Øget pres på lederne i folkeskolen
PRES: Et stigende pres fra politikere, forvaltning og omverden gør, at skoleledernes kerneopgave har forandret sig meget gennem de seneste år, viser ny undersøgelse. Skoleledere mangler afgørende kompetencer.
![Erik Bjørn Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4814-erik-bjoern-moeller-2-48.jpg)
Erik Bjørn Møller
JournalistSkoleledernes kerneopgave har forandret sig meget i de seneste år, og skolelederne oplever et stigende pres fra politikere, forvaltning og omverden.
Samtidig er de fleste af skolelederne ikke i tvivl om, at presset på dem vil stige yderligere i de kommende år.
Sådan lyder et par af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse, der kortlægger danske skolelederes udfordringer og kompetenceudviklingsbehov.
Undersøgelsen er gennemført af kommunernes kompetencecenter, COK, i samarbejde med Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen. 1.132 ledere fra 69 kommuner har medvirket i undersøgelsen.