Gymnasieledere: Højere karakterkrav vil kun give endnu færre velfærdsuddannede

Danske Gymnasier har undersøgt, om et skærpet karakterkrav vil have en social slagside. Hertil må svaret være ja. Forslaget vil ramme drenge, unge med anden etnisk baggrund og unge fra såkaldt gymnasiefremmede hjem. Unge, der typisk har brug for en lidt længere modningstid, fordi en gymnasial uddannelse er en ny verden for dem, men som langt hovedparten af dem blomstrer i mødet med.

Udkantskommuner ser ud til at blive hårdest ramt. Vi ser det som en vigtig opgave for skolerne også at sikre social mobilitet, at give plads til mønsterbrydere, og at åbne døren til gymnasiet for de unge.

Da man i 70'erne grundlagde gymnasier i mange provinsbyer, var det netop for at sikre lige muligheder for uddannelse – også til fiskerpiger og bondedrenge. Dét får vi ringere mulighed for, hvis der indføres strengere karakterkrav.

Uddannelsessnobberi er ikke kvalitet

Et karakterkrav på 5 afskærer også unge fra en plads på gymnasiet. Ikke helt så mange, men igen rammer et karakterkrav skævt.

De gymnasiale uddannelser er hovedvejen til at forsyne samfundet med flere sygeplejersker, lærere og pædagoger

Mads Brinkmann Pedersen, Helle Toft m.fl.
Se faktaboks for afsendere

To ud af tre elever med et karaktergennemsnit under 5 ender med at få en studentereksamen. Det vil være synd for både de unge og samfundet, hvis de ikke får den mulighed fremover.

De tre københavnske rektorer ønsker større kvalitet i gymnasiet ved at hæve adgangskravet. Men kvalitet er også at uddanne unge i en retning, som de selv brænder for, og som samfundet efterspørger. Kvalitet er også at modarbejde uddannelsessnobberi og sikre lige uddannelsesmuligheder til de mange.

Vi anser ikke vores skoler for elitegymnasier, og vores historiske arv er at åbne døre og at sikre – ikke fjerne – muligheder for uddannelse.

Karakterkrav giver færre faglærte

Der er i disse år stor mangel på unge, som vil læse til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Mange elever, som i dag uddanner sig til disse jobs, vil med et skærpet adgangskrav til gymnasiet ikke kunne begynde deres direkte vej mod disse uddannelser.

Vi vil tillade os at bemærke, at elever fra Rysensteen og Greve Gymnasium ikke læser videre til disse uddannelser i samme grad som vestjyske unge. I en undersøgelse lavet for Danske Professionshøjskoler blev det slået fast, at vestjyske gymnasier er storleverandører til disse uddannelser.

Fra gymnasierne i Lemvig, Struer og Ringkøbing læser 21-23 procent af de unge videre på en af de fire uddannelser, hvorimod nogle gymnasier i København kun leverer helt ned til tre procent af eleverne videre i samme retning.

Vestjyske gymnasier leverer hvert år mange unge i den retning, samfundet generelt og lokalt efterspørger. De gymnasiale uddannelser er hovedvejen til at forsyne samfundet med flere sygeplejersker, lærere og pædagoger. Den opgave løser vi med stolthed, og et hårdt karakterkrav vil være til skade for både samfundet og de unge.