Medieforsker: Op mod hver femte dansker bruger alternative nyhedsmedier. Skader det demokratiet?
Alternative nyhedsmediers fremvækst har fået mange til at frygte, at befolkningen helt vil droppe mainstream nyhedsmedier og ende i såkaldte ekkokamre. Nyt studie viser imidlertid, at frygten ser ud til at være ubegrundet, skriver Miriam Kroman Brems, der også har undersøgt, hvem den typiske bruger af alternative medier er.
Miriam Kroman Brems
Postdoc, afdeling for medievidenskab og journalistik, Aarhus UniversitetKronikken er en redigeret version af et essay, der er skrevet i forbindelse med forskningsprojektet Magtudredningen 2.0, der undersøger magt og demokrati i Danmark
Ved årtusindskiftet nød traditionelle nyhedsmedier endnu status som gatekeeper: Ville man nå en stor målgruppe, måtte man gå gennem de store nyhedsmedier, som bestemte, hvilke nyhedshistorier der skulle dækkes, og hvem der skulle have lov at komme til orde.
Imidlertid har den digitale udvikling gjort det muligt for enhver amatør eller politisk aktivist at sprede deres eget nyhedslignende indhold og politiske budskaber online og potentielt nå et stort publikum, eksempelvis via egne nyhedssider eller sociale medier. Samtidig kan borgerne vælge nyheder og information til og fra, som de ønsker.
Magtudredningen 2.0 er et forskningsprojekt, der blev sat i gang af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation i det 21. århundrede.
I 2024 har Magtudredningen 2.0 afholdt en serie af workshops, hvor forskere fra forskellige universiteter og institutioner har præsenteret forskning om magt og demokrati i Danmark. I samarbejde med Magtudredningen 2.0 bringer Altinget et udvalg af essays, som er blevet til på baggrund af oplæggene.
De forskellige essays er forfatternes perspektiver på centrale tematikker for en dansk magtudredning og har således forfatterne som afsendere.
Den fulde serie af essays kan findes på hjemmesiden for Magtudredningen 2.0.
Som led i den udvikling har såkaldte alternative nyhedsmedier de seneste år været på fremmarch, blandt andet hjulpet på vej af spredning via sociale medier.
Det gælder især i USA men også i en række europæiske lande, herunder Danmark, hvor 180Grader, 24NYT, Den Korte Avis, ditOverblik, Document, Folkets Avis, Indblik, Konfront, Kontrast, Netavisen Pio, NewSpeek og Solidaritet kan nævnes som eksempler. Det er brugen af disse nyhedssider og deres betydning for demokratiet, som er hovedfokus i dette essay.
Demokratiske bekymringer
Begrebet alternative nyhedsmedier er omdiskuteret men bruges her om online nyhedssider, der positionerer sig som korrektiv til mainstream nyhedsmedier som DR og TV 2.
En central påstand hos mange af dem er, at mainstream nyhedsmedier er politisk farvede, enten i favør for venstrefløjen, højrefløjen, eller eliten. Denne oplevede politiske slagside lover alternative nyhedsmedier at agere modvægt til ved at dække nyhederne fra det modsatte politiske ståsted eller ved at afsløre de dele af den politiske virkelighed, mainstream nyhedsmedier angiveligt skjuler.
Alternative nyhedsmedier afviger således, i varierende grad, fra professionelle journalistiske normer om neutralitet og balance. Ofte er nyhedsindholdet også kendetegnet ved angreb på såvel mainstream nyhedsmediers som politiske modstanderes troværdighed, i nogle tilfælde ledsaget af angreb på politikere mere generelt og på det politiske systems legitimitet.
Undersøgelsen finder ingen indikationer på, at alternative nyhedsmedier helt kan erstatte mainstream nyhedsmedier.
Postdoc, Aarhus Universitet
Selvom nogle alternative medier spreder konspirationsteorier, og der kan være overlap med misinformation, er det vigtigt at understrege, at der i dansk og europæisk sammenhæng i udgangspunktet er tale om politisk farvet nyhedsindhold; ikke om fake news.
