Folkeskolen lærte Anni Matthiesen vigtigheden af dialog
MIN SKOLE: Anni Matthiesen (V) så den nye pige blive mobbet i 2. klasse, og minderne har fulgt hende til i dag. Oplevelsen fik hende til at kæmpe for en aktionsplan mod mobning, og så lærte det hende at være mere midtersøgende og skabe dialog.
![Anni Matthiesen (V) havde ikke svært ved at vælge folkeskolen til sine tre drenge, selvom der lå en friskole i cykelafstand fra hjemmet. "Det
var helt naturligt for os fra starten, at vi skulle involvere os i
folkeskolen,” fortæller hun.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/162493/18154.jpg)
![Kristoffer Kvalvik](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4989-kristoffer-kvalvik-2-48.jpg)
Kristoffer Kvalvik
JournalistpraktikantJeg har den holdning, at når man tager beslutningen om at sætte børn i verden, så er der nogle ting, der forpligter. Blandt andet at hjælpe dem og understøtte dem i skoletiden og dermed også samarbejde med lærerne omkring det.
Anni Matthiesen (V)
Undervisningsordfører
Anni Matthiesen fortryder kun en ting, når hun ser tilbage på sin tid i folkeskolen.
I 2. klasse på Aarre Skole kom en ny pige til byen, og hun skulle gå i Anni Matthiesens klasse. Men eleverne vendte sig mod hende, og flere år med mobberi fulgte.
”Det er så den sorte side af min skoletid. Jeg tænker nogle gange tilbage på hende, som i en længere periode faktisk blev holdt uden for klassen,” fortæller Anni Matthiesen.
Anni Matthiesen
Født 1964 i Faaborg
0.-7. klasse på Aarre Skole
8.-9. klasse på Agerbæk Skole
Samfundssproglig student fra Grindsted Gymnasium i 1983
Dipomuddannelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole i 2003
Folketingsmedlem for Venstre i Sydjyllands Storkreds fra 15. september 2011