Danske Gymnasier: Naturen risikerer at blive ligesom Irma. Et privilegie for den intellektuelle overklasse

Gymnasier skal undervise mere i, om og med naturen, så ungdommen lærer, at den ikke er magtesløs over for klimakrisen, skriver formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium, Maja Bødtcher-Hansen.

Ved at tage vores relation til naturen alvorligt og gøre det til en del af den almendannelse, man tilegner sig i forbindelse med de tre år i gymnasiet, bibringer vi de kommende generationer en følelse af forbundethed til naturen, skriver Maja Bødtcher-Hansen — Ved at tage vores relation til naturen alvorligt og gøre det til en del af den almendannelse, man tilegner sig i forbindelse med de tre år i gymnasiet, bibringer vi de kommende generationer en følelse af forbundethed til naturen, skriver Maja Bødtcher-HansenFoto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Maja Bødtcher-Hansen

Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, bestyrelsesmedlem, Københavns Professionshøjskole, næstformand i Ungdomsbureauet

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sommeren er over os og mange vælger i disse dage at pakke rygsækken, snøre vandrestøvlerne og drage ud i naturen.

Siden coronanedlukningen har danskerne kastet sig over vandreture og naturoplevelser som aldrig før. Min egen familie med mand og tre voksne sønner er et godt eksempel.

Forrige sommer tilbragte vi i Karpaterne, hvor vi vandrede ad smalle stenene stier, langs vandfald, i dybe skove, på ryggen af bakker med formidabel udsigt over søer og vilde enge.

Vi har som uddannelsesinstitutioner et ansvar for at sikre, at glæden ved naturen bliver for alle.
Maja Bødtcher-Hansen
Formand, Danske Gymnasier og rektor,Frederiksberg Gymnasium

Det var en fantastisk oplevelse, og jeg er ikke i tvivl om, at vi gør det igen.

Tilbage i Danmark kunne jeg konstatere, at mange andre af dem, man kunne kalde den intellektuelle overklasse havde valgt en lignende ferieform.

Omvendt så det ud, når jeg talte med mine elever fra knap så privilegerede hjem.

Og det slog mig, at glæden ved naturen er i risiko for at blive en identitetsmarkør for de få.

Det lille adelsmærke vi bryster os af, når vi har noget unikt, de andre ikke har. Lidt ligesom at købe økologiske varer i hedengange Irma.

Handlingslammet ungdom

På det netop overståede Folkemøde på Bornholm deltog jeg i en debat arrangeret af Evalueringsinstituttet (EVA), som handlede om unges holdning til klimakrisen.

EVA er på vej med en undersøgelse, som viser, at langt hovedparten af gymnasieeleverne enten er indifferente eller handlingslammede i forhold til klimakrisen.

Et billede jeg genkender på min egen skole. Men i stedet for at synke ned i tungsind over tingenes tilstand synes jeg, det kalder på handling. Vi har som uddannelsesinstitutioner et ansvar for at sikre, at glæden ved naturen bliver for alle.

Ved at tage vores relation til naturen alvorligt og gøre det til en del af den almendannelse, man tilegner sig i forbindelse med de tre år i gymnasiet, bibringer vi de kommende generationer en følelse af forbundethed til naturen og værktøjerne til at skabe forandring.

Læs også

SMVdanmark: HPX er ikke et cirkusnummer, men faktisk dét mange unge efterspørger

Debat

Det giver bedre trivsel, når man ved, at man er en del af noget større, og at man sammen ikke er magtesløs, men kan gøre en forskel.

Kan man det på et bygymnasium, vil nogen måske spørge. Svaret er, at vi prøver!

På mit eget gymnasium, som ligger omgivet af fliser i hjertet af Frederiksberg, har vi bragt naturen ind i aulaen i form af et otte meter højt træ, og vi har "FG i vildmarken".

Bybier og ålegræs skal lære eleverne at passe på naturen

Københavns åbne Gymnasium etablerede for snart 10 år siden et stadigt velfungerende udendørs klasselokale med forskellige væksthuse i 3. sals højde, og de har indkøbt bier, som eleverne er med til at passe og passe på.

Om bybier er bæredygtige eller ej kan diskuteres, men der er ingen tvivl om, at det bibringer børn af byen, som ellers ikke kommer meget ud i naturen, en større forståelse for de dyr og planter, der er en del af vores allesammens fælles økosystem.

Vi skal øve os I at lave vedkommende undervisning i, om og med naturen.
Maja Bødtcher-Hansen
Formand, Danske Gymnasier og rektor,Frederiksberg Gymnasium

Samtidigt har eleverne været med til at plante bivenlige planter i de få kvadratmeter bede, der trods alt er i skolegården.

På Rødkilde Gymnasium, som ligger ud til den iltfattige Vejle Fjord, har de oprettet en Marinegruppe, som udplanter ålegræs for at puste nyt liv i fjorden og underviser kommunens folkeskoleelever om nødvendigheden af et sundt havmiljø.

Alle er det små ting, men de giver eleverne en fornemmelse af, at de kan handle, og at de med beskedne bidrag tilsammen kan skabe en forandring.

Vi skal øve os I at lave vedkommende undervisning i, om og med naturen. Vi skal ændre vores didaktik, væk fra udelukkende at se på naturen som et studieobjekt og hen mod også at sanse og mærke naturen omkring os.

Vi skal kort sagt lære eleverne at være sammen i vildmarken.

Der skylder vi alle, der – privilegeret baggrund eller ej – træder ind på vores skoler. Og det er det, der gør landets ungdomsuddannelser til både succesrige og folkelige velfærdsinstitutioner.

Læs også