Nyt udspil: Sådan vil regeringen få flere personer med handicap i job

Et kompetencekort til personer med handicap, to ekstra gymnasiale klasser til personer med autismespektrum-forstyrrelser og bedre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse.

Sådan lyder nogle af regeringens forslag, der skal få 13.000 flere personer med handicap i beskæftigelse frem mod 2025.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har store forventninger til udspillet.

”Det er mange år siden, at der sidst blev sat målrettet ind på området. Nu er det slut med skåltaler og gode idéer. Der skal handling til. Det skylder vi den enkelte med handicap, som både kan og vil bidrage, og de mange virksomheder, som mangler arbejdskraft,” lyder det fra beskæftigelsesministeren, der håber på bred opbakning til udspillet, som skal forhandledes til efteråret med satspuljepartierne.

Mange med handicap kan og vil arbejde, men leder forgæves efter job. Udspillet indeholder mange gode forslag, der kan udbrede viden om handicap og fjerne barrierer.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Regeringen vil afsætte 120 millioner kroner til udspillet.

Det skal blandt andet gå til at udvikle et såkaldt kompetencekort, som skal give virksomhederne et indblik i mulighederne for støtteordning og personernes faglige kvaliteter.

”Der er brug for at arbejde med viden og fordomme, så virksomhederne ikke holder sig tilbage for at ansætte mennesker med handicap, fordi de ikke kender til ansøgernes kompetencer, eller fordi de ikke kender mulighederne for støtte,” siger børne- og socialminister Mai Mercado (K).

Regeringens udspil får roser med på vejen af Liselotte Hyveled, formand for Det Centrale Handicapråd, som bifalder idéen om et kompetencekort.

"Et kompetencekort kan tage brodden af bekymringen hos kommende arbejdsgivere og vise alt det, som mennesker med handicap kan samt støttemuligheder," siger Liselotte Hyveled, der dog er i tvivl om, hvorvidt de 120 millioner, som regeringen vil afsætte til udspillet er nok.*

DH: Udspil fjerner barrierer
En stor del af udspillet handler om at nedbringe mængden af bureaukrati på handicapområdet. Derfor foreslår regeringen at fjerne den aldersgrænse, der lige nu betyder, at personer med handicap, som har nået folkepensionsalderen, mister retten til hjælpemidler på deres arbejdsplads.

Samtidig foreslår regeringen, at det skal være lettere at beholde hjælpemidlerne i overgangen mellem endt uddannelse og det første job. Det skal nu være muligt at beholde hjælpemidlerne i op til tre måneder efter endt uddannelse. Samtidig skal kommunerne forpligtes til at træffe en afgørelse om tildeling af hjælpemidler inden for fire uger efter, at en borger med hjælpemiddel har afsluttet sin uddannelse.

Begge forslag får ros fra Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen.

”Det er et meget positivt udspil. Mange med handicap kan og vil arbejde, men leder forgæves efter job. Udspillet indeholder mange gode forslag, der kan udbrede viden om handicap og fjerne barrierer,” siger Thorkild Olesen.

Mere fokus på EUD og ASF
Smidigere og bedre uddannelsesmuligheder udgør også ét ud af de i alt fire indsatsområder i udspillet. Blandt andet vil regeringen med udspillet gøre det lettere for personer med handicap at tage en erhvervsuddannelse. Det skal blandt andet ske ved, at der gives mulighed for at tage praktikdelen på nedsat tid.

Derudover vil regeringen oprette to ekstra gymnasiale klasser til elever med autismespektrum-forstyrrelse.

”Jeg håber, at udspillet kan starte en positiv udvikling, hvor vi har mere fokus på job og handicap. Derfor er regeringens fokus på uddannelse særlig godt. Færre med handicap får en uddannelse, og vi ved, at uddannelse er ekstra afgørende for at få job, når man har et handicap," siger Thorkild Olesen.

Sidste punkt omhandler mere udbredelse af viden på handicapområdet. Til at give jobcentre, socialrådgivere og virksomheder mere indsigt i beskæftigelsesforholdene for personer med handicap vil regeringen oprette en vidensplatform. Platformen skal blandt andet samle viden om, hvilke redskaber og indsatser der kan få flere i beskæftigelse samt samle teknologiske muligheder for at få flere i beskæftigelse.

Dansk Blindesamfund har som reaktion på udspillet oprettet en hotline, hvor virksomheder, der overvejer at ansætte en person med synshandicap, kan få vejledning til, hvilke støttemuligheder der findes på området.

”Det skal i hvert fald ikke være mangel på viden eller uafklarede spørgsmål, der gør, at en synshandicappet ansøger ikke får jobbet. Derfor har vi oprettet en hotline, hvor socialrådgivere med specialviden om blinde og svagsynede på arbejdsmarkedet er klar til at svare på arbejdsgivernes spørgsmål,” forklarer Thorkild Olesen, landsformand i Dansk Blindesamfund.

Du kan læse hele udspillet her.

*Opdateret kl. 14:26 med kommentar fra Det Centrale Handicapråd.