Mistillid og optøjer kaster skygger over dansk skatteindsats i Kenya

"Alle har brug for at mobilisere flere penge. Og vi skal tænke beskatning ind både et udviklingsperspektiv og i et klimaperspektiv, ligesom vi er begyndt at gøre i Danmark. Vi skal vise resten af verden, at det kan lade sig gøre. For hvis vi skal løse de udfordringer, der er med klimafinansiering, så er efterspørgslen langt større end udbuddet af midler."

Befolkningen vil ikke være med

Der er dog flere hurdler på vejen. Folk taler nemlig også om skat uden for konferencebygningen i Nairobi. Herude er det folkets stemme, der høres. Og den råber om korruption og mistillid og modstand mod en ny kenyansk finanslov, som vil øge indkomstskatten og hæve afgifterne på hverdagsmad og befolkningens energiforbrug.

Lovforslaget har i den grad fået sindene i kog. I ugerne umiddelbart efter årsmødet i udviklingsbanken  har der været anti-skatte demonstrationer i hovedstaden, og medierne i Kenya har viderebragt beskyldninger om korruption og overforbrug både i centraladministrationen og i præsident William Rutos egen husholdning.

En af de skeptiske borgere er Abigail Kibor. Hun læser internationale relationer på Strathmore Universitet i Nairobi og har tilmeldt sig årsmødet i den Afrikanske Udviklingsbank som observatør.

"Jeg tror, vi har et stort potentiale som land, økonomisk og i forhold til den sociale udvikling. Hvis vi indsamler flere penge, vil vi kunne gøre så meget mere som land. Problemet opstår, når vi når til implementeringen," siger hun.

 Vi har brug for transparens og ansvarlighed for hver enkelt shilling

Abigail Kibor
Studerende

Der er andre ting, hun gerne vil sige om landets evne til at administrere skatteindtægterne, men hun stopper sin talestrøm. Man skal ikke komme i fedtefadet.

"Jeg tror, præsidenten har virkeligt gode planer, men han skal få styr på sine folk. Det nytter ikke, at pengene går til politikernes egne kampagner. Man skal kunne se, det gør en forskel. Så vil man kunne motivere folk til at arbejdere hårdere. Men vi har brug for transparens og ansvar for hver enkelt shilling," svarer hun i stedet.

Præsidentens egen kommentar til protesterne er, ifølge avisen The Citizen, at uenighed og retten til at protestere er en del af at leve i et demokrati.

Alligevel affyrer hans politi tåregas og hårde kugler mod demonstranterne, og situationen er eskaleret i gennem flere uger. Demonstranter har undervejs sat ild til parlamentsbygningen og flere unge er blev såret og dræbt.

Til gengæld har korruptionsanklagerne og presset fra befolkningen fået præsidenten til at sige på tv, at loven med de nye skatter er taget af forhandlingsbordet, indtil videre. 

Korruption og mistillid er en udfordring

Er det ikke svært for en dansk skatteminister at komme og argumentere for at folk skal betale mere i skat og afgifter, når man samtidigt har statsledere, også her i Kenya, der bliver beskyldt for at være korrupte?

"Selve temaet omkring korruption er enormt vigtigt. Det er på dagsordenen, og det er noget vi taler om," siger Jeppe Bruus.

Han tror på, at en af løsningen er at skabe systemer, der er mere gennemsigtige, så man kan se, hvad pengene går til og der er mindre mulighed for at snyde.

Der er en kæmpe tillidsudfordring, men digitalisering kan løse en del af det

Jeppe Bruus (S)
Skatteminister

Og helt overordnet håber ministeren også, at øget digitalisering kan hjælpe – som det eksempelvis er lykkedes i Rwanda, hvor myndighederne har øget moms-indtægterne med 34 procent over en årrække fordi der er indført digital betaling. 

"Der er en kæmpe tillidsudfordring, men digitalisering kan løse en del af det. Hvis transaktionerne er transparente, kan det være med til at øge tilliden til, at de penge så også går ned til skolen eller sundhedsklinikken. Det kender vi jo også fra Danmark, for eksempel med indførslen af digitale kasseapparater, der kan mindske omfanget af sorte penge. Det er det samme, der er tale om her. Bare i meget større skala," siger han.  

Nyt momentum for klimafinansiering

Som en del af den danske klimalov er det ambitionen at udvikle metoder, der også kan bruges i andre lande.

Årsmødet i den afrikanske udviklingsbank, som er Afrikas største investor i den private sektor, skal derfor også bruge til at skabe momentum for nye former for klimafinansiering.

"Der er et behov for at tænke beskatning ind som et spor i klimafinansieringen. De globale virksomheder spiller allerede en rolle i selv at drive en klimatransformation frem, som kan have afsmittende effekt i udviklingslandene," påpeger Jeppe Bruus.

På udviklingssiden har Danmark allerede et myndighedssamarbejde i Kenya via Energistyrelsen, og fremover skal der også tænkes skat ind i flere konkrete samarbejder om kapacitetsopbygning og klimapolitik. 

Skat på virksomhederne

Hvordan vurderer du de afrikanske myndigheders styrke i forhold til at kunne lægge ekstra afgifter ind over virksomhederne?

"Det er klart, at konteksten er noget andet her. Hvis du i forvejen har en meget lav andel af bni, som kommer fra egen-finansiering, så er fokus dér," siger Jeppe Bruus.

Men eksempelvis i Nigeria er det lykkedes at gennemføre reformer, som mindsker subsidierne til benzin og diesel – trods modstand.  

"Det er et godt eksempel på, at et udviklingsland selvfølgelig også tænker i at mindske klimabelastningen og skaffe indtægter til klimafinansiering."

Udviklingen af skattesystemer og problemet med skattely har tidligere meget været noget civilsamfundet og ngo’er har talt om, men nu er du her som minister. Er det udtryk for, at den agenda har flyttet sig?

"Jeg oplever, at den dagsorden er ved at være på radaren i forhold til, at udbygge kapacitet på skatteområdet. Men der er selvfølgelig også en bekymring for, hvad det betyder i forhold til konkurrencen om at tiltrække kapital. Og hvis du samtidig har en række lande med ustabile regimer, så er det jo en svær situation. Man vil rigtig gerne have erhverv og arbejdspladser. Det er da en kæmpe udfordring," siger Jeppe Bruus.

Set fra et dansk perspektiv handler næste skridt om at finde ud af, hvordan man kan bidrage til den kapacitetsopbygning, der er behov for.

Interviewet med Jeppe Bruus blev lavet i Nairobi 28. maj. Det vil sige inden de seneste optøjer i Kenya.  Altingets flybillet til Kenya blev betalt at Udenrigsministeriet.