Ny linje i skoledebatten? - det håber jeg

Af Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Marienborg-mødet, hvor regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen blev indledt, giver håb om en ny linje i skoledebatten. Ikke mindst fordi der blandt alle mødets deltagere var en bred enighed om at betragte folkeskolen som den vigtigste fælles samfundsinstitution, og fordi der blev talt meget om reelt partnerskab.

Der har op til mødet været sendt prøveballoner op med forslag, som bygger på diverse gamle ideologiske travere. Eksempelvis forslag om at offentliggøre resultaterne af de nationale test og om at dele eleverne efter deres faglige niveau. Forslagene er hverken nye eller fremsynede.

Derfor er der endnu en gang grund til at understrege, at et eftersyn bør tage udgangspunkt i den viden, vi allerede har fra den pædagogiske forskning. Her viser forskningen entydigt, at hverken offentliggørelse af testresultater eller niveaudeling er vejen frem. Tværtimod vil det være med til at forringe elevernes udbytte af undervisningen.

Til gengæld deler jeg fuldt ud regeringens ambitiøse målsætning om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og jeg medvirker gerne i en konstruktiv debat om, hvordan vi når det mål.

Hvorfor er Finland så meget bedre?
Der er findes nemlig også områder, hvor vi mangler viden. Det ville være oplagt at bruge et 360 graders blik på folkeskolen til at kaste lys over de områder. Jeg har bl.a. foreslået, at vi skaffer mere viden om udviklingen indenfor specialundervisning, og om hvordan vi styrker undervisningen af to-sprogede elever.

Endnu en gang er der grund til at understrege, at et eftersyn bør tage udgangspunkt i den viden, vi allerede har fra den pædagogiske forskning. Her viser forskningen entydigt, at hverken offentliggørelse af testresultater eller niveaudeling er vejen frem.

Anders Bondo Christensen
Formand for Danmarks Lærerforening

Vi skal bruge skolens resurser rigtigt - det ville i den forbindelse være oplagt at iværksætte en grundig analyse, som sammenligner den finske og den danske folkeskole. På stort set alle parametre ligger vi ret ens, og alligevel viser de officielle OECD-tal en stor forskel på resurseforbruget. Hvad er forklaringen på det?

Dygtige og professionelle lærere er den enkeltfaktor, der har størst betydning for elevernes udbytte af undervisningen - næst efter forældrenes mulighed for at bakke skolen op. Det stiller krav til kvaliteten af fremtidens læreruddannelse. Og det betyder, at vi skal have langt større fokus på lærernes muligheder for efteruddannelse. En øget satsning på at styrke lærernes kompetencer gennem efteruddannelse er sandsynligvis den mest effektive måde at sikre høj kvalitet i fremtidens skole.

Vi vil besøges af rejseholdet
I de kommende måneder indleder regeringens såkaldte "rejsehold" sit arbejde under ledelse af Jørgen Søndergaard. Det er afgørende, at dette arbejde inddrager Danmarks Lærerforening. Vi er klar til at komme med konstruktive forslag og ideer til, hvordan vi styrker kvaliteten i fremtidens folkeskole.

Så undgår vi, at der i sidste ende træffes beslutninger på baggrund af ideologiske fordomme frem for på forskning og faktuel viden.