Oxfam IBIS: EU må tage ansvar for den nye og galopperende virusvariant

Spredningen af den nye coronavirus, omikron, understreger farerne ved, at verdenssamfundet gennem mere end et år har vendt ryggen til lavindkomstlandene og primært forsynet sig selv med vacciner.

Den ulige adgang til vacciner, herunder koncentrationen af produktionen i USA og Europa, har gjort kløften mellem rige og fattige lande markant større – og haft fatale konsekvenser.

Og det står mere og mere klart, at EU bærer en stor del af ansvaret.

EU bærer en stor del af ansvaret.

Trine Pertou Mach
Politisk chef, Oxfam IBIS

EU modsætter sig at tilsidesætte patentrettighederne

Lige siden Indien og Sydafrika i oktober 2020 stillede et forslag i WTO om at gøre brug af mulighederne for midlertidigt at tilsidesætte patentrettighederne på corona-relaterede medicinske produkter, herunder vacciner, har særligt EU været en arg modstander.

Og nu står kontinentet ansigt til ansigt med konsekvenserne.

En ny galopperende virusvariant, der igen truer med massive nedlukninger og belastede sygehuse.

Modstanden fra EU-kommissionen har bygget på argumenter om, at det ikke ville nytte meget at give patenterne fri, blandt andet på grund af manglende produktionsfaciliteter i verden, samt fordi mRNA-teknologien var ny og kompleks og ikke sådan lige til at producere.

Men en ny rapport lavet af eksperter fra Læger Uden Grænser og AccessIBSA viser, at over 100 produktionsfaciliter rundt om i både Afrika, Asien og Latinamerika har den tilstrækkelige kapacitet, det tekniske udstyr og de rette kvalitetsstandarder til at kunne producere mRNA-vacciner.

Af listen fremgår eksempelvis flere producenter i Indien, Egypten, Tunesien og Brasilien.

Over 100 lande, forskere, nobelpris-modtagere og civilsamfundsorganisationer i hele verden har bakket op om forslaget fra Indien og Sydafrika netop med argumentet om, at alle barrierer for at sikre vacciner til alle måtte fjernes - og her var patenterne en af mulighederne, særligt fordi verden stod i en ekstraordinær krisesituation, som krævede ekstraordinære løsninger.

Med den nye rapport i baghovedet kan man ikke lade være med at spørge sig selv, hvor vi ville være i dag, hvis man rent faktisk havde gennemført forslaget?

Hvor vi ville være i dag, hvis man rent faktisk havde gennemført forslaget?

Trine Pertou Mach
Politisk chef, Oxfam IBIS

De rige lande sidder på vaccinerne

Det første vaccinestik mod den nye coronavirus blev givet 8. december 2020 i Storbritannien, og den 27. december 2021 markerer vi i Danmark 1-årsdagen for det første skud i en dansk skulder.

I alt er der blevet givet 8,7 milliarder vaccinedoser i verden, og hver dag distribueres der lige nu godt 34 millioner vacciner.

Men doserne går i høj grad til de rige lande, også nu hvor boostervaccinationerne buldrer derudaf i lande som eksempelvis Danmark, der sammen med andre højindkomstlande som blandt andet Portugal topper med en vaccinationsrate af voksne borgere lige under 90 procent.

G20-landene har indtil nu sat sig på næsten 9 ud af 10 producerede vacciner, og selv fremadrettet forventes 71 procent af kommende forsyninger at gå til disse lande, alt imens de fattige lande fortsat forbigås.

Og det i en grad, så vi i dag står i en situation, hvor blot 7,6 procent af befolkningen i lavindkomstlandene har fået mindst et stik.

Det er naturligvis ikke nyt, at der er forskel på at være et velstående land med gode, offentlige systemer, penge på statskontoen og en stemme i diverse internationale fora, endsige at man gerne vil beskytte sine egne borgere.

Løsningerne findes i WTO

Men det friholder langt fra politikerne i de rige lande til at tage globalt ansvar, når en af løsningerne ser ud til at findes i WTO.

Løsninger, der kunne have sikret vacciner til flere og betydet, at menneskeliv ville være reddet – og måske havde man endda helt undgået nye mutationer.

Den nye liste fra Læger Uden Grænser og AccessIBSA gør det klart, at øget produktion af corona-vacciner er muligt uden for USA og Europa, og at hverken medicinalvirksomheder eller verdens regeringsledere har været gode nok til at gøre brug af mulighederne eller tage et særligt ansvar på sig midt i en krisetid.

Diversificering og opskalering af den globale produktion i lav- og mellemindkomstlande gennem deling af teknologi og know-how vil være en afgørende hjælp til at styrke vaccineforsyningerne og stille hele verden bedre positioneret til at håndtere pandemien – og fremtidige pandemier.

Vi kan lykkes som et globalt fællesskab, hvor vi sammen bekæmper pandemien og gør alvor af parolen om, ”at ingen er sikre, før alle er sikre”.

Trine Pertou Mach
Politisk chef, Oxfam IBIS

Over 100 lande inklusiv USA, og for nylig også Norge, bakker op om forslaget om midlertidig ophævelse af patenter, der nu har over et år på bagen. EU står ret alene med modstanden – og er også splittet internt - og må snart gøre sig klart, om man virkelig vil stå på den side, når historien skal gøres op.

Men EU kan også stå med nøglen til, at vi kan lykkes som et globalt fællesskab, hvor vi sammen bekæmper pandemien og gør alvor af parolen om, ”at ingen er sikre, før alle er sikre”.

Og er der noget, verden har brug for, så er det konkrete og synlige resultater af, at internationalt fællesskab og samarbejde virker.