Debat

Forsker: Vi fornægter racisme blandt børn ved at anse det som mobning

Mobning er udbredt på danske skoler, men vi er nødt til at skelne mellem mobning og racisme. Vi skal erkende, at racisme findes – også i børnenes hverdag, skriver Mira C. Skadegård. 

Der skal laves eksplicitte og&nbsp;velkommunikerende&nbsp;handlingsplaner og skabes solide pædagogiske strategier, så alle ved, hvordan de kan identificere racisme, hvordan de skal håndtere det, og hvordan det skal&nbsp;forebygges, skriver&nbsp;Mira C. Skadegård.&nbsp;<br>
Der skal laves eksplicitte og velkommunikerende handlingsplaner og skabes solide pædagogiske strategier, så alle ved, hvordan de kan identificere racisme, hvordan de skal håndtere det, og hvordan det skal forebygges, skriver Mira C. Skadegård. 
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mira C. Skadegård
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny rapport fra Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder beskriver et udbredt mobnings-problem i danske skoler.

Det kan nok ikke komme bag på nogen. Emnet har fået politisk og forskningsmæssig opmærksomhed igennem mange år.

De fleste af os har enten været vidner, udsatte eller med til at mobbe direkte eller indirekte. For mange er det et vilkår i skolen såvel som på arbejdspladser, i familien, fritidslivet og så videre.

Racisme sker også på mange måder, men til forskel, kan den ikke ramme alle.

Mira C. Skadegård
Lektor & Diskriminationsforsker, Aalborg Universitet

Men selvom det er godt med dokumentation af dette alvorlige problem i skolerne, er det bekymrende, når rapporten nedtoner, at der er tale om eksplicit racisme.

Som forsker inden for feltet undrer jeg mig. Med den viden og fokus, der er på racisme i dag, hvorfor så kalde racisme for mobning?

Forskelle mellem racisme og mobning 

For selvom racisme og mobning har noget til fælles, er der afgørende forskelle. Af disse bør særligt to punkter fremhæves.

Ét er, hvem der udsættes, det andet er, hvilken slags magt er i spil.

Mobning kan ske på mange måder. Men helt forsimplet er mobning regelmæssige eller gentagne krænkende, sårende eller nedværdigende handlinger, der kan ramme alle – også majoritetsbørn og voksne.

Mobning kan afspejle eller trække på sociale normer. Det er ofte rettet mod individer i en bestemt kontekst (klasseværelset, arbejdsplads, med mere) af personlige eller gruppedynamiske grunde, og hvor der kan være tale om udtryk for magtkampe i gruppen eller indenfor konteksten. 

Læs også

Racisme sker også på mange måder, men til forskel kan den ikke ramme alle. Racisme er ulovlig og omhandler bestemte grupper, der historisk har haft færre muligheder. Strukturelle, historiske og kulturelle faktorer og magt gør, at disse grupper er særlige udsatte.
 
Helt kort defineres racisme som negativ forskelsbehandling, nedværdigende behandling, vold, udtryk for fordomme med mere, på grundlag af hudfarve, ”race,” afstamning, religion, national eller etnisk oprindelse.

Det indebærer ikke kun individuelle handlinger, men også systemisk og strukturel ulighed. Altså er det for eksempel racisme, når børn mobbes på grund af deres hudfarve, da det trækker tråde til bestemte historiske og magtrelationelle forhold, som ikke kan underkendes.

En del af forklaringen er den vedholdende benægtelse af racisme i danske kontekster.

Mira C. Skadegård
Lektor & Diskriminationsforsker, Aalborg Universitet

Derfor er der forskel på mobning, som kan gå ud over alle, og en adfærd, der forstærker en eksisterende ulighed.

Når grupper, der i forvejen står dårligere stillet socialt, økonomisk og magtrelationelt, også bliver målet for krænkelser, nedværdigende behandling med mere, med afsæt i deres udsat gruppestatus, er det ikke længere ”bare mobning.”

At omtale racisme som mobning fordrejer fokus fra problematikken og forstærker benægtelsen af racisme, som i forvejen gør sig gældende i Danmark.

Dansk exceptionalisme

Rapportens velmenende intention bliver kontraproduktiv, når problemet ikke omtales præcist. Når der undlades at tale lige ud af posen, er det vildledende.

Det kommer også til udtryk i måden, rapporten er blevet modtaget af skolelederforeningen og elevernes formand, når de ikke ser behov for at have særskilt fokus på racisme.

Buddet er, at mobning allerede er i fokus. Og det er et selvmål af dimensioner.

Men hvorfor kaldes racisme for mobning? En del af forklaringen er den vedholdende benægtelse af racisme i danske kontekster.

Manglende viden om emnet gør, at mange stadig opfatter racisme som et spørgsmål om holdninger og dårlig moral frem for handlinger, systemer med mere.

Læs også

Det skaber benægtelse. Benægtelsen styrkes også af myten om, at der ikke rigtig er racisme i Danmark. Dette kaldes også exceptionalisme.

Vi har købt ind på forestillingen i så høj grad, at vi ignorerer eller bortforklarer fakta, der viser, at racisme findes i dén grad.

Åben dialog

Exceptionalismen medvirker til den lave faglige prioritering af emnet på uddannelser og en generel manglende kritisk fokus på viden om racisme i Danmark.

Heri findes en del af forklaringen på, at mange fagprofessionelle inden for uddannelsesverdenen ikke har været ordentligt klædt på til at forstå, erkende eller genkende racisme.

Vi har alle, forskere, NGO’ere, lærere, politikere, ledere og så videre et ansvar for at sikre, at racisme erkendes og håndteres.

Mest af alt skal vi erkende, at racisme findes – også i børnenes hverdag.

Mira C. Skadegård
Lektor & Diskriminationsforsker, Aalborg Universitet

Mobning og racisme deler flere mekanismer og har hver især seriøse konsekvenser. Forskellen skal tages alvorligt. Hvor mobning rammer individet, rammer racisme anderledes.

Engangshændelser indgår i et mønster af racisme, der knytter sig til – og henter legitimering fra - historisk, kulturel og strukturel positionering, undertrykkelse, systemisk nedgørelse og ringeagt.

Personen ses ikke som individ, men som repræsentant for en udsat gruppe.

Det er afgørende, at dem som undersøger racisme – samt alle os andre, herunder lærere, elever, personale samt forældre – klædes bedre på til at kunne gå i dialog med hinanden, særligt i forhold til børn og unge.

Men det kræver, at vi tør tale åbent om det. Vi har brug for, at flere får et sagligt og fagligt sprog til at tale ind i problemet.

Der skal laves eksplicitte og velkommunikerende handlingsplaner og skabes solide pædagogiske strategier, så alle ved, hvordan de kan identificere racisme, hvordan de skal håndtere det, og hvordan det skal forebygges.

Mest af alt skal vi erkende, at racisme findes – også i børnenes hverdag.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mira C. Skadegård

Lektor & Diskriminationsforsker Aalborg Universitet
Phd Strukturel Diskrimination, Aalborg Universitet Litteraturvidenskab, Cand Mag, Aiding and Abetting, University of Copenhagen; Filosofi, St. John’s College, Annapolis, Maryland, USA

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024