Statsministeren vil lade skoletrætte børn bytte skoledage ud med arbejde
Behovene på fremtidens arbejdsmarked kræver nytænkning af uddannelsessystemet, lød budskabet blandt andet fra statsminister Mette Frederiksen til Folketingets åbning. Nytænkningen skal konkret ske ved at give skoletrætte elever mulighed for at tilvælge arbejdsdage på en virksomhed i stedet for at møde op til undervisning i skolen.
Simon Lessel
RedaktørDet skal fremover være muligt for de ældste og mest skoletrætte elever i folkeskolen at bytte undervisningen i dansk og matematik ud med arbejdsdage på en virksomhed.
Sådan lød et af budskaberne i statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning tirsdag.
Her konkretiserede statsministeren yderligere nogle af planerne for de ændringer i folkeskolen, som hun flere gange har bebudet.