29. september 2010 kl. 18.04

Stridens kerne er åbenhed om testresultater

BAGGRUND: Efter at først undervisningsministeren og siden statsministeren aflyste partnerskaberne om folkeskolen i den planlagte version, står det klart, at et af de største stridspunkter er offentliggørelsen af testresultater.

Marie Dissing Sandahl

Fakta

Regeringens syv ambitiøse mål for en ny og bedre folkeskole er:

Ambitionsniveauet for undervisningen skal sættes op. Elever i 8. klasse skal i 2020 kunne det samme, som eleverne kan i 9. klasse i dag.
Alle børn skal kunne læse inden udgangen af 2. klasse, og resultaterne skal fastholdes på mellemtrinnet og i udskolingen ("Læseløftet"). Antallet af uge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt, skal halveres inden 2015.
Færre elever skal i specielle tilbud. Mindst 97 procent af alle elever skal i 2020 kunne tilbydes den rette undervisning i grundskolen. I 2015 skal andelen være øget til 96 procent.
Danske lærere skal fremover rekrutteres blandt de bedste studerende. Samtidig skal der ske en målretning af lærernes efteruddannelse. Skoleledernes lederuddannelse skal styrkes med stærkt fokus på ledelse på pædagogiske processer og evaluering af undervisningen.
Undervisningen skal i højere grad baseres på evidens. Derfor skal forskningen i, hvad der virker, styrkes i et samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler og ud på skolerne.
Kvaliteten i undervisningen skal løbende udvikles. Derfor skal der være klare mål og åbenhed om resultater, så skolerne og kommunerne kan holdes fast på udviklingen i undervisningens kvalitet. Samtidig skal kommunerne og skolerne have større frihed til selv at styre folkeskolen og anvende ressourcerne, hvor det giver bedst mening.
Forældrene og skolebestyrelserne skal udnyttes aktivt som en vigtig ressource, der inddrages i udviklingen af folkeskolen.

Da undervisningsminister Tina Nedergaard (V) mandag eftermiddag afbrød forhandlingerne med aktørerne i det partnerskab, som statsministeren og undervisningsministeren i i maj måned annoncerede begyndelsen på, opstod der stor forvirring i folkeskolekredse. Forventningerne til partnerskabet har været store fra alle kerneaktørers side, og ærgrelsen var stor, da statsministeren i går, onsdag, beskræftede Nedergaards aflysning.

Tiden op til, at partnerskaberne efter planen skulle annoncere, hvilke konkrete mål de skulle arbejde mod, har været præget af stor optimisme fra både regeringen og resten af partnerskabet, selvom der også har været kurrer på tråden.

Statsministeren slog i maj fast, at partnerskabet skulle have andet "end øjeblikkets storhed over sig", og sagde til mødet på Marienborg i maj, at der var "mere musik i", at parterne blev enige om midlerne til at nå målet, end at politikerne "sad bag skrivebordene og regulerede".

Opbakningen fra KL, lærere og ledere, som er de centrale aktører at forlige sig med på området, var stor, og alle tre parter har tilkendegivet stor lyst til at komme i dialog med regeringen om en bedre folkeskole. En forventning, som også er blevet indfriet, for alle tre udtrykker også nu, at de er glade for at have haft lejlighed til at give udtryk for sine ideer, og at regeringen har lyttet til i hvert fald nogle af dem.