Der er indbygget indlysende systemfejl i eux'en, som må laves om

Vi møder rækker af elever, der springer fra eux og over til eud, fordi deres mester er utilfreds. Og vi møder mestre med eux-lærlinge, som siger, at det er for besværligt, og at næste gang tager de en almindelig lærling, skriver Nynne Afzelius, der er ny rektor på EUC Sjælland.

En eux er opbygget med to års skole og to års arbejde i en virksomhed, men opbygningen giver udfordringer, skriver Nynne Afzelius. Her er der undervisning af eux-elever på handelsgymnasiet Niels Brock. Foto: Arthur J . Cammelbeeck

Nynne Afzelius

Rektor, HTX Køge

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som ny rektor på en erhvervsskole var eux'en af de ting, jeg havde glædet mig til at arbejde med. For det er en uddannelse, som er en så indlysende god ide, at stort set alle, jeg har talt med i uddannelsessektoren, er enige om, at det er en oplagt god mulighed.

At man på én gang kan blive faglært og få en studenterhue virker som en indlysende god kombination.

Især når vi jo ved, at nogle studenter bliver faglærte efter studentereksamen – hvorfor så ikke bare gøre det med det samme?

Og fordi nogle faglærte en del år senere får et ønske om at kunne læse videre. Det kan selvfølgelig lade sig gøre, hvis de lige tager en hf, men det er da langt mere praktisk at have det hele på plads fra starten af.

Tilsvarende er der en del, der vælger at blive studenter først og så faglærte – men igen: Hvorfor ikke kombinere det med det samme?

Det har så godt nok undret mig lidt, at der ikke har været en større søgning til eux.

Samlet set udgør ansøgere til eux en tredjedel af eud-ansøgningerne, som jo i forvejen kun udgør mindre end femtedel af ansøgningerne.

Men jeg har tænkt, at målgruppen måske alligevel ikke var så stor, og at det er klart, at det må være svært at starte en ny og ukendt uddannelse op.

Enhver, der har gået lidt i skole, kan se, hvad problemet er.
Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

De unge skal jo også nå at høre om den. Eux startede godt nok allerede i 2010 – men al begyndelse er jo svær.

Nu er jeg så på en erhvervsskole, og det er ærgerligt at indrømme det, men der er indbygget et par helt indlysende systemfejl i eux. Fejl af en størrelse, så det er svært ikke at tænke: Det må laves om.

Der er to helt grundlæggende problemer med opbygningen, og de handler begge to om kontinuitet og fleksibilitet.

Grundforløbet i eux er bygget op som to halve år, sådan at man udover de erhvervsrettede fag også har traditionelle skolefag.

Hos os har man det første halve år dansk, engelsk og samfundsfag og det andet halve år matematik, fysik og teknologi.

Enhver, der har gået lidt i skole, kan se, hvad problemet er. Den enkelte elev får uforholdsmæssigt mange timer i hvert fag, og afhængig af ens faglige præferencer kan enten det ene eller det andet halvår være lidt tungt at komme igennem.

For nu at sige det mildt.

Holdene kan heller ikke samlæses med hold fra andre ungdomsuddannelser. Det er ellers en mulighed, der ville gøre det lettere for elever at skifte retning, hvis de ønskede det, og noget, der også ville gøre det lettere for mindre skoler at oprettet hold og linjer. Men der er ikke nogle af de andre x-uddannelser (altså stx, hhx og htx), hvor man ønsker en sådan opdeling.

Det er nemlig ikke den bedste løsning for elevernes læring.

Ydermere så læses der på eux først efter en eud-bekendtgørelse, og derefter efter en gymnasiebekendtgørelse. Det kan det måske lyde som lidt ligegyldigt papirskrimskram – men det er det virkelig ikke, for det begrænser sammenhængen i uddannelsen.

Når eleverne er kommet igennem det første år på skolen, så skal de ud til mestrene og stå i lære – og de efterfølgende år er delt sådan, at de i efteråret er hos mester, og i foråret er på skolen – eller omvendt.

