KL-topmøde: Aktører roser minister for intentioner, men efterlyser handling
REAKTIONER: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) får ros for sit fokus på inklusion og for at kalde det en fejl at afskaffe speciallærer-uddannelsen. På KL's Børn- og Unge-topmøde efterlyste flere aktører dog handling.
![Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) indtog torsdag scenen på KL's Børn- og Unge-topmøde i Aalborg.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/191010/63628.jpg)
![Martin Mauricio](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5231-martin-mauricio-2-48.jpg)
Martin Mauricio
ForsideredaktørAALBORG. Traditionerne blev brudt, da børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil torsdag indtog scenen på KL's Børn- og Unge-topmøde.
I modsætning til sine forgængere havde ministeren valgt ikke at forberede en tale til de mere end 1.500 mennesker, der torsdag og fredag er samlet i Aalborg Kultur & Kongrescenter.
Her skal de blandt andet diskutere, hvordan kommunerne sikrer, at alle børn og unge trives og indgår i et sundt fællesskab.