Forskere: Allerede i grundskolen lærer eleverne at vende sig bort fra praksisfaglighed

Vi hører fra mange sider, at samfundet har behov for, at flere søger mod erhvervsuddannelserne, og at det er et problem, at flertallet af unge søger mod de gymnasiale uddannelser. I visse sammenhænge bliver den manglende søgning mod erhvervsuddannelserne forklaret med, at erhvervsskolerne har et imageproblem. I andre kædes den sammen med et generelt og udbredt uddannelsessnobberi, herunder læreres og forældres manglende viden om hvilke fremtidsmuligheder en erhvervsuddannelse rent faktisk fører til.

Vores erfaring er, at bevægelsen mod de gymnasiale uddannelser allerede starter i grundskolen. Det, man kan kalde grundskolens akademisering, spiller her en væsentlig rolle. Det vil sige, at boglige aktiviteter uddannelsespolitisk set har fået en stadig stigende grad af plads i skolen, ofte på bekostning af andre typer aktiviteter. Akademiseringen handler ikke kun om, at de praktiske, håndværksmæssige og æstetisk-musiske fag glider ud til fordel for de obligatoriske grundfag som dansk, matematik og naturfag, men også om, at alle fagenes praktiske sider (praksisfagligheden) nedtones til fordel for deres teoretiske dimensioner.

Kroppen i læringen

Hvis vi starter med de obligatoriske fags (matematik, naturfag, dansk) praksisfaglige aspekter, handler det i første omgang om, hvordan elevernes kropslige erfaringer sættes i spil med de enkelte fags metoder, sprog og logikker – for eksempel at elevernes erfaringer med vand kan sættes i spil med forståelser af vand som enten et kredsløb (biologi), en formel (kemi) eller et digt (dansk). På den måde bliver elevernes forståelse af erfaringen med vand mere mangfoldig gennem fagene.

De fremtidsveje, som de unge kan se for sig, bliver knyttet til de akademiske færdigheder, som de er fortrolige med

Bente Meyer, Karen Andreasen, Lars Bang og Julie Borup Jensen
Hhv. lektorer og professor, Aalborg Universitet

I anden omgang handler praksisfaglige aspekter om, at eleverne oplever, at de kan anvende fagene til at forstå og udforske deres verden, eller til at løse konkrete problemer, de ser i deres hverdag – eksempelvis kan eleverne bruge biologifaget til at undersøge, hvordan CO2-udledning sætter sig som syre i vandet, eller bruge danskfaget til at fremstille et vandinspireret digt, der har til formål at motivere lokalsamfundet til at passe på de lokale biotoper.

Disse kropslige og erfaringsbaserede aspekter af fagene lider under et noget ensidigt, uddannelsespolitisk ønske om at kunne teste entydigt på, hvad eleverne ved om et fag og kan gøre rede for på et teoretisk niveau, eksempelvis i tests og til eksamen.

Håndværk og design og æstetisk-musiske fag

Men så kommer elevernes kropslighed og erfaringer vel i spil i de fag, som i sig selv fremstår som praktiske såsom håndværk og design og de æstetisk-musiske fag? Ikke nødvendigvis, for det forudsætter, at færdighedsopøvelse og det at praktisere fagene ikke prioriteres lavere end at tilegne sig viden om eksempelvis materialer, designprocessen eller musikkens teoretiske eller analytiske sider.

Der skal være tale om en ligeværdighed, hvor de to sider skal ses som en helhed. Hvis undervisningen i at praktisere et fag og opøve færdigheder nedtones, kan konsekvensen blive, at eleverne frarøves muligheder for at lære sig selv og deres klassekammerater at kende i flere typer af faglige aktiviteter. De fratages ligeledes muligheden for at skabe forskelligartede fællesskaber med de vidt forskellige metoder, sprog og logikker, de enkelte fag tilbyder.

Unges valg af ungdomsuddannelse

Det, mener vi, kan igangsætte en kædeeffekt, hvor børnenes og de unges viden, forestillinger om og tro på, hvad de selv kan og har potentialer for at foretage sig, indskrænkes. De fremtidsveje, de unge (og deres forældre og lærere) kan se for sig, bliver knyttet til de akademiske færdigheder, som de er fortrolige med, og som videreudvikles i de gymnasiale ungdomsuddannelser og videre på universiteterne.

Man kan derfor tænke, at de muligheder, som erhvervsskolerne tilbyder, kan virke fremmede, skræmmende og alt for svære, når eleverne ikke i grundskolen har lært sig selv og klassekammeraterne at kende i de praktiske, håndværksmæssige og æstetisk-musiske fag.

Det er derfor nødvendigt med et større fokus på praksisfaglighed også i grundskolen, så eleverne ikke begrænses i deres forestillinger om sig selv i verden, i fællesskaber og i fremtidige uddannelser og job.