Gymnasiernes grundforløb er en tikkende stressbombe

Efter tre måneder på gymnasiet trækkes eleverne hovedløst igennem en eksamen uden fagligt formål, der blot bidrager til mistrivsel, skriver Julie Kølskov Madsen.

Grundforløbseksaminerne er en useriøs og upræcis måde at vurdere elevernes faglige udbytte af et langt undervisningsforløb, skriver Julie Kølskov Madsen. — Grundforløbseksaminerne er en useriøs og upræcis måde at vurdere elevernes faglige udbytte af et langt undervisningsforløb, skriver Julie Kølskov Madsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Julie Kølskov Madsen

Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når man starter på et gymnasium, skal man til eksamen efter kun at have gået der i knap tre måneder. Et grundforløb, som skulle have givet eleverne et mere oplyst grundlag for valg af uddannelsesretning, er i stedet med til at bidrage til en stresset start på en ungdomsuddannelse.

Forventningerne og nervøsiteten er stor, når man starter på en ungdomsuddannelse, det kan både eleverne og deres forældrene skrive under på. Kan jeg mon finde de rigtige venner? Kommer jeg til at klare mig godt i fagene? Og er det mon det rigtige sted for mig?

Det kræver tilvending og nye vaner, når man skal ind i gymnasiets mere krævene lektier og en ny stor social arena. Derfor giver det ikke mening, at vi hovedløst insitere på at trække eleverne igennem en eksamen kun tre måneder efter skolestart.

Vi smider en stressbombe på grundforløbet, der trods alt har til formål at skabe tryghed og hjælpe eleverne. Hjælpe dem til at vælge hvilke fag de ønsker at arbejde videre med, et valg der kan have stor betydning for hvilke videregående uddannelser, man har adgang til efter endt studentereksamen.

Grundlæggende har man ingen forudsætninger for at kunne gå i gang med et projekt så tidligt
Julie Kølskov Madsen

I grundforløbet på eksempelvis HTX bliver eleverne præsenteret for grundforløbsfagene produktudvikling og naturvidenskab. Dette er med til at give eleverne et indblik i, hvad de tekniske fag giver af muligheder for at udvikle, samt hvordan man arbejder projektorienteret.

I løbet af de første knap tre måneder, skal eleverne så nå at blive introduceret til skolen, og hvordan man går på gymnasiet. Grundforløbseksaminerne er baseret på projektarbejde, der løber op mod eksamen.

Det betyder, at du på dag ét af din uddannelse skal gå i gang med dit første eksamensprojekt. Det resulterer i en ustruktureret undervisning, hvor det føles som om man hele tiden er bagefter og mangler noget viden, for grundlæggende har man ingen forudsætninger for at kunne gå i gang med et projekt så tidligt.

Endvidere er grundforløbseksaminerne, naturvidenskab og produktudvikling en fusion af fagene fysik, kemi og biologi, samt samfundsfag og teknologi.

Læs også

Interview: Mattias Tesfaye vil væk fra uddannelsesdebattens blinde vinkler

På trods af grundforløbet og de indbyggede eksaminer skal man stadig have disse fag og kan trække dem til eksamen senere i uddannelsen. Grundforløbseksaminerne tjener altså ikke et fagligt formål og bidrager blot til mistrivsel, både fagligt og socialt.

Det er et kæmpe problem, at man som elev skal vurderes efter kun tre måneder, og at det skal have indflydelse på ens færdige resultat.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det er vigtigt, at man er studieaktiv og gør sig umage, men upåagtet ens egen indsats er resultatet efter tre måneder på ingen måde repræsentativt, som resultat på en treårig uddannelse.

Grundforløbet bør være en introduktion til studieretningerne, ikke et karakterræs
Julie Kølskov Madsen

Det er en useriøs og upræcis måde at vurdere ens faglige udbytte af et langt undervisningsforløb.

Det er et stort pres at lægge på eleverne og selv om disse eksaminer ikke tæller med i lige så stor grad som de øvrige fag, så er fokus stadig et helt forkert sted henne. Grundforløbet bør være en introduktion til studieretningerne, ikke et karakterræs.

54 procent af unge i alderen 15-30 år har følt sig stresset hele tiden eller det meste af tiden i løbet af det seneste halve år ifølge en undersøgelse af Ungetrivselsrådet fra 2022.

Samme undersøgelse viser også, at over halvdelen af samme gruppe er overvejende eller helt enige i, at de kun er gode nok, hvis de for topkarakterer på deres uddannelse.

Hvad der burde være en glædens tid med nye venner, fællesskaber og nysgerrighed bliver erstattet af et stress og karakterræs mod en eksamen, man umuligt kan have forudsætningerne for at være parat til.

Dette er et tydeligt tegn på, at der er for meget pres på unge, som ikke alene står i vejen for at kunne tage en uddannelse, men også står i vejen for deres mentale sundhed.

Der er noget groteskt over, at vi står i en kæmpe trivselskrise, hvor mange unge kæmper mod præstationskultur, hvor intet mindre end det bedste føles godt nok, og hvor stress er blevet en folkesygdom.

Alligevel insisterer vi på at gennemtvinge en prøve i fag, man alligevel skal prøves i senere.

Læs også