UCN: Unge dyster i forfejlet kapløb om at komme ind på prestigeuddannelser

Af Peter Møller Pedersen
Uddannelsesdirektør, Professionshøjskolen UCN

Det kommer desværre ikke som nogen stor overraskelse, at et nyt notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at hele 30 procent af de unge med et karaktergennemsnit på 9,1 eller derover vælger at søge ind på de samme fire uddannelser: medicin, jura, statskundskab og psykologi.

På UCN uddanner vi blandt andet fremtidens lærere, pædagoger og sygeplejersker. De tre uddannelser kan sammen med socialrådgiveruddannelsen kun tiltrække fem procent af den samme gruppe unge.

Er det overhovedet et problem, at det forholder sig sådan? Ja, det er vigtigt for vores samfund, at de unge vælger uddannelser, som passer til dem, og som de er motiverede for.

Det giver en bedre oplevelse af studielivet og et større udbytte af uddannelsen. Vi ved også, at risikoen for frafald fra uddannelserne er mindre, jo mere velovervejet et uddannelsesvalg er.   

Når man ser på tallene fra ministeriet, får man den fornemmelse, at der er en del unge, der uden videre refleksion deltager i et kapløb om at komme ind på de uddannelser, som de anser som mest prestigefyldte – nemlig de uddannelser med den højeste adgangskvotient.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtrykker bekymring for uddannelsessnobberi.

Peter Møller Pedersen
Uddannelsesdirektør, Professionshøjskolen UCN

Dermed har man ingen garanti for, at de har sat sig grundigt ind i, hvad uddannelsen i virkeligheden går ud på og kan føre til.

Det er et problem, for så har vi ingen sikkerhed for, at det er de mest motiverede studerende, der kommer ind på uddannelserne.

Et udtryk for uddannelsessnobberi
Vi har heldigvis rigtig mange dygtige studerende på vores velfærdsuddannelser på UCN.

De skal være med til at udvikle fremtidens professioner og kan bidrage til at give større prestige til nogle af de professioner, som indiskutabelt er med til at forme vores samfund.

At have med børn, unge, udsatte eller syge mennesker at gøre er noget af det mest værdifulde, man kan bruge sit arbejdsliv på.  

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtrykker bekymring for uddannelsessnobberi og drømmer om, at flere unge som lærere vil vælge at undervise næste generation eller vælge pædagogfaget til glæde for børn, unge og udsatte.

Jeg deler ministerens holdning og håber ligesom hende, at flere vil vælge velfærdsuddannelserne. Jeg byder hendes udmelding velkommen, for det giver nemlig håb for, at vi sammen kan arbejde på en løsning af problemet.

For hvorfor fravælges velfærdsuddannelserne af unge med de højeste tal i studenterhuen? Jeg mener, at en af årsagerne kan være manglen på en samlet politisk strategi for velfærdsuddannelserne i Danmark.

En samlet strategi med en række målrettede indsatser vil sende det signal til de unge mennesker, der står foran valg af videregående uddannelse, at også velfærdsuddannelserne er prestigefyldte og fundamentalt afgørende for Danmarks fremtid.

Heldigvis har uddannelses- og forskningsministeren taget de første skridt til en sådan strategi.