Kronik

11 forskere: Fødekæden fra folkeskolen til de sproglige professioner er brudt sammen

Sprogfagene i uddannelsessystemet er beskåret så voldsomt, at der allerede i dag er udfordringer med at besætte sproglige stillinger. Vi frygter, at de vil blive svækket yderligere med det nye folkeskoleudspil, skriver 11 forskere fra Sprogdidaktisk Fokus.

Folkeskoleudspillet tager fat i flere problemer, der også gælder sprogfagene. Vi frygter imidlertid, at sprogfagene udgør en alvorlig blind vinkel i det nye folkeskoleudspil, skriver en række forskere. 
Folkeskoleudspillet tager fat i flere problemer, der også gælder sprogfagene. Vi frygter imidlertid, at sprogfagene udgør en alvorlig blind vinkel i det nye folkeskoleudspil, skriver en række forskere. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I regeringens store folkeskoleudspil findes gode tanker om lokal selvbestemmelse og mere frihed til, at skoler og lærere kan indrette skolen og undervisningen i overensstemmelse med lokale forhold og behov.

Det er godt, da udefrakommende detailstyring i mange år har spændt ben for den lokale kvalitetsudvikling og vanskeliggjort den faglige fornyelse på mange skoler.

Vi frygter imidlertid, at sprogfagene udgør en alvorlig blind vinkel i det nye folkeskoleudspil

Forskere
Se afsendere i faktaboks

Men når der skal tænkes nyt i skolen, er det væsentligt, at der tages højde for kompleksiteten i skolens undervisnings- og dannelsesopgave, så de store visioner ikke efterlader store, blinde vinkler.

Vi frygter imidlertid, at sprogfagene udgør en alvorlig blind vinkel i det nye folkeskoleudspil. Prioriteringen af elevernes sproglige og interkulturelle kompetencer er afgørende for deres muligheder for at begå sig i en globaliseret verden præget af stadigt større konkurrence.

Når eleverne kommer ud på arbejdsmarkedet og skal løse højtspecialiserede og ofte tværfaglige opgaver, blandt andet bidrage til løsninger på fremtidens klima-, miljømæssige og politiske udfordringer, har de brug for stærke sproglige og interkulturelle kompetencer og globalt udsyn.

Disse kompetencer udvikles netop i og via sprogfagene.

Når skolens skemaer omlægges, giver det altid anledning til diskussioner om, hvilke fag der skal afgive timer. Her finder vi det afgørende, at de timer, der skal give plads til nye valgfag og kortere skoledage, ikke tages fra sprogfagene.

Konsekvenser for retssikkerhed og virksomheder

Som vi allerede i 2021 påpegede i et debatindlæg i Altinget, er sprogfagene nu beskåret så voldsomt i det danske uddannelsessystem, at fødekæden til sproglige professioner (eksempelvis tolkning) er brudt sammen – med alvorlige konsekvenser for blandt andet retssikkerhed og danske virksomheder.

Desuden er der allerede i dag udfordringer med at besætte stillinger, der kræver sproglige kompetencer (eksempelvis tysk og fransk). Det er derfor vigtigt, at sprogfagene ikke svækkes yderligere.

Dette gælder også i forhold til elever, der skal i juniormesterlære, for i dag har også faglærte brug for at kunne samarbejde og kommunikere på tværs af sprog- og landegrænser.

Læs også

Regeringen ønsker at give mere frihed til skolerne, blandt andet ved at afskaffe målsætningen om 95 procent kompetencedækning (altså kravet om, at undervisningen varetages af lærere, der er uddannet til at undervise i de pågældende fag).

Det øger imidlertid risikoen for, at flere sprogfag undervises af ikke-sproguddannede lærere (som det allerede er tilfældet, særligt i indskolingen). Selvom vi forstår ønsket om at skabe en tryg ramme for eleverne i indskolingen, anser vi dette for yderst problematisk.

Motivation for at lære sprog fremmes bedst via sprogundervisning af høj kvalitet, og det forudsætter lærere med viden om sprogdidaktik.

Sprogundervisning af sproglærere

Kravene til sproglærere er i dag radikalt anderledes end dengang, de selv gik i skole

Forskere
Se afsendere i faktaboks

Kravene til sproglærere er i dag radikalt anderledes end dengang, de selv gik i skole.