Ligeledes skal det pointeres, at begrebet dækker over en bred vifte af nyhedssider, hvoraf nogle placerer sig tæt på den medie- og politiske mainstream, mens andre positionerer sig i skarp opposition og promoverer mere ekstreme politiske dagsordener.
Disse nyhedssiders fremvækst har på den ene side et demokratiserende potentiale, fordi de kan belyse emner og give stemme til politiske synspunkter, der ikke ellers bliver repræsenteret i den offentlige debat.
På den anden side har deres fremvækst været ledsaget af bekymringer over, om dele af befolkningen vil vende sig væk fra mainstream nyhedsmedier og ende i såkaldte ekkokamre, hvor de kun eksponeres for indhold, der bekræfter eksisterende holdninger.
Dertil kommer bekymring over, om dele af befolkningen kan komme til at basere deres politiske holdningsdannelse og handlinger på et mangelfuldt informationsgrundlag samt spørgsmål om, hvorvidt brugen af sådanne nyhedssider kan udhule tilliden til mainstream nyhedsmedier og politikere og bidrage til politisk polarisering.
Studie af alternative nyhedsmedier
Det er først for relativt nylig, at man er begyndt at forske i brugerne af alternative nyhedsmedier. Derfor har vi endnu kun begrænset indsigt i, om det står så galt til, især i dansk sammenhæng.
En af de få kilder, vi har til viden om brugerne af danske alternative nyhedsmedier, er undertegnedes ph.d.-afhandling, som er udarbejdet mellem 2021-2024.
Undersøgelsen bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning udført i samarbejde med YouGov og dels på kvalitative interviews med 25 brugere af danske alternative nyhedsmedier.
På baggrund af ovennævnte studie kan det anslås, at i omegnen af 16 til 20 procent af danskerne bruger alternative nyhedsmedier i et eller andet omfang. Med andre ord når deres indhold en ikke ubetydelig andel af befolkningen, og de har dermed potentiale til at påvirke demokratiet.
I Danmark findes brugerne i højere grad blandt mænd end kvinder, blandt den ældste del af befolkningen og i yderkommunerne, der har oplevet affolkning og nedgang i jobs, og som er geografisk langt fra magtens centrum.
Noget, der måske vil overraske mange, er, at alternative nyhedsmedier ser ud til at appellere på tværs af uddannelsesniveauer. Endelig adskiller brugerne sig fra resten af befolkningen ved en stærk interesse i politik; et karaktertræk, der ofte forbindes med den ideelle samfundsborger.
De følgende afsnit gennemgår nogle af hovedresultaterne fra undersøgelsen med henblik på at belyse alternative nyhedsmediers betydning for det danske demokrati.
Tillid til mainstream medier
Som forventet har danske brugere af alternative nyhedsmedier lavere tillid til mainstream nyhedsmedier end resten af befolkningen. Det gælder både brugere af venstreorienterede og højreorienterede alternative nyhedsmedier.
Imidlertid er deres tillid ikke meget lavere end resten af befolkningens, og brugerne har stadig relativt høj tillid til mainstream nyhedsmedier. Blandt de fleste grupper af brugere af alternative nyhedsmedier er det cirka halvdelen eller lidt flere, der har tillid til mainstream nyhedsmedier, mod 64 procent blandt resten af befolkningen.
Samlet set giver de tilgængelige danske data umiddelbart anledning til at moderere bekymringerne over, at alternative nyhedsmedier har en stor, negativ betydning for demokratiet.
Postdoc, Aarhus Universitet
Samtidig er andelen af brugerne, der ikke har tillid til mainstream nyhedsmedier, ganske lille. Selv hvis man kigger på brugerne af de alternative nyhedsmedier, der er mest kritiske over for mainstream nyhedsmedier, er det kun omkring hver sjette, der ikke har tillid til mainstream nyhedsmedier.
Der ses således en sammenhæng mellem brugen af alternative nyhedsmedier og lavere tillid til mainstream nyhedsmedier, men de danske brugeres niveau af tillid kan ikke karakteriseres som alarmerende lavt.
