Produktionsskoler: Sårbare unge bliver svigtet i hovedstaden

Af Stine Pilmark, Sisse Carelse, Charlotte Winding, Ole Devantier og Birgitte Koch 
Forstander ved AFUK, forstander ved Den Økologiske Produktionsskole, forstander ved KUBA, forstander ved Produktionsskolen på Høffdingsvej og forstander ved Fabrikken

I august 2019 åbnes dørene for den nye ungdomsuddannelse kaldet ”Forberedende GrundUddannelse” (FGU), der skal afløse produktionsskoler, Forberedende VoksenUddannelse (FVU), EGU og en række andre uddannelser for unge, der ikke ”tager den lige vej”.

Alle landets kommuner har nu indgivet indstilling til Undervisningsministeren om, hvor mange institutioner og skoler, der skal oprettes, og hvor de skal placeres. Samlet set svarer kommunernes indstillinger til det politiske oplæg om cirka 30 institutioner med cirka 470 elever (hver institution med cirka to "underskoler"), i det der er fremsat ønsker om 27 institutioner (typisk med to til tre tilknyttede "underskoler").

Med en anslået elevgruppe på 14.000 unge giver det en gennemsnitlig institutionsstørrelse på lidt over 500 elever og en skolestørrelse på cirka 130 – 170 elever.

Hovedstaden skiller sig ud
Én indstilling skiller sig dog ud fra resten. I Hovedstaden er København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommune gået sammen om at oprette ét dækningsområde og ønsker at oprette én institution med kun tre skoler tilknyttet. Der estimeres med minimum 1200 elever i dækningsområdet, der således skal rummes i én organisation med mindst 300 elever per underskole.

Indstillingen fra Hovedstaden afviger altså væsentligt fra det politiske oplæg og lovgrundlag, hvor der blandt andet lægges vægt på, at FGU skal indrettes efter de unges behov, blandt andet for overskuelige og trygge rammer i relativt små skoler, og at de unge skal have samme muligheder, uanset hvor i landet de bor.

Som det fremgår, ser det desværre ud til at intentionerne med den nye FGU ikke opfyldes i Hovedstaden. Det, der skulle være et fremskridt, bliver i stedet et tilbageskridt.

Produktionsskolerne i Hovedstaden

Og det understreges, at antallet af FGU-skoler ikke bør være lavere end antallet af eksisterende produktionsskoler – i Hovedstaden er der lige nu fem produktionsskoler.

Hovedstadens unge stilles ringere
Det er ikke en tilfældighed, at der fra politisk hold er ønske om relativt små skoleenheder, og at FGU'en ”står på skuldrene af især produktionsskolernes værkstedspædagogik”. Det skyldes særligt et hensyn til den store del af eleverne, der kræver overskuelige og nære sammenhænge for at fungere godt.

Disse elever bærer typisk på en lang række nederlag i mere traditionelle skoleformer og har ofte diagnoser såsom ”social fobi” og ADHD. Ligeledes skulle FGU'en give plads til de unge, der profiterer af den praktiske og fællesskabsorienterede læring, der er udviklet på produktionsskolerne.

Hvis ikke den nye FGU indrettes, så der også er plads til disse elever, kan vi lige så godt allerede nu begynde at arbejde på at oprette endnu en ny ungdomsuddannelse!

Få og store skoler i Hovedstaden vil yderligere have en række konsekvenser, der dels strider mod den politiske intention bag FGU – og som vil stille unge i Hovedstaden ringere end i resten af landet.

Den geografiske spredning bliver ringe. Med kun fire skoler i området, hvoraf en ligger i Tårnby og en på Frederiksberg, ser det ud til, at der bliver to skoler i det centrale København – og eksempelvis ingen i Brønshøj, Nordvest, Vanløse, Nørrebro, Bispebjerg eller København S.

Det har negativ betydning for den del af eleverne, der er så frygtsomme, at de har svært ved at bevæge sig ud af deres lokalområde.

Partnerskaber har været en del af produktionsskolernes dna. Det praktiske arbejde på værkstederne er en god platform for samarbejder med lokalt erhvervsliv, foreninger og institutioner. Desværre ser det ud til at disse velfungerende samarbejder må opgives; dels fordi skolerne lukker, dels fordi de nye skoler vil være ringere stillet i forhold til at oparbejde sådanne samarbejder, ikke mindst da der ikke forventes administrative/ledelsesmæssige ressourcer på de enkelte skoler, og der således er ringe vilkår for at udvikle og vedligeholde lokale partnerskaber.

Endelig bør det nævnes, at store skoler giver en relativt dårligere økonomi, idet grundtilskuddet på 1,7 millioner kroner årligt udbetales per skole – uanset elevtal. Alt andet lige vil elever i Hovedstaden altså have betydeligt ringere vilkår.

Nu er det op til ministeren
Tilsyneladende ønsker Hovedstadens kommuner at afvikle den pædagogiske erfaring – og de praktiske værkstedsfaciliteter, erfarne og engagerede medarbejdere, partnerskaber/kundekreds og så videre, der gennem mange år er oparbejdet i forhold til gruppen af unge, der ikke trives i traditionelle undervisningsformer.

Vi frygter, at denne gruppe unge lades i stikken og ikke finder ind i uddannelsessystemet. Og de par millioner, kommunerne årligt kan spare i grundtilskud ved at lave så få og store skoler som muligt, vil være småpenge i forhold til de udgifter, der må forventes at skulle bruges på senere at samle disse unge op.

Som det fremgår, ser det desværre ud til at intentionerne med den nye FGU ikke opfyldes i Hovedstaden. Det, der skulle være et fremskridt, bliver i stedet et tilbageskridt.

Det er nu op til ministeren at vurdere kommunernes indstillinger. Vi håber, at intentionerne bag de nye reformer fastholdes, og Hovedstadens kommuner får besked på at genoverveje deres indstilling.