Kronik

Danske muslimer: Etnisk mobning risikerer at skubbe unge ud i de forkerte miljøer

Etnisk mobning er et udbredt fænomen på de danske skoler, som også lærerne deltager i. Vi opfordrer ansvarlige politikere til at tage bladet fra munden i den offentlige debat, skriver Bilal Itani.

Det stigende fokus på etnicitet og religion fjerner fokus fra, hvordan den enkelte borger og deres familier kan deltage i det danske samfund, skriver Bilal Itani. 
Det stigende fokus på etnicitet og religion fjerner fokus fra, hvordan den enkelte borger og deres familier kan deltage i det danske samfund, skriver Bilal Itani. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Bilal Itani
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Over halvdelen af landets skoleelever med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet at blive mobbet med deres hudfarve, nationalitet, religion eller kultur.

Konsekvenserne af dette kan være alvorlige for både eleverne selv samt samfundet som helhed. Ansvaret for den etniske mobning samt løsningen herpå tilfalder de danske politikere.

Etnisk mobning er – desværre – et udbredt fænomen i Danmark. Det fremgår af den seneste rapport fra Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder.

Denne mobning kan direkte relateres til den omfattende negative og stigmatiserende retorik om ikke-vestlige borgere, og særligt danske muslimer, i den offentlige diskurs fra politisk side henover de sidste årtier.

Denne form for retorik skaber et fjendebillede af etniske minoriteter og muslimer, hvilket forstærker fordomme og intolerance.

Etniske minoriteter er lige så forskellige og komplekse som alle andre borgere i Danmark.

Bilal Itani
Formand, IChange

Når børn hører disse budskaber fra deres forældre, omgivelser og i medierne, internaliserer de disse negative holdninger og udtrykker dem gennem mobning af deres medelever.

Dette er dog ikke kun en historie om en trist statistik og tendens, men om børn og unge, der føler sig uønskede og fremmedgjorte i et samfund, der burde sikre dem tryghed, tillid og lige muligheder, og som menneskeretligt er forpligtet til at sikre dem en tryg skolegang uden mobning.

Ikke Danmark værdigt 

For et par år siden lancerede Arbejdstilsynet en kampagne mod mobning og diskrimination på arbejdspladsen. Dengang udtalte den nuværende justitsminister Peter Hummelgaard, der dengang var beskæftigelses- og ligestillingsminister, at diskrimination er forbudt, og at alle skal tage ansvar for en god omgangstone.

Vi håber, at han stadig har samme holdning i dag, og at han vil tage klart afstand fra den stigende politiske diskrimination af etniske minoriteter, især på de danske skoler og uddannelsesinstitutioner.

En tidligere integrationsminister sagde i 2020, at danske muslimer er en del af Danmark og bør ses som medborgere – ikke som medlemmer af et muslimsk modsamfund.

Læs også

Danske muslimer er danske. Vi er glade for og stolte af Danmark, men det gør ondt og føles dybt krænkende, når vi oplever, at vores børn bliver udsat for mobning på grund af deres forældres eller bedsteforældres fødeland, vores religion eller hudfarve. Det er ikke Danmark værdigt.

Det er desuden alarmerende, at cirka 19 procent af oplevelserne kommer fra lærerne selv. Dette er et dybt alvorligt problem, som både skolerne og politikerne bør gøre deres bedste for at finde løsninger på.

Når voksne og lærere, som bør være rollemodeller, deltager i eller undlader at gribe ind overfor mobning, legitimerer de denne adfærd og signalerer, at det er acceptabelt at diskriminere andre på baggrund af deres etnicitet eller religion.

Politisk handling

Etnisk mobning har ingen berettigelse i Danmark, og vi opfordrer ansvarlige politikere til at bekræfte dette i den offentlige debat og via politiske løsninger.

I en tid, hvor den politiske debat om integration og religion fylder stadig mere, og hvor hadefuld politisk retorik giver værdipolitiske pluspoint, så efterlyser vi politiske kræfter, der tør tage stille spørgsmålstegn ved, om det er gavnligt for demokratiet at bruge menneskers etnicitet eller religion som målestok for deres værd som samfundsborgere.

Ved at fokusere på forskelle frem for fælles værdier og mål, skaber politikere en splittelse i samfundet.

Bilal Itani
Formand, IChange

Det stigende fokus på etnicitet og religion fjerner fokus fra, hvordan den enkelte borger og deres familier kan deltage i det danske samfund. Men det er måske også meningen?

Ved at fokusere på forskelle frem for fælles værdier og mål, skaber politikere en splittelse i samfundet, der kan udnyttes til politisk fordel, men som på lang sigt underminerer social samhørighed og integration.

Etniske minoriteter er lige så forskellige og komplekse som alle andre borgere i Danmark. Vi ønsker at deltage i samfundet og forventer at blive behandlet som ligeværdige borgere i et demokratisk og frit samfund, hvor der er plads til forskellighed.

Derfor er det yderst vigtigt at finde en løsning på etnisk mobning, som har en dybt skadelig effekt på de kommende generationer af minoritetsetniske elever og kan resultere i, at de mister tilknytningen til samfundet og ender i de forkerte miljøer.

Når børn konstant oplever, at de ikke hører til, opbygges en følelse af fremmedgørelse og mindreværd, hvilket kan lede til social isolation og marginalisering.

Vi opfordrer derfor til handling nu, for at sikre en fremtid, hvor alle danske børn kan vokse op i et trygt og inkluderende samfund, som Danmark engang var verdenskendt for at være.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bilal Itani

Formand, IChange
Odontologi, Klinisk basisuddannelse for læger,

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024