Zoomer man ind på de brugere, der ikke har tillid til mainstream nyhedsmedier, er de mest udbredte årsager, de nævner, en opfattelse af, at tabloidmedier som Ekstra Bladet og BT er overfladiske, og af, at public service-medierne DR og TV 2 og de danske dagblade som Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten er politisk farvede, håndplukker eksperter, der bakker op om deres egne politiske dagsordener og agerer talerør for magthaverne.
De kvalitative interviews viser, at disse oplevede politiske skævvridninger i brugernes øjne manifesterer sig i (de)legitimering og (de)selektion af bestemte kilder og synspunkter, (de)selektion af nyhedshistorier, vinkler og fakta, moralisering og – kun i begrænset omfang – i, at nyhedsmedierne spreder falske påstande.
Disse indsigter tilføjer den væsentlige nuance, at selvom det kun er små andele af brugerne, der ikke har tillid til nyheder fra mainstream nyhedsmedier, så kan deres lavere tillid ultimativt ses som udtryk for, at dele af befolkningen ikke mener, at mainstream nyhedsmedier lever op til professionelle journalistiske idealer om neutralitet, balance, inklusion af forskellige synspunkter, og rollen som vagthund.
Ubegrundet frygt for ekkokamre
Når brugerne af alternative nyhedsmedier har (lidt) lavere tillid til mainstream nyhedsmedier og opfatter dem som politisk farvede, kunne man måske forvente, at de helt ville stoppe med at bruge dem.
Undersøgelsen viser imidlertid, at det ikke er tilfældet; tværtimod ses en positiv sammenhæng mellem brug af alternative nyhedsmedier og danske dagblade. Undersøgelsen finder således ikke støtte til bekymringen over ekkokamre.
De kvalitative interviews viser, at det skal forstås i lyset af, at mainstream nyhedsmedier for de fleste brugeres vedkommende – til trods for den oplevede politiske skævvridning – spiller en vigtig rolle som kilder til generel orientering.
Alternative nyhedsmedier kan spille forskellige roller som perifært supplement eller som central modvægt til den information, brugerne får fra mainstream nyhedsmedier, især når det kommer til dækning af omstridte emner som klima og immigration.
Nogle brugere opsøger også alternative nyhedsmedier for at få bestemte partipolitiske perspektiver eller ser dem som platforme for politisk idéudvikling eller som ramme for fællesskaber med politisk ligesindede.
Som en vigtig pointe giver brugerne udtryk for, at hverken mainstream eller alternative nyhedsmedier kan stå alene – begge er nødvendige for, at de føler, de får et fuldt billede af den politiske virkelighed.
Undersøgelsen finder således ingen indikationer på, at alternative nyhedsmedier helt kan erstatte mainstream nyhedsmedier.
Højreorienteret populisme
Undersøgelsen viser også, at brugerne af de højreorienterede alternative nyhedsmedier, der er mest kritiske over for politiske magthavere, har lavere politisk tillid end resten af befolkningen (32 procent mod 40 procent).
Med andre ord synes især brugen af højreorienterede alternative nyhedsmedier at være forbundet med en betydelig utilfredshed med den politiske elite.
Postdoc, Aarhus Universitet
Det gælder dog ikke for brugerne af de knapt så kritiske højreorienterede alternative nyhedsmedier eller for dem, der bruger venstreorienterede alternative nyhedsmedier.
Endelig viser undersøgelsen, at brugerne af højreorienterede alternative nyhedsmedier har mere populistiske holdninger og er mere tilbøjelige til at stemme på højrepopulistiske partier sammenlignet med resten af befolkningen. Et tilsvarende mønster ses ikke for brugerne af venstreorienterede alternative nyhedsmedier.
Med andre ord synes især brugen af højreorienterede alternative nyhedsmedier at være forbundet med en betydelig utilfredshed med den politiske elite.
Resultaterne indikerer dog også, at denne utilfredshed kanaliseres ind i det repræsentative politiske system via stemmeboksen og dermed finder afløb inden for rammerne af det repræsentative demokrati.
