Lederne: Fjern rigide rammer fra skolelederne, så de kan fokusere på motiverende undervisning

Stort set hver gang, det bliver diskuteret, hvordan vi får flere unge godt gennem folkeskolen og ind på en ungdomsuddannelse, bliver folkeskolen eller dagtilbudsområdet udpeget som de primære steder, hvor nøglen til løsning af udfordringerne i uddannelsessystemet og på beskæftigelsesområdet ligger.

Det er der flere gode grunde til. For tager vi afsæt i den amerikanske økonom og Nobelprismodtager James Heckmans forskning, kommer vi hurtigt frem til, at investeringer i børn og unge giver bedre afkast end investeringer i voksne. For hvis du indgår i vellykkede læreprocesser tidligt i livet, så har du fået et fundament, som giver dig lyst til at lære mere gennem hele livet.

Det store fokus på folkeskolen betyder ofte, at uddannelsesdebattører og forskere leverer lange liste over mere eller mindre (u)rimelige ønsker til, hvad folkeskolen skal have ansvar for. Det kan handle om alt fra at fikse den bekymrende stigning i unge, der mistrives, til at klæde fremtidens generationer på til et arbejdsliv uden stress.

Styrker elevernes læring og trivsel

Hvis vi skal rette op på én af de allerstørste uddannelsespolitiske fiaskoer gennem de sidste årtier – at vi år efter år har en stor gruppe af unge, der hverken er i uddannelse eller job – så er der noget, som lederne i folkeskolen skal bruge meget mindre af deres arbejdstid på.

Lederne i folkeskolen har brug for et større ledelsesrum til at lykkes med at motivere og hjælpe unge i folkeskolen, der af forskellige grunde har det lidt svært eller som slet og ret er blevet skoletrætte.

Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chef, Lederne

For det første skal vi give skolelederne langt mere frihed og tid til at arbejde med kerneopgaven, som er at levere fremragende undervisning, der motiverer alle elever. Og det gør vi kun ved at skrue ned for dokumentations- og styringskrav, som tager tid fra at sætte rammerne for elevernes læring.

Vi ved fra forskning i pædagogisk ledelse, at når ledere fokuserer på elevernes læring i deres strategiske, faglige og organisatoriske arbejde med skolen, lærerne og undervisningen, så styrker det elevernes læring og trivsel.

Og spørger vi ledere, der arbejder inden for skoleområdet, står det desværre skidt til. I en undersøgelse, som Lederne foretog i 2021, svarer 69 procent af skolelederne, at de oplever, at de bruger mere tid på dokumentation sammenlignet med for to år siden – ligesom 44 procent af skolelederne, oplever at have fået mindre rum til at lede og føre politiske beslutninger ud i livet.

Frihed til at tage de individuelle hensyn

At ledelsesrummet indskrænkes, og at de offentlige ledere bruger uhensigtsmæssigt meget tid at planlægge, indberette og dokumentere, som vi for eksempel har set under de seneste års skiftende regler og retningslinjer under coronapandemien, er et kæmpe problem.

For det andet har lederne i folkeskolen brug for et større ledelsesrum til at lykkes med at motivere og hjælpe unge i folkeskolen, der af forskellige grunde har det lidt svært eller som slet og ret er blevet skoletrætte.

Ofte vil disse unge have gavn af fleksible og individuelle løsninger, for eksempel længerevarende praktikforløb i virksomheder, der giver jord under neglene og nye veje til læring.

Skal det føres ud i livet, har lederne ikke brug for rigide rammer at forvalte efter, men derimod frihed til at tage de individuelle hensyn, der kan få de unge på ret kurs, før det er for sent.