre Ungdom.
- Christine Ravn Lund, næstforkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd og medlem i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund.
- Cille Hald Egholm, formand for Studenterforeningen Konservative Studerende på Københavns Universitet.
- Ebbe Bertelsen, sekretariatskoordinator i Modstrøm.
- Esther Vyff Petersen, formand for Danske Skoleelever.
- Frederik Vad, formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
- Ida Koch, cand.psych. og bestyrelsesmedlem i Børn Vilkår.
- Ingrid Kjærgaard, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Kaja Nielsen, næstformand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.
- Mathias Vinholt, ungdomsformand i Dansk El-forbund.
- Nicolai Stockholm, direktør i Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Region Midt- og Vestsjælland.
- Oliver Asmund Bornemann, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.
- Troels Bolt Rømer, landsforperson for Ungdommens Røde Kors.
”Vi har skabt nogle anbefalinger, som afspejler rigtig mange forskellige organisationer og grupper af unge. Det gælder både dem, der går i folkeskolens 8. klasse, og dem, der er uden for uddannelsessystemet,” siger hun og tilføjer:
"Det er ikke ungdomspanelets opgave at fortælle hvilket sted i loven, der skal laves om, eller hvem, der skal have to millioner. Det er en måde at vise på, hvad ungdommens syn er på tingene, og hvad vores umiddelbare løsninger er til det."
Var der nogen punkter, som I var uenige om i ungdomspanelet?
"Selvfølgelig havde vi masser af diskussioner frem og tilbage, og det er klart, at vi har forskellige interesser. Men når man som organisation har fremhævet mærkesagerne for sine medlemmer, så har der været stor forståelse for, at det selvfølgelig har skullet med, hvis man har repræsenteret en stor gruppe unge, som synes, at det har været rigtig vigtigt at få med på vores ønskeliste."
Så det er i virkeligheden en ønskeliste fra ungdommen?
"Det kan man godt kalde det. Og vi går stærkt ud fra, at det er en ønskeliste, der i høj grad bliver taget alvorligt. For det er jo hele ungdommen – stort set – der er repræsenteret i det her ungdomspanel."
Hvad skal der til for, at du synes, at det har været en succes?
"Når der for eksempel står, at vi skal lære af de gode erfaringer, så håber jeg da, at man bliver inviteret til møde, hvor man kan give sine gode erfaringer, snakke om hvordan fremtidens skole kan se ud, og sørge for at få for eksempel elevernes input med til det," svarer Esther Vyff Petersen og tilføjer:
"Jeg har ikke en tjekliste med punkter, som alle sammen skal realiseres, men det er klart noget, som jeg vil hænge en regering op på. De har selv nedsat et ungdomspanel, så skal de også gøre brug af det, som vi foreslår," svarer Esther Vyff Petersen.
Fra regeringens side er der tak til panelet, men endnu ingen løfter om hvad, der vil blive arbejdet videre med.
”Nogle gange skal man give plads til at drømme stort for at finde de gode og kreative løsninger. Den mulighed har Ungdomspanelet grebet. Jeg vil gerne takke medlemmerne for en række interessante anbefalinger til, hvor vi skal sætte ind for at kickstarte ungdomslivet på den anden side af corona,” udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Se alle ungdomspanelets anbefalinger her:
1. Trivsel er forudsætning for læring:
Panelet anbefaler, at…
- uddannelsesinstitutionerne ved skolestart har et ekstraordinært og særskilt fokus på det sociale liv og elevernes trivsel.
- elevgruppen som udgangspunkt og i videst muligt omfang inddrages i planlægning og afvikling af disse aktiviteter.
- uddannelsesinstitutioner tilføres de nødvendige ressourcer, der muliggør ekstra initiativer på skolerne, som for eksempel fællesspisninger, lektiecafeer, intro- og hytteture og forældreinddragelse.
- mulighederne for voksenkontakt udvides i det kommende år, for eksempel i form af øget studievejledning, adgang til psykologer tilknyttet uddannelsesinstitutioner, undervisning i mindre hold og flere lærere.
- alle grundskoler og ungdomsuddannelser vælger og uddanner undervisningsmiljørepræsentanter.
- alle landets skoler opretter elevråd og aktivt inddrager dem i skolens genåbning og kurs.
2. Lærings- og trivselssamtaler:
Panelet anbefaler, at…
- alle børn og unge ved skolestart får mulighed for en samtale, der skal afdække elevens trivselsmæssige og faglige efterslæb.
- uddannelsesinstitutionerne bevilges midler, der muliggør, at der er tid og personaleressourcer til sådanne samtaler.
- man i de enkelte klasser får og tager sig tid til fælles trivsels- og læringssamtaler, hvor man kan beslutte fælles mål og indsatsområder.
- der iværksættes en særskilt indsats på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser for at afdække behovet for ekstra støtte til de mest udsatte elever, som for eksempel elever, der modtager SPS-støtte, elever med ordblindhed eller psykiatriske diagnoser.
3. Efterslæbs-garanti:
Panelet anbefaler, at…
- uddannelsesinstitutionerne på baggrund af trivsels- og læringssamtalerne får pligt til sammen med eleverne at lave planer for, hvordan et eventuelt fagligt efterslæb imødegås både for den enkelte og for klassen som helhed.
- at uddannelsesinstitutionerne tildeles de nødvendige ressourcer.
- der både er rum for og politisk opbakning til at skabe fleksible løsninger de næste år, som for eksempel flere undervisningstimer, frivillige suppleringsforløb på ungdomsuddannelserne, tilbud om valgfri sommerskole og ret til lektiehjælp.