Den tidlige engelskundervisning stiller andre og større krav til læreren, der både skal levere kreativ og varieret begynderundervisning målrettet indskolingselever, og samtidig tage højde for, at nogle elever allerede kan en del engelsk, når de starter i skolen.

Det er i denne tidlige undervisning, at elevernes forståelse, interesse og motivation for sprog grundlægges, og hvor deres første sprogstrategier etableres. Derfor er det i alle fags interesse, at eleverne allerede i indskolingen modtager en kompetent og motiverende sprogundervisning af sproguddannede lærere.

I udspillet fremhæves behovet for kreativ og praktisk undervisning. Inden for sprogundervisning kan dette eksempelvis forstås som undervisning, der trækker på kreative og æstetiske læreprocesser; undersøgende og eksperimenterende undervisning, og undervisning, der giver eleverne mulighed for at trække på deres tværsproglige ressourcer.

Læs også

I dag arbejder sproglærerstuderende på læreruddannelsen med sådanne undervisningsmetoder. Men forudsætningen for, at metoderne når ud i folkeskolen, er naturligvis, at de praktiserende lærere også har disse kompetencer, og om nødvendigt kan tage efteruddannelse, der giver dem adgang til de nyeste undervisningsmetoder.

Netop efter- og videreuddannelse i sprogfag er noget, der har været efterspurgt siden Danmarks Lærerhøjskole blev til Danmarks Pædagogiske Universitet (sidenhen en del af Aarhus Universitet), og sprogfagene blev nedprioriteret.

Ifølge undersøgelser får alt for få sproglærere i dag mulighed for at videreuddanne sig. Det forringer lærernes muligheder for at tilbyde eleverne tidssvarende sprogundervisning, og det kan desuden være til skade for deres fortsatte engagement i folkeskolen.

Tag eksperter med ombord

Vi byder regeringens ønske om at åbne for en bredere række af valgfag velkommen. Modellen i det nye forslag vil i teorien gøre det muligt at oprette ekstra sproglige valgfag som eksempelvis arabisk, grønlandsk, ukrainsk, et tværfagligt valgfag med fokus på interkulturalitet, eller en tværsproglig introduktion til fransk, italiensk og spansk .

Det anser vi for prisværdigt, idet sådanne fag kan stimulere elevernes sproglige nysgerrighed. Men vi må pege på, at både fransk som valgfag såvel som det ellers lovende forsøg med spansk som tre-årigt valgfag, allerede blev umuliggjort med indførelsen af obligatoriske to-årige valgfag.

Læs også

Dette løses ikke med modellen i det nye forslag, hvilket vi finder bekymrende, da det begrænser mulighederne for internationalisering.

Folkeskoleudspillet tager fat i flere problemer, der også gælder sprogfagene – herunder det høje prøvetryk, der kritiseres for at have en negativ effekt på hverdagens sprogundervisning, og det italesætter behovet for nytænkning også i forhold til læreplanerne.

Vi er enige i, at der er behov for nytænkning – også i sprogfagene! Vi mener imidlertid, at denne nytænkning bør tage udgangspunkt i den nyeste viden inden for sprogtilegnelse og sprogdidaktik, og at sproglærere, læreruddannere og sprogdidaktiske forskere derfor bør tages med ombord.

Afsendere

Kronikken er skrevet af følgende medlemmer af Sprogdidaktisk Fokus:

  • Line Krogager Andersen, postdoc, Center for Grundskoleforskning, SDU 
  • Annette Søndergaard Gregersen, docent, Læreruddannelsen, Københavns Professionshøjskole 
  • Camilla Franziska Hansen, lektor, Center for Mindretalspædagogik, UC SYD
  • Laila Kjærbæk, lektor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU
  • Lasse Rahn, adjunkt, Læreruddannelsen, UCL
  • Merete Olsen, lektor, Læreruddannelsen, Professionshøjskolen Absalon
  • Rineke Brouwer, lektor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber
  • Signe Hannibal Jensen, adjunkt, Institut Kultur- og Sprogvidenskaber, SDU
  • Solveig Gaarsmand, lektor, Læreruddannelsen, UCL
  • Susana S Fernández, professor, Institut for Kommunikation og Kultur, AU
  • Søren Hattesen Balle, lektor, Læreruddannelsen, Professionshøjskolen Absalon  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024