Ny debat: Hvordan styrker vi en folkeskole, som flere og flere fravælger?
DEBAT: Flere og flere vælger folkeskolen fra til fordel for fri- og privatskoler. Hvordan styrker vi folkeskolen og vender udviklingen - og skal den overhovedet vendes? Det spørger vi om i en ny debat. Mød debattørerne her.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/160176/34052.jpg)
![Signe Løntoft](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4991-signe-loentoft-2-48.jpg)
Signe Løntoft
RedaktørAf Signe Løntoft
Fagdebatredaktør
Flere og flere forældre vælger folkeskolen fra til fordel for privat- og friskoler, når de skal tage stilling til, hvor deres børn skal lære at læse og regne. Næsten 120.000 børn - eller cirka 18 procent af Danmarks grundskoleelever - går på en fri- eller privatskole. Andelen er steget uafbrudt i ti år, og folkeskolereformen har ikke knækket kurven. I forsommeren viste en ny undersøgelse fra DST Survey, at en del af fravalget skyldes forældres utilfredshed med folkeskolen.
Det har affødt bekymrede panderynker hos politikere og skolefolk. S og SF kaldte i april undervisningsminister Merete Riisager (LA) i samråd for at redegøre for ”smertegrænsen” i forhold til elevfordelingen mellem folkeskolen og privatskolerne - og udtrykte bekymring for, at folkeskolen ikke længere ville være en samfundsbærende institution. I dag er fordelingen mellem de to skoleformer i runde tal 80/20 procent i folkeskolens favør.