Formand for Dansk Firmaidræts Forbund er genvalgt til europæisk toppost
Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, vil også de næste fire år være vicepræsident i det europæiske firmaidrætsforbund, European Federation for Company Sport (EFCS).
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentPeder Bisgaard er efter endt generalforsamling hos det europæiske firmaidrætsforbund i slovenske Ljubljana blevet genvalgt på posten som vicepræsident.
Det skriver Dansk Firmaidræts Forbund i en pressemeddelelse.
"Idræt kan dyrkes i andre arenaer og under andre organisationer, men idræt på arbejdspladsen er unikt for EFCS, og det skal vi have fortalt endnu tydeligere, så flere får oplevelser med kollegamotion," siger Peder Bisgaard ifølge pressemeddelelsen.