For mestrene betyder det, at når de tager en eux-lærling ind, så skal de i tre år fremad regne med at have en mand mere om efteråret og en mand mindre om foråret.

Læs også

Next-direktør: Regeringen bør droppe skærpet karakterkrav i gymnasiet

Debat

I nogle områder – gartneri og landbrug – kan det fungere fornuftigt, for det kan hænge sammen med de sæsonudsving, som de brancher oplever. Men på andre områder er det, for at sige det mildt, svært.

Mindre virksomheder kan ikke bare skrue op og ned for aktiviteten. En eud-lærling er selvfølgelig også på skole ind i mellem, men opholdene er langt kortere og ligger mere spredt hen over året.

Derfor møder vi rækker af elever, der springer fra eux og over til eud, fordi deres mester ikke er glad for opbygningen. Og vi møder mestre med eux-lærlinge, som siger, at det er for besværligt, og at næste gang så tager de en almindelig lærling.

For skolerne betyder det, at der hvert forår skal ansættes undervisere til at undervise forårsholdene – men som ikke kan tilbydes ansættelse i efteråret, for der er jo ikke noget hold.

Vi møder mestre med eux-lærlinge, som siger, at det er for besværligt, og at næste gang så tager de en almindelig lærling.
Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Det er dårlige arbejdsvilkår, og det mindsker også sandsynligheden for, at det enkelte hold møder den samme lærer året efter, for det er slet ikke sikkert, at vedkommende stadig er ansat.

Enhver, der har beskæftiget sig med uddannelsesledelse, ved, at det er en ulempe for en klasse at skifte lærer.

Og endelig betyder det for eleverne, at de i foråret i høj grad mister kontakten med deres læreplads, mens de i efteråret mister kontakten til skolen.

Enhver lærer, der har prøvet at starte op efter sommerferien, ved, hvor meget et afbræk på blot seks-syv uger betyder – men på eux oplever eleverne igen og igen afbræk på halve år.

Det er helt enkelt ikke optimalt for deres læring.

Og selvfølgelig har jeg funderet over, om vi ikke bare kunne gøre det smartere? Om det måske bare var på min skole, at vi ikke har fundet den gode model?

Om vi for eksempel ikke kunne tilbyde fagene det første år fordelt udover hele året, så eleverne havde et almindeligt ugeskema med et par timer matematik, et par timer engelsk, et par timer samfundsfag og så videre, hele året. Og om vi ikke kunne samlæse nogle af de hold, for eksempel med vores 1.g htx?

Det kunne også give begge elevgrupperne mulighed for at overveje, om de havde valgt rigtigt. Og om vi ikke kunne planlægge de efterfølgende år bedre?

Så eleverne ikke var så længe væk – både fra skolen og fra mestrene.

Men lige nu er svaret nej, for det umuliggør bekendtgørelsen desværre. For eleverne skal afslutte de første fag til jul, de skal starte på eud-bekendtgørelsen, og hovedforløbet de efterfølgende år skal ligge delt med et halvt år det ene sted og et halvt år det andet sted.

Giv os et sammenhængende første år, hvor eleverne kan møde et sammenhængende fagligt forløb.
Nynne Afzelius
Rektor, HTX Køge, EUC Sjælland

Det er ikke godt nok. Det er besværligt for skolerne, svært for mestrene og vigtigst af alt: Ikke det bedste for eleverne.

Lige nu siger rygterne, at der kigges grundigt på ungdomsuddannelserne. Det hilser jeg velkommen, og jeg håber på, at mens man er i gang, så ser man også på det her med eux.

Giv os et sammenhængende første år, hvor eleverne kan møde et sammenhængende fagligt forløb, og hvor de vil have mulighed for at fortsætte både som almindelige studenter og som eux efter første år.

Og giv os efterfølgende mulighed for at planlægge fleksibelt, så forløbet kan tilrettelægges så godt som muligt for både elever, virksomheder og skoler.

Jeg er klar over, at hvis man ikke er involveret i eux til daglig, så lyder ovenstående nok som detaljer. Men det er elevernes hverdag og elevernes læring, det handler om – og det er alt andet end detaljer.

Læs også