Lovforslag skal fremover screenes for alle FN’s verdensmål

Fremover skal alle nye lovforslag screenes for, om de har betydning for de 17 verdensmål, har regeringen besluttet.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Birk Sebastian Kotkas

FN's verdensmål skal have større fokus i dansk lovgivning.

Det mener regeringen, som derfor har besluttet, at nye lovforslag fremover skal ”screenes” på baggrund af alle 17 verdensmål. Derefter vil der - når fagministeriet vurderer, at det er relevant - blive foretaget en såkaldt konsekvensvurdering af forslagets effekt på verdensmålene. 

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

”Regeringen ønsker at have verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik i Danmark. Det gælder både, når der er positive så vel som negative konsekvenser af lovgivningen,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) i meddelelsen.

Ny plan på vej
Screeningsordningen for verdensmålene eksisterer allerede i dag, men den har indtil nu kun omfattet tre udvalgte temaer: Udsatte grupper, det grønne område/klima og uddannelse/undervisning.

Det nye er, at fagministerierne fremover skal undersøge lovforslagene for alle 17 verdensmål og 169 delmål.

Ændringen sker i forbindelse med udarbejdelsen af en ny plan for arbejdet med FN’s 17 verdensmål, som forventes at blive præsenteret senest i juni.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024