Modererede bekymringer
Samlet set giver de tilgængelige danske data umiddelbart anledning til at moderere bekymringerne over, at alternative nyhedsmedier har en stor, negativ betydning for demokratiet. Det må forstås i lyset af den danske kontekst, som generelt er kendetegnet af relativt høj tillid til nyhedsmedier og politikere.
Det skal dog holdes for øje, at vi endnu har begrænset datamateriale. Således er det oplagt, at fremtidige studier bør kaste yderligere lys over, hvor udbredt brugen af alternative nyhedsmedier – og andre nye medietyper – er i Danmark, eksempelvis ved (i højere grad) at inkludere disse i den årlige undersøgelse af danskernes nyhedsbrug, der laves som led i den internationale 'Reuters Institute Digital News Report'.
Dertil kommer, at en række væsentlige spørgsmål endnu mangler at blive besvaret. Et af de vigtigste drejer sig om, hvilken vej årsagspilen peger i de identificerede sammenhænge.
Tiltrækker alternative nyhedsmedier – og lignende nye medietyper – dele af befolkningen, som allerede har (lidt) lavere tillid til mainstream nyhedsmedier og politikere og er mere utilfredse med den politiske elite?
Eller er der (også) tale om, at alternative nyhedsmedier påvirker deres brugeres politiske holdninger i en mere ekstrem retning og udhuler tillid til mainstream nyhedsmedier og politikere?
Nylige studier fra Sverige og Østrig indikerer, at begge dele kan være på spil i et gensidigt forstærkende forhold. At afdække dette er afgørende for at forstå, i hvilken grad de nye medieaktører påvirker demokratiet.
Andre vigtige, ubesvarede spørgsmål vedrører, i hvilken grad alternative nyhedsmedier og andre nye aktører i medielandskabet formår at påvirke den politiske dagsorden, ligesom deres potentiale for politisk mobilisering med fordel kan undersøges i fremtidige studier.
Eksempelvis så vi under corona-pandemien, at miljøer, der var skeptiske over for nedlukninger og/eller vacciner, samlede sig omkring bestemte alternative nyhedssider og Facebook-grupper.
Balancering af tillid og skepsis
Resultaterne af undersøgelsen præsenteret ovenfor giver også anledning til spørgsmål om, hvordan man kan styrke tilliden til mainstream nyhedsmedier og politikere blandt dele af befolkningen, der har lav tillid.
På den ene side er det afgørende for demokratiet, at befolkningen har tillid til nyhedsmedier og politikere. På den anden side er det nødvendigt, at borgerne bevarer en vis portion sund skepsis.
Postdoc, Aarhus Universitet
Her er det værd at bemærke, at andelen med lav tillid til mainstream nyhedsmedier er lille, også blandt brugerne af alternative nyhedsmedier, mens der synes at være mere at arbejde med, når det kommer til den politiske tillid.
I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsen er udført i begyndelsen af 2023, hvor der var heftige politiske diskussioner om afskaffelsen af Store Bededag. Det kan have betydning for det målte niveau af politisk tillid.
Inden man eventuelt kaster sig ud i sådanne projekter, er det væsentligt at overveje nogle mere principielle, normative spørgsmål om, hvor megen tillid, vi fra et demokratisk synspunkt mener, at befolkningen ideelt set bør have.
På den ene side er det afgørende for demokratiet, at befolkningen har tillid til nyhedsmedier og politikere. På den anden side er det nødvendigt, at borgerne bevarer en vis portion sund skepsis.
Hvor det rette balancepunkt ligger, kan ikke nødvendigvis afklares empirisk. Men sådanne diskussioner om, hvilke demokratiske idealer vi lægger til grund, når vi måler demokratiets velbefindende, er vigtig at have – både inden for den akademiske verden og i den bredere offentlighed.
De kan med fordel foldes ud i en magtudredning, ikke mindst så det bliver transparent, hvilken målestok vi måler det danske demokrati med.
Kronikken er en redigeret version af et essay, som Miriam Kroman Brems har skrevet i forbindelse med Magtudredningen 2.0