Lærerstuderende før uddannelsesreform: Alle alarmklokker burde bimle og bamle

Jeg mener dog, at der inden for de ambitiøse rammer, som er lagt for vores uddannelse, er gode muligheder for at lave justeringer, der vil styrke læreruddannelsen som helhed.

Derfor kommer her fire forslag fra os lærerstuderende, som dagligt oplever udfordringerne. Dem bør politikerne følge, hvis reformen skal veksle ord til handling og gøre en reel forskel.

Bedre praktikvejledning

I vinters talte jeg med en masse lærerstuderende om deres oplevelser i praktikken. Desværre står det klart, at opgaven ikke løftes godt nok, når vi er i praktik ude på skolerne.

Mine medstuderende oplever at komme i praktik på skoler, hvor ingen vidste, at de ville dukke op. Flere føler sig som uindbudte gæster. Det er ikke godt nok. Og det opfylder slet ikke ambitionerne om en god og lærerig praktik.

Mine medstuderende oplever at komme i praktik på skoler, hvor ingen vidste, at de ville dukke op.

Anneline Larsen
Forperson, Lærerstuderendes Landskreds

Skolerne skal være aktive medspillere i uddannelsen af fremtidens lærere. Praktikforløbet er en uundværlig del af vores uddannelse, hvor vi omsætter den teori, vi har læst og studeret, til praksis og bliver dygtige i den virkelige verden.

Men for at skolen kan opfylde sin vigtige rolle som meduddanner, kræver det, at lærerstuderende møder kvalificerede og kompetente praktikvejledere. De skal dygtiggøre os igennem vejledning og feedback og styrke vores faglige selvtillid.

Derfor skal vejlederuddannelse være obligatorisk for praktiklærere. Det vil gøre vores praktik bedre og os til bedre lærere. Kunne det bremse frafaldet på læreruddannelsen, at kvaliteten i praktikken hæves? Det tror jeg. Måske en uddannelse af høj kvalitet også kan inspirere flere til at søge lærervejen?

Bæredygtig økonomi

Utilstrækkelig økonomi er virkeligheden for mange professionsuddannelser i dag. Vi studerende oplever dagligt, at det har alvorlige konsekvenser for vores uddannelsers kvalitet. Vi oplever blandt andet, at undervisning omlægges fra fysisk til onlineundervisning for at spare penge. Eller at vores undervisere opsiges på stribe.

Den kommende reform skal forbedre uddannelsernes økonomi.

Jeg foreslår en bæredygtig finansieringsmodel, der fjerner resultattilskuddet og investeringsrammeloftet. Det vil give uddannelserne de nødvendige muskler til at levere undervisning af høj kvalitet, gode studiemiljøer, øget faglig trivsel og mindre frafald.

Jeg ønsker en læreruddannelse med et højt fagligt niveau, der kan uddanne kvalificerede lærere. Uden meningsfulde investeringer vil udvandingen af de store professionsuddannelser fortsætte. Det er urealistisk at forvente, at uddannelserne i fremtiden vil kunne levere de fagprofessionelle, som jeg ønsker for vores samfund og fælles velfærd.

Bedre studiemiljø

Mens uddannelsesinstitutionerne er blevet større, er den faglige tilknytning til de enkelte uddannelser forsvundet. Man kan mange steder ikke mærke, at man går på læreruddannelsen længere. Det er professionshøjskolernes forbandelse.

Uden meningsfulde investeringer vil udvandingen af de store professionsuddannelser fortsætte.

Anneline Larsen
Forperson, Lærerstuderendes Landskreds

Når man træder over dørtærsklen til en læreruddannelse, burde der emme af dannelse, faglighed og lærerånd, men det gør der ikke. De dyder er blevet ofret på fusionernes alter. Men sådan bør det ikke være. Derfor skal et løft af studiemiljøerne være en central del af reformen.

Man må forstå, at studietiden ikke bare er en periode, hvor studerende bliver klogere og dygtigere. Det er en tid, hvor vi udvikler os som mennesker. Det skal være en tid, hvor vi bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Der skal være plads til fredagsbaren, strikkeklubben og foreningslivet.

Hvis vi ikke forbedrer rammerne for studiemiljøet, tror jeg ikke, at vi har en chance for at standse det store frafald, som uddannelserne oplever.

Bedre privatøkonomi

Mange studerende er økonomisk presset. Lærerstuderendes Landskreds studielivsundersøgelse viser, at to ud af tre lærerstuderende har fravalgt at købe bøger til undervisningen på grund af deres privatøkonomi. Set i lyset af de fastholdelsesproblemer, vi oplever, er de tal håbløse.

Mine medstuderende oplever ligeledes praktikken som en økonomisk byrde på grund af øgede transportomkostninger. Jeg foreslår, inspireret af medicinstuderendes rettigheder, at studerende på de store professionsuddannelser får mulighed for refusion af transportudgifter forbundet med praktikken. Hvis universitetsstuderende kan få den håndsrækning, kan vi vel også?

Ret til refusion vil gøre uddannelsen mere tilgængelig og øge incitamentet til for eksempel at vælge læreruddannelsen. Refusion kan desuden medføre, at ingen skal droppe ud af vores uddannelser på grund af økonomisk trængsel. En investering i studerendes økonomi er vigtig, hvis jeg og andre studerende skal have de engagerede og dygtige kollegaer, som vi har brug for i fremtiden.

Situationen er kritisk. Lærermangel truer fagligheden i folkeskolen. For mange dropper ud af læreruddannelsen. For mange nyuddannede forlader deres fag. Det er desværre ikke enestående for læreruddannelsen. Alle alarmklokker burde bimle og bamle.

Så: Kære politikere, nu er det tid til at vise, at I har store ambitioner for vores uddannelser. Det er på tide, at I prioriterer meningsfulde investeringer i dem. Det er på tide, at I tager ansvar for de studerendes trivsel og deres tilknytning til fagene.