Jacob Jensen
 svarer 
Pernille Rosenkrantz-Theil

V: Hvad karakteriserer et udkantsgymnasium?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 180

Mener ministeren, at det er afstanden mellem to gymnasier, som er afgørende for, om et gymnasium kan karaktieres som et udkantgymnasium, eller mener ministeren, at det er afstanden fra elevernes bopæl til et alternativt gymnasium, som er afgørende for, om et gymnasium kan karakteriseres som et udkantgymnasium? Der henvises til artiklen ”Nyt forsøg skal give private gymnasier og udkantsgymnasier mere frihed”, fra Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk den 29. marts 2019, hvor der i afsnittet ´Hvad er et udkantsgymnasium?’står: ”Hvis elever, der er optaget på gymnasiet, ville få mere end 20 kilometer til det nærmeste gymnasium, hvis det pågældende uddannelsestilbud på det vurderede gymnasium faldt bort.”

Svar fra onsdag den 4. marts 2020
Rosenkrantz-Theil: Udkantstilskuddet ydes til gymnasier, hvor elever har mere end 20 km til et alternativt gymnasie

Udkantstilskuddet ydes til almengymnasiale institutioner der 1) har under 430 stx-årselever (aktivitetskriteriet), og som 2) geografisk er placeret således, at elever, der er optaget på gymnasiet, ville få mere end 20 km til nærmeste gymnasium, hvis det vurderede gymnasium lukker (afstandskriteriet).

Afstandskriteriet operationaliseres i praksis, så det er gymnasiets placering i forhold til nærmeste alternative gymnasium, der afgør, om et gymnasium er berettiget til udkantstilskud. Det ville være yderst vanskeligt i praksis at administrere en model, hvor elevernes konkrete bopæl, herunder skift af bopæl i løbet af uddannelsen, udgjorde udmøntningsgrundlaget, ligesom tilskudsgrundlaget ville være uigennemsigtigt for skolerne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024