Debat

Gymnasieledere: Højere karakterkrav vil kun give endnu færre velfærdsuddannede

Vi anser ikke vores skoler for elitegymnasier, og vores historiske arv er at åbne døre og at sikre – ikke fjerne – muligheder for uddannelse. Et øget karakterkrav vil være til skade for både samfundet og de unge, skriver seks gymnasieledere.

Et karakterkrav til gymnasiet har en social slagside og vil gå hårdest ud over drenge og unge med anden etnisk baggrund, skriver seks gymnasieledere.
Et karakterkrav til gymnasiet har en social slagside og vil gå hårdest ud over drenge og unge med anden etnisk baggrund, skriver seks gymnasieledere.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der diskuteres i øjeblikket på livet løs om adgangskrav til gymnasiet.

Senest har tre københavnske rektorer i Altinget talt for et karakterkrav på 6 til de gymnasiale uddannelser. Alt andet skulle ifølge dem være misforstået socialpolitik og et svigt af fagligheden i gymnasiet, som fremover ikke bør rumme de elever, der ikke kan leve op til de faglige standarder.

Gymnasiet er ikke for alle, må man forstå, og vi skulle gøre eleverne og samfundet en bjørnetjeneste ved at lade dem gå på gymnasiet. Et karakterkrav på 6 vil afskære 14 procent af de nuværende elever på gymnasierne fra at tage en studentereksamen.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Mads Brinkmann Pedersen, rektor, Struer Statsgymnasium
  • Helle Toft, bestyrelsesformand, Struer Statsgymnasium
  • Lars Roesen, rektor, Ringkjøbing Gymnasium
  • Inger Mørch Hauge, bestyrelsesformand, Ringkjøbing Gymnasium
  • Bo Larsen, rektor, Lemvig Gymnasium
  • Michael Böss, bestyrelsesformand, Lemvig Gymnasium

Vi deler de tre rektorers opfattelse af, at den høje faglighed må være omdrejningspunktet i debatten, og at ingen elever selvfølgelig skal gå på en uddannelse, de ikke er egnet til. Uddannelse skal skabe drømme og ikke nederlag. 

Men er det rigtigt, at der går for mange på gymnasiet? Er det rigtigt, at vi gør de unge en bjørnetjeneste? Og ville samfundet i virkeligheden være bedre tjent med, at de tog en anden uddannelse?

Udkanten bliver hårdest ramt

Selvfølgelig er det sværere at gennemføre gymnasiet, hvis man kommer med dårlige karakterer fra grundskolen, men Danske Gymnasiers analyse af, hvordan det går med elever med et karaktergennemsnit under 6, kan give nogle nuancer til debatten.

Det viser sig nemlig, at rigtig mange elever med et gennemsnit på mellem 5 og 6 faktisk gennemfører gymnasiet. 78 procent af eleverne ender med en studentereksamen, hvilket vel må siges at være acceptabelt, når det handler om elever, som ikke alle har veluddannede forældre.

Læs også

Danske Gymnasier har undersøgt, om et skærpet karakterkrav vil have en social slagside. Hertil må svaret være ja. Forslaget vil ramme drenge, unge med anden etnisk baggrund og unge fra såkaldt gymnasiefremmede hjem. Unge, der typisk har brug for en lidt længere modningstid, fordi en gymnasial uddannelse er en ny verden for dem, men som langt hovedparten af dem blomstrer i mødet med.

Udkantskommuner ser ud til at blive hårdest ramt. Vi ser det som en vigtig opgave for skolerne også at sikre social mobilitet, at give plads til mønsterbrydere, og at åbne døren til gymnasiet for de unge.

Da man i 70'erne grundlagde gymnasier i mange provinsbyer, var det netop for at sikre lige muligheder for uddannelse – også til fiskerpiger og bondedrenge. Dét får vi ringere mulighed for, hvis der indføres strengere karakterkrav.

Uddannelsessnobberi er ikke kvalitet

Et karakterkrav på 5 afskærer også unge fra en plads på gymnasiet. Ikke helt så mange, men igen rammer et karakterkrav skævt.

De gymnasiale uddannelser er hovedvejen til at forsyne samfundet med flere sygeplejersker, lærere og pædagoger

Mads Brinkmann Pedersen, Helle Toft m.fl.
Se faktaboks for afsendere

To ud af tre elever med et karaktergennemsnit under 5 ender med at få en studentereksamen. Det vil være synd for både de unge og samfundet, hvis de ikke får den mulighed fremover.

De tre københavnske rektorer ønsker større kvalitet i gymnasiet ved at hæve adgangskravet. Men kvalitet er også at uddanne unge i en retning, som de selv brænder for, og som samfundet efterspørger. Kvalitet er også at modarbejde uddannelsessnobberi og sikre lige uddannelsesmuligheder til de mange.

Vi anser ikke vores skoler for elitegymnasier, og vores historiske arv er at åbne døre og at sikre – ikke fjerne – muligheder for uddannelse.

Karakterkrav giver færre faglærte

Der er i disse år stor mangel på unge, som vil læse til lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver. Mange elever, som i dag uddanner sig til disse jobs, vil med et skærpet adgangskrav til gymnasiet ikke kunne begynde deres direkte vej mod disse uddannelser.

Vi vil tillade os at bemærke, at elever fra Rysensteen og Greve Gymnasium ikke læser videre til disse uddannelser i samme grad som vestjyske unge. I en undersøgelse lavet for Danske Professionshøjskoler blev det slået fast, at vestjyske gymnasier er storleverandører til disse uddannelser.

Fra gymnasierne i Lemvig, Struer og Ringkøbing læser 21-23 procent af de unge videre på en af de fire uddannelser, hvorimod nogle gymnasier i København kun leverer helt ned til tre procent af eleverne videre i samme retning.

Vestjyske gymnasier leverer hvert år mange unge i den retning, samfundet generelt og lokalt efterspørger. De gymnasiale uddannelser er hovedvejen til at forsyne samfundet med flere sygeplejersker, lærere og pædagoger. Den opgave løser vi med stolthed, og et hårdt karakterkrav vil være til skade for både samfundet og de unge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Brinkmann Pedersen

Rektor, Struer Statsgymnasium
cand.mag i tysk og dansk, master i offentlig ledelse

Michael Böss

Dr.phil., seniorrådgiver, Tænketanken Prospekt, forfatter og lektor emeritus, Aarhus Universitet
cand.mag. i engelsk filologi og kristendomskundskab (Aarhus Uni. 1977)

Anya Eskildsen

Adm. direktør, Niels Brock
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024