Organisationer klar til at afprøve børnesager i FN

Vi er klar til at sende Danmark foran FN's nye børnekomité, hvis børnekonventionen bliver overtrådt.

Sådan lyder det fra Red Barnet og Børns Vilkår, der glæder sig over, at regeringen med et nyt lovforslag vil give børn muligheden for at klage over Danmark ved FN’s Børnekomité, hvis børnekonventionen bliver overtrådt her i landet.

”Vi vil bestemt overveje at skubbe på i sager, hvor børnekonventionen bliver overtrådt. Danmark ligger ikke altid i top på rettighedsområdet, som folk ellers ofte tror,” siger formand for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Blandt andet halter Danmark ifølge ham bagefter vores nordiske nabolande i forhold til mobning, som børn ifølge Børnekonventionen har ret til et liv uden.

Hvis der opstår tvivl, bliver vi set med øjne ude fra. Det er altid sundt at blive kigget over skulderen – måske kan vi ligefrem gøre ting bedre og lære af andre lande.

Lone Loklindt (R)
Menneskerettighedsordfører

Men der mangler danske lovinstrumenter til at imødegå mobning af børn, mener Rasmus Kjeldahl og bakkes op af Mimi Jakobsen, der er generalsekretær i Red Barnet:

”Det er et positivt signal både udadtil og indadtil, om at vi skal give børnene en ekstra chance. Vi er klar til at bruge redskabet og holder meget øje med, hvad der sker i andre lande, der allerede har tilsluttet,” siger hun og fortsætter:

”Selvom en løftet pegefinger fra FN ikke kræver ændringer, kan det alligevel være et redskab til at påvirke den offentlige debat.”

Der bliver tale om en såkaldt ratificering af FN’s valgfrie protokol af 19. december 2011 til FN’s konvention om barnets rettigheder, der altså giver klageadgang til FN.

Børnekomiteen er fra april 2014 og har endnu ikke behandlet nogen sager. For at kunne klage skal alle nationale retsmidler være opbrugt, og hvis man endelig skulle få medhold er FN-udtalelsen ikke bindende for den danske regering.

Konventioner skiller
I regeringen har der været stor uenighed om, hvorvidt seks internationale konventioner som eksempelvis børnekonventionen skulle implementeres, der endnu ikke er blevet det.

For at hjælpe den proces på vej havde regeringen ellers nedsat et ekspertudvalg til at komme med anbefalinger, men heller ikke udvalget kunne blive enige og droppede at komme med fælles anbefalinger.

Radikale ønsker alle seks implementeret i dansk lov, men Socialdemokraterne satte foden på bremse. Danske domstole risikerede at miste magt, og loven var god nok, lød argumentet fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

Radikales menneskerettighedsordfører, Lone Loklindt, er alligevel glad for den nye klageadgang, fordi det giver nye muligheder for børnene, hvis det danske retssystem fejler.

”Det giver en styrket sikkerhed for, at børnekonventionen bliver overholdt. Hvis der opstår tvivl, bliver vi set med øjne ude fra. Det er altid sundt at blive kigget over skulderen – måske kan vi ligefrem gøre ting bedre og lære af andre lande,” siger hun.   

Dansk lov er nok
Venstres børne- og familieordfører, Tina Nedergaard, ser umiddelbart også positivt på den nye klageadgang.

”Vi viger ikke tilbage fra børns rettigheder. Men konventionerne må ikke være i modstrid med grundloven, som dækker børns rettigheder fint. Vi har ikke drøftet det i gruppen endnu, men umiddelbart lyder fornuftigt med en klageadgang,” siger hun.

Partiet er dog enig i regeringens beslutning om ikke at implementere FN’s børnekonvention i dansk lovgivning.

”Grundloven er rigeligt dækkende for børns rettigheder, så jeg tager kritikken fra organisationerne meget roligt. Jeg oplever ikke, at børns rettigheder bliver krænket i Danmark,” siger Tina Nedergaard.

Selvom SF’s social- og børneordfører, Trine Pertou Mach, er skuffet over, at regeringen droppede at inkorporere FN’s Børnekonvention, ser hun muligheder i den nye klageadgang.   

”Ord er med til at skabe handlinger, og derfor håber jeg, at det på den måde kan være en styrkelse af børnekonventionen i Danmark. Samtidig er det et vigtigt signal om, at vi tager børnekonventionen alvorligt,” siger Trine Pertou Mach.  

Flygtningebørn får klageadgang
Klageadgangen vil gælde alle i sager mod den danske stat. Derfor kan eksempelvis også flygtningebørn klage over Danmark. Og det er et område, hvor organisationerne ser den danske retsstilling som særligt udfordret.

”Jeg håber meget, at klageadgangen kan sikre flygtningebørn og deres familiernes rettigheder, når det blandt andet handler om at sikre deres mulighed for at blive sammen med deres familie,” siger Mimi Jakobsen, der bakkes op Rasmus Kjeldahl.

FN’s egen flygtningeorganisation, UNHCR, har tidligere udtrykt en klar kritik af de danske stramninger på især familiesammenføringsområdet, som forventes at komme under 3. behandling snarligt og dermed fjerne retten til familiesammenføring det første år efter ankomsten.

Lone Loklindt, hvordan ser du risikoen for, at Danmark får en påtale af for jeres stramninger på asylområdet?

”Det må jo i givet fald komme an på en prøve. Hvis man får en påtale fra FN, vil det i hvert fald være sundt at overveje sin praksis,” lyder det fra Radikales menneskerettighedsordfører.

Høringsfristen på lovforslaget udløb mandag 19. januar og forventes at blive førstebehandlet i midten af marts.