Ny temadebat: Hvordan skal vi investere i uddannelsesområdet?
Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelserne? Med udgangspunkt i regeringens reformudspil Danmark kan mere I tager Altinget Uddannelse en samlet debat om, hvordan der fremover bør investeres i uddannelsesområdet.
Birk Sebastian Kotkas
JournalistI reformudspillet Danmark kan mere I foreslår regeringen at bruge 2,5 milliarder kroner ekstra årligt på "investeringer i kvalitet i uddannelse".
Med udspillet lægger S-regeringen op til at gå sammen med erhvervslivet, uddannelsesaktørerne og de partier, der ifølge regeringen selv ”tager ansvar for finansieringen”, for at finde ud af, hvordan investeringerne bedst kan anvendes.
"Vi gør det her omvendt af, hvordan vi plejer at gøre på Christiansborg. Ofte kommer forslagene først, og så skal man ud at finde pengene. Her finder vi pengene, og så vil vi gå sammen med partier og alle dem på undervisningsområdet og finde ud af, hvordan vi anvender dem klogt," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, da hun fremlagde udspillet.
Altinget Uddannelse stiller i forlængelse af statsministerens invitation det åbne spørgsmål: Hvordan bruger man bedst 2,5 milliarder kroner ekstra om året på uddannelsesområdet?
Hvad skal vælges til – og hvorfor? Er der eventuelt områder med akut brug for hjælp – og andre områder, som har brug for et løft over et længere stræk? Hvad bør man ikke bruge penge på?
Disse spørgsmål stiller Altinget Uddannelse i denne temadebat til en række uddannelsespolitiske aktører.
Andre aktører, der ønsker at deltage i debatten, er også meget velkomne til at sende et debatindlæg til [email protected]
Her er debattørerne:
Jannik Bay
Uddannelses- og integrationschef, DA
Mille Borgen Mikkelsen
Formand, Danske Skoleelever
Hanne Fischer
Direktør, FGU Vestegnen, formand, FGU Danmark Direktør-rektorkollegiet
Tomas Kepler
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Mai Mercado
Gruppeformand (K) og undervisningsordfører
Alma Tynell
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Pernille Brøndum
Rektor, Nordvestsjællands HF & VUC og formand for Danske HF & VUC – Lederne
Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, AE
Peter Bendix Pedersen
Formand, Dansk Friskoleforening
Mette Fjord Sørensen
Underdirektør og chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri
Per B. Christensen
Formand, Danske SOSU-skoler Bestyrelserne
Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet
Stina Vrang Elias
Direktør, Tænketanken DEA, formand for NFA, REU og RUVU
Elisa Rimpler
Formand, BUPL
Ulla Tørnæs
Medlem af Folketinget (V) og uddannelsesordfører
Claus Rosenkrands Olsen
Uddannelseschef, Dansk Erhverv
Karsten Suhr
Formand, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier
Jakob Sølvhøj
Medlem af Folketinget (EL) og undervisningsordfører
Ole Heinager
Direktør, NEXT Uddannelse København, formand, DEG-L (Lederne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier)
Stefan Hermann
Rektor, Københavns Professionshøjskole, formand, Danske Professionshøjskoler