Tidligere LAU-formand: Fri- og privatskoler sikrer frihed til familien på et afgørende område

Hvis den borgerligt-liberale blok skal tilbyde vælgerne et troværdigt alternativ til den socialdemokratiske velfærdsstat, skal bedre adgang til privatskoler være en mærkesag, mener Signe Bøgevald Hansen.

Vi bør øge støtten til fri- og privatskoler, så familier ikke skal vælge folkeskolen af økonomiske årsager, skriver Signe Bøgevald Hansen. — Vi bør øge støtten til fri- og privatskoler, så familier ikke skal vælge folkeskolen af økonomiske årsager, skriver Signe Bøgevald Hansen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Signe Bøgevald Hansen

KV-kandidat for Liberal Alliance

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Familiepolitik har i løbet af de seneste år fyldt mere og mere.

Som led i den store borgerlige selvransagelse, som har foregået i partierne og i medierne i løbet af de seneste år – særligt efter VLAK-regeringen – falder snakken ofte på, at vi borgerlige skal blive bedre til at kunne tilbyde vælgerne politik på andre områder end kun skat og udlændinge.

Vi må kunne tilbyde vælgerne et troværdigt alternativ til den socialdemokratiske velfærdsstat, hvor statens institutioner har overtaget ansvaret for pasning og omsorg af børn og ældre.

Konklusionen er ofte, at den enkelte familie fremfor kommunen må spille en større rolle. Den primære opgave bør her være at sikre flere fri- og privatskoler.

Familien bør vælge frit

”Det private er politisk”. Sådan lød det fra Rødstrømpebevægelsen, når man argumenterede for, at uretfærdigheder og undertrykkelse, der foregår i hjemmet, også bør være genstand for offentlig debat.

Det bør være en ambition for borgerligt-liberale politikere at skabe bedre vilkår for fri- og privatskoler.
Signe Bøgevald Hansen
Politisk konsulent, Sundhed Danmark

Forhold, der foregår i familien, skulle altså ikke være undtaget for kritik, hvis disse involverede uretfærdigheder. Selvom Rødstrømpebevægelsen på mange måder havde et venstreorienteret sigte, så lader parolen alligevel til at være en, som de fleste borgerligt-liberale i dag har accepteret.

I hvert fald på lange stræk. Lad mig komme med et eksempel.

Et åbenlyst eksempel er vores tilgang til, hvordan islam praktiseres indenfor hjemmets fire vægge. Da Inger Støjberg ulovligt adskilte asylpar, fordi den ene var mindreårig, var der en bred anerkendelse af, at barnebrude naturligvis var et uacceptabelt fænomen i et liberalt-demokrati som Danmark.

Der var ingen, der fremhævede argumentet om, at hvad der foregår internt i en familie kun er et anliggende for familien og dermed ikke burde være genstand for offentlig debat.

Omvendt er der i dag mange forhold, hvor man som borgerlig-liberal politiker ikke bør blande sig i, hvordan familierne indretter sig, men i stedet bør fremme, at familien får et større ansvar.

Et oplagt eksempel er skolepolitikken, hvor det bør være en ambition for borgerligt-liberale politikere at skabe bedre vilkår for fri- og privatskoler.

Læs også

Skoler og forældre i opråb: For få pædagoger og støttetilbud vil sende flere børn i specialskole

Debat

Når der er bedre adgang til fri- og privatskoler, så giver det familierne en bedre mulighed for at vælge mellem de grundskoler, som familien vurderer passer bedst til det enkelte barn, idet familien således ikke er tvunget til at vælge den lokale folkeskole, hvis forældrene ikke vurderer, at denne passer bedre til det enkelte barns behov.

Derfor bør man også øge støtten til fri- og privatskoler, så flere familier, uanset social baggrund, kan vælge den skole, der passer til deres barn.

Tillid og sammenhængskraft

Hvis man øger støtten til fri- og privatskoler, vil nogen nok hævde, at dette sker på bekostning af folkeskolen og derved den påståede sammenhængskraft og tillid, som folkeskolen er med til at skabe i et samfund som det danske.

Fortællingen lyder ofte som noget a la følgende: Det at børn af advokater møder børn af kontanthjælpsmodtagere fører til et samfund, hvor vi føler en større grad af samhørighed og tillid på tværs af sociale og økonomiske skel.

Fri- og privatskoler sikrer nemlig frihed til familien på et afgørende område – nemlig børns læring og dannelse som mennesker og borgere.
Signe Bøgevald Hansen
Politisk konsulent, Sundhed Danmark

Denne fortælling lader dog ikke til at have hold i virkeligheden.

I 2023 undersøgte tænketanken Cepos nemlig netop dette spørgsmål og fandt frem til, at sammenhængskraften ikke i væsentligt omfang blev påvirket af omfanget af forskellige skoletyper i grundskolen.

Man kan spekulere over årsagerne til ovenstående, men når jeg tænker tilbage på min egen tid i en dansk folkeskole, så giver resultatet fra Cepos god mening.

I en grundskole går man typisk i klasse med elever fra det samme geografiske område som en selv. Og når man bor i det samme geografiske område, så ligner man ofte hinanden, hvad angår familiebaggrund.

Min egen oplevelse var dog paradoksalt nok, at jeg mødte langt flere forskellige slags mennesker med en forskellig social baggrund, da jeg i min ungdom engagerede mig i Liberal Alliances Ungdom, end jeg gjorde i løbet af de 10 år, jeg gik på min lokale folkeskole.

Når vi i fremtiden i den borgerligt-liberale blok vil fokusere på familiepolitikken, så mener jeg, at bedre vilkår for, at flere familier kan få adgang til fri- og privatskoler, bør være et centralt element og en kerneliberal- og borgerlig mærkesag.

Fri- og privatskoler sikrer nemlig frihed til familien på et afgørende område – nemlig børns læring og dannelse som mennesker og borgere.

Læs også