Store sten på vejen mod Tyrkiet-aftale

BRUXELLES: Den mest brugte sætning i Bruxelles forude for torsdagens og fredagens EU-topmøde om en ny flygtningeaftale med Tyrkiet er:

”Det bliver kompliceret”.

Vetotruslerne sidder løst hos flere medlemslande, og de uløste konflikter hober sig op, inden EU-cheferne sætter sig ved forhandlingsbordet for at tackle udfordringer, der spænder fra at få en dybt kontroversiel tilbagetagelsesaftale med tyrkerne til at holde sig inden for international ret til at undgå at spolere fredsprocessen for den årtier lange konflikt mellem Tyrkiet og Cypern.

”Kataloget af udeståender, der skal løses, før vi kan finde en aftale, er meget langt,” som EU-chefernes mødeleder, formand for Det Europæiske Råd Donald Tusk, skriver i sit invitationsbrev til statsminister Lars Løkke Rasmussen og co.

Der er behov for ændringer i både græske og tyrkiske hjemlige love. Vi siger ikke, at det bliver let.

Frans Timmermans
Første-næstformand i EU-Kommissionen

En for en
Det er kun ti dage siden, at den tyske kansler, Angela Merkel, sammen med den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, overraskede de øvrige EU-ledere med deres storstilede plan om at stoppe flygtningestrømmen til Europa, der alene i år har set 143.000 ankomme til de græske øer.

Det skal ske mod en klækkelig betaling til tyrkerne og et løfte om, at for hver syrer blandt de tilbagesendte vil EU-landene hente én syrer fra tyrkiske flygtningelejre.

Siden da har der været en hektisk diplomatisk indsats for at få oversat aftalen til virkelighed og ikke mindst at få gjort den vidtgående tilbagesendelsesaftale lovlig i henhold til konventioner og EU-ret, der understreger, at masseudvisninger er ulovlige.

Sikkert tredjeland
Men med den nye aftale har EU’s fremmeste jurister excelleret i disciplinen at blæse med mel i munden.

Aftalen anerkender, at alle har ret til en individuel prøvning af deres asylsag. Den retlige fidus går ud på, at Grækenland betegner Tyrkiet som et sikkert tredjeland. Sker det, kan en asylansøgning erklæres for uantagelig uden en realitetsbehandling af asylkravet, fordi ansøgere kan få behandlet deres sag i Tyrkiet. Det samme gælder for dem, som allerede har flygtningestatus i Tyrkiet. Dem vil EU nu sende tilbage til deres såkaldte "første asylland".

Ifølge EU-Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, er det en skudsikker måde at komme omkring problemet på.

”Bundlinjen er, at tilbagesendelser kun kan ske i overensstemmelse med de internationale og EU-retlige lovrammer,” siger han, men indrømmer dog, at det kræver tilpasninger på både den ene og den anden side af Det Ægæiske Hav, blandt andet fordi Tyrkiet i dag ikke fuldt ud abonnerer på principperne i FN's flygtningekonvention.

”Der er behov for ændringer i både græske og tyrkiske hjemlige love. Vi siger ikke, at det bliver let,” siger Timmermans, der onsdag fremlagde en plan med seks principper for, hvordan en plan med Tyrkiet kan komme til at fungere.

Kritik hagler ned
Amnesty International kritiserer aftalen og efterlyser ”mere end kosmetiske ændringer”, hvis de skal tro på, at aftalen sørger for, at alle har ret til en reel asylbehandling.

”Det gør den ikke, hvis Tyrkiet med samme pennestrøg bliver erklæret for et sikkert land at sende tilbage til. For det er simpelthen ikke sikkert for nogen – heller ikke for syriske flygtninge,” siger John Dalhuisen, der er Amnestys direktør for Europa og Centralasien.

ECRE, der er paraplyorganisationen for de europæiske flygtningeråd, skriver i et åbent brev til statslederne, at EU er i gang med at rykke hjørnestenene væk under europæisk flygtningelov.

”ECRE er bekymret for, at den nærværende ”krisesituation” bliver brugt som påskud til at presse en række tiltag igennem, som fundamentalt underminerer retten til asyl,” skriver de.

Kritik fra øst
Lande som Sverige og Spanien har også stillet sig kritisk over for aftalens lovlighed.

Men for andre lande, herunder særligt en række østlande, ikke mindst Ungarn, er det det såkaldte én for én-system, der er problemet. De vil under ingen omstændigheder pålægges nye krav i forbindelse med en aftale, hvor EU-landene forpligter sig til at genbosætte én syrer fra Tyrkiet for hver syrer, der sendes den anden vej fra de græske øer.

Løsningen kan findes i, at det nye system bliver frivilligt, så det er EU-landene selv, der skal byde ind med, hvor mange de vil tage. Og at antallet ikke kommer til at overstige, hvad de allerede har forpligtet sig til i de aftaler, som EU-landene indgik sidste år.

Cypern-konflikt
Det, flere diplomatiske kilder anser for at være den største udfordring for enighed, handler i virkeligheden slet ikke om flygtninge.

Det er derimod et tyrkisk krav om, at der skal sættes fut i forhandlingerne om EU-medlemskab med åbning af fem nye såkaldte kapitler i optagelsesprocessen.

Det er kapitler, som har ligget på is i mange år på cypriotisk foranledning på grund af den frosne konflikt mellem de to lande. Den cypriotiske præsident Nicos Anastasiades har beskrevet det som politisk selvmord, hvis han kommer hjem med en aftale, der med et svuptag fjerner de cypriotiske forbehold.

”Det er uberettiget, kontraproduktivt for ikke at sige uacceptabelt at lægge ansvarsbyrden for migrationskrisen på mine skuldre og på skuldrene af den Cypriotiske Republik", sagde Anastasiades tidligere på ugen.

Topmødet kommer på et tidspunkt, hvor der ellers har været gode takter i forhandlingerne om en genforening af den delte ø. Håbet fra Bruxelles er, at der kan findes en løsning, der nærer forhandlingerne i stedet for at sabotere dem.

”Men helt ærligt, så er alle disse udeståender en potentiel deal-breaker,” som en EU-kilde formulerer det.