Radikale vil poste flere penge i daginstitutionerne
Mia Jo Otkjær
Daginstitutionerne var på dagsordenen, da De Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod og folkeskoleordfører for Venstre Karen Ellemann torsdag var inviteret til debat af Danmarks Lærerforening, BUPL og Frie Skolers Lærerforening på Folkemødet på Bornholm.Når det lykkes os at lave nogle reformer, der kommer til at skaffe flere penge, så bliver daginstitutionerne det sted, vi først vil investere i.
Lotte Rod
Børne- og undervisningsordfører, Radikale Venstre
Debatten foregik under overskriften "Verdens Bedste Investering" i de tre arrangørers fælles telt af samme navn. Og Lotte Rod var klar i mælet.
"Vi vil gerne investere mere i daginstitutionerne, end der bliver i dag," sagde hun og understregede, at pengene ikke skulle komme fra folkeskolerne.
Regeringen har i sin aftale med KL ellers lige afsat 500 millioner kroner til de 0-5 årige i landets kommuner, men det er ikke nok, mener hun.