4. Civilsamfundet skal inddrages:
Panelet anbefaler, at…
- stat, kommuner og uddannelsesinstitutioner går i dialog med civilsamfundet om opgaven med at indhente det faglige efterslæb. Konkret vil civilsamfundet gennem brobygning og åben skole, blandt andet kunne bidrage med sociale tilbud som for eksempel lektiecafeer.
- civilsamfundet gives adgang til skolerne og mulighed for dialog med børn og unge.
5. Lære af de gode erfaringer:
Panelet anbefaler, at…
- der foretages en grundig afdækning af de positive oplevelser, som nogle børn og unge har haft med de nye læringsmiljøer under nedlukningerne.
- de gode erfaringer med for eksempel online-undervisning, undervisning i det fri, mindre hold fremadrettes indtænkes og integreres på tværs af uddannelsessektoren.
6. Forlængelse af elev- og lærlingeforløb:
Panelet anbefaler, at…
- det bliver muligt at forlænge elev-, lærlinge- og praktikforløb og/eller udbrede kendskabet til allerede eksisterende muligheder og modeller for forlængelse.
- virksomhederne i tilfælde af forlængelse af elev- og lærlingeforløb kompenseres 1:1 af staten og at det sikres.
- modellen ikke forskyder udfordringer til fremtidige årgange af elever og lærlinge.
7. Fastholdelse og indslusning:
Panelet anbefaler, at…
- der etableres fleksible modeller, der gør det nemt at blive sluset ind på nye uddannelser eller vende tilbage til uddannelsesforløb, man har forladt under nedlukningerne.
- der skal være mulighed for at holde kontakt til studie- vejledningen på den uddannelsesinstitution, man har forladt.
8. Flere unge i uddannelse:
Panelet anbefaler, at…
- der oprettes flere studiepladser.
- den nuværende værnepligt bliver en mulighed for flere.
- den civile værnepligt udvikles og udvides, så flere unge får kendskab til den og gør brug af den.
- der én gang for alle etableres en reel lærepladsgaranti, der kan træde i kraft nu og her.
- der etableres en varig løsning, der sikrer, at efterskoleophold, med den faglige og personlige udvikling det muliggør, nu og i fremtiden bliver en reel mulighed for alle unge i enten 9. eller 10. klasse uanset socioøkonomisk baggrund.
9. Flere unge i fritidsjob:
Panelet anbefaler, at…
- der laves en fritidsjobspolitik, der sikrer alle unge, der ønsker det, mulighed for at have et fritidsjob for eksempel ved kompensationsordninger for den private sektor og øget brug af fritidsjob i den offentlige sektor.
- elever og studerende i en ekstraordinær statslig ordning kan melde sig som lektiehjælpere, der kan bidrage med at indhente det læringsmæssige efterslæb i grundskole og på ungdomsuddannelser.
10. Trepartsforhandling om flere unge i beskæftigelse:
- Panelet anbefaler, at regeringen inviterer til en trepartsforhandling om unge og beskæftigelse, der blandt andet kan bidrage til, at flere unge kommer i regulær beskæftigelse, at der etableres en lærepladsgaranti, udviklingen af en civilværnepligt, etablering af flere fritidsjobs samt en særskilt og fælles indsats for de mange unge, der er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet under nedlukningerne.
11. Genstart fællesskaberne:
- Panelet anbefaler, at der etableres en ekstraordinær startpakkepulje med det formål at genstarte og reetablere eksisterende fritids-, forenings- og kulturtilbud til børn og unge over hele landet.
12. Flere med i fællesskaberne:
Panelet anbefaler, at…
- fritids- og foreningslivet tildeles ekstra midler, der skal bruges på at invitere flere børn og unge ind i fællesskaberne.
- alle kommuner etablerer fritidspas, der muliggør, at alle børn og unge kan tage del i foreningsaktiviteter og/eller kulturtilbud, hvor der normalt betales kontingent eller entre.
- kommunerne inviterer det etablerede kultur-, fritids- og foreningsliv ind på skolerne og i undervisningen, så børn og og unge kan blive præsenteret for de lokale fritids- og kulturtilbud.
13. Styrk de opsøgende fællesskaber:
- Panelet anbefaler, at der afsættes ressourcer til at styrke både offentlige og frivillige tilbud henvendt til gruppen af børn og unge i udsatte positioner, herunder for eksempel mulighed for sommerlejre og støttepersoner.
14. Styrk de målrettede trivselsindsatser:
Panelet anbefaler, at…
- det opsøgende arbejde intensiveres.
- der tilføres ressourcer til civilsamfundets rådgivnings- og behandlingstilbud.
- der laves en undtagelse for forsamlingsforbuddet så frivillige, der samarbejder om aktiviteter for udsatte børn og unge, kan mødes i relation til deres frivillige arbejde.
- de psykiatriske afdelinger, asylcentre og sikrede institutioner mfl. hurtigst åbnes for civilsamfundsorganisationers tilbud.
- børne- og ungdomspsykiatrien tilføres flere midler permanent.
- børn og unge i udsatte positioner sikres mulighed for et efter- skoleophold eller højskoleophold i det kommende år.
- der oprettes flere krisecentre for børn og unge.
- der etableres flere udendørs væresteder for unge efter skoletid.
- der afsættes ressourcer til hjemløseindsatser for børn og unge.
15. Let adgang til at finde hjælp:
- Panelet anbefaler, at alle tilbud for udsatte børn og unge samles på en fælles platform.