Gymnasierektorer: Brugen af AI til eksaminer rejser stadig mange uafklarede spørgsmål

Selv efter ChatGPT-gruppens anbefalinger står vi stadig over for store, uafklarede spørgsmål om, hvordan vi skal eksaminere vores elever, skriver fire rektorer.

De fire rektorer forholder sig kritisk til, om det overhovedet giver mening at eksaminere uden hjælpemidler.<br> — De fire rektorer forholder sig kritisk til, om det overhovedet giver mening at eksaminere uden hjælpemidler.
Foto: Roland Weihrauch/AP/Ritzau Scanpix

Thomas Hyldal

Rektor, Gefion Gymnasium

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så kom ChatGPT-gruppens anbefalinger – og tak for dem!

Reglerne vedrørende prøver og undervisning er dog uforandrede, og ledelser, lærere og elevers frustrationer omkring ChatGPT har fyldt i eksamensperioden, alt imens nye versioner af ChatGPT har set dagens lys.

Hvad er næste skridt? Børne– og Undervisningsministeriet kom med et i særklasse veltimet tiltag dagen efter, at anbefalingerne kom: Forsøg med en "skriftlig stedprøve uden nogen hjælpemidler" i faget fysik C.

Vores bekymring angående prøvernes udvikling var netop, at det var denne vej, der ville blive valgt: Flere prøver uden hjælpemidler i totalt sikrede miljøer.

Vi tror, at der er langt bedre alternativer, og forsøget er heldigvis taget af bordet.

Vi mener, at der er særligt tre forhold, som vi bør tage fat i.

Lad dem bruge hjælpemidler

Hvilke prøver helt uden hjælpemidler giver faktisk mening? Hvilken situation er det, vi forestiller os, at de unge i fremtiden vil blive mødt af, hvor de ikke skal anvende relevante hjælpemidler?

Vi mener, at det er en vigtig kompetence at kunne finde frem til og på korrekt vis anvende relevante hjælpemidler.
Henrik Bæch, Trine Ladekarl Nellemann, Jacob Friis Kjærgaard og Thomas Hyldal
Hhv. rektor, Espergærde Gymnasium, rektor, Next Vestskoven Gymnasium, rektor, Frederiksberg VUC og STX og rektor, Gefion Gymnasium

Giver prøver uden hjælpemidler ikke blot et øjebliksbillede af viden og kompetencer, der ikke er blivende, men som let trænes op, for med høj hastighed at aflæres igen kort efter prøven?

Kan der laves prøveforhold, hvor der ingen adgang er til hjælpemidler, eller vil vi opleve et løbende "våbenkapløb" mellem snyd og overvågning? Og kan vi undgå, at det, der præsteres uden hjælpemidler, opfattes som bedre og mere rigtigt, end det man skal have hjælpemidler til?

Det er efter vores opfattelse en for traditionel tilgang til viden, som hører en anden tid til.

Vi mener, at det er en vigtig kompetence at kunne finde frem til og på korrekt vis anvende relevante hjælpemidler, og eleverne bør solidt afprøves i denne kompetence.

En væsentlig ulempe ved denne prøveform er desuden den back-wash-effekt, som påvirker undervisningen: At lærerne oftere tager udgangspunkt i udenadslære i undervisningen. Det er ikke ligefrem de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Læs også

Skoleleder om Tesfaye-udmelding: Hvert år ser jeg, hvordan 10. klasse forvandler usikre unge

Debat

ChatGPT-gruppen anbefaler prøver både med og uden hjælpemidler. Børne– og Undervisningsministeriet valgte med sit udspil at fokusere på prøver uden hjælpemidler, og ingen synes at tage fat om problemets rod: Giver det overhovedet mening at eksaminere uden hjælpemidler?

Almendannelse

Det andet forhold, der bør tages fat i, er muligheden for at eksaminere relevansen af den proces, eleven vælger i sit arbejde med at løse eksamensopgaven – processen kan ofte fortælle mere om elevens kompetencer og viden, end det produkt eleven når frem til.

De prøveformer, som ligger på bordet nu, har svært ved at fjerne sig fra dogmet om, at prøver evaluerer et produkt.

Vi må i gang med det nødvendige forsknings- og udviklingsarbejde nu.
Henrik Bæch, Trine Ladekarl Nellemann, Jacob Friis Kjærgaard og Thomas Hyldal
Hhv. rektor, Espergærde Gymnasium, rektor, Next Vestskoven Gymnasium, rektor, Frederiksberg VUC og STX og rektor, Gefion Gymnasium

Nok er portfolio og synopsisformen noget, der flytter fokus lidt, men grundlæggende er meget eksisterende eksamensarbejde fokuseret på produkt og rigtige resultater.

Den løbende udvikling af eksamensformer, som ChatGPT-gruppen foreslår, bør have dette fokus.

Det kunne være forsøg med prøveformer, hvor eleven trækker et spørgsmål, og umiddelbart går i gang med – foran censor og eksaminator – at redegøre for, hvordan problemstillingen kan angribes, og hvilke forskellige værktøjer og metoder eleven tænker at anvende.

Dermed vil selve løsningen på den faglige problemstilling ikke være i fokus, men i højere grad overvejelser over 'vejen til løsningen'. Derved vil vi for eksempel kunne få afklaret, om eleven kan anvende AI relevant i opgaveløsningen.

Læs også

Fokus på børn og uddannelse: Her er hovedpunkterne i Radikales nye 2030-plan

Nødvendigheden af procesfokuserede eksamener bliver ikke mindre, hvis der kommer endnu højere krav til studenternes faglighed og adgangskvotienter.

Når målet fremover i endnu højere grad skal være det studieforberedende, så må vores fokus også være at styrke processuelle kompetencer hos de studerende, samtidigt med at sådanne kompetencer også er afgørende for almendannelsen i vores demokratiske verden.

Skriftlighed og læring

Det tredje forhold, som vi bør tage fat i (og som ChatGPT gruppen ret beset ej heller blev bedt om at udtale sig om), er problemet med koblingen af skriftlighed og læring.

AI efterlader os med store uafklarede spørgsmål, som de øvrige reformer ikke vil løse.
Henrik Bæch, Trine Ladekarl Nellemann, Jacob Friis Kjærgaard og Thomas Hyldal
Hhv. rektor, Espergærde Gymnasium, rektor, Next Vestskoven Gymnasium, rektor, Frederiksberg VUC og STX og rektor, Gefion Gymnasium

Det er indgroet i vores uddannelsestradition, at elever lærer gennem at skrive.

AI præsenterer her et grundlæggende dilemma og helt centrale spørgsmål om, hvornår man har lært noget. Det er vi slet ikke i gang med endnu.

Med AI er problemerne helt inde i kernen af skolens hverdag. Vi er bekymrede for den store interesse for debat, der er om ungdomsuddannelsernes struktur og markante adgangskrav.

For AI efterlader os med store uafklarede spørgsmål, som de øvrige reformer ikke vil løse.

Vi må derfor i gang med det nødvendige forsknings- og udviklingsarbejde nu.

Politik har aldrig været vigtigere