Debat

Alternativet: Vi skal fordoble udviklingsbistanden og bruge den til at opbygge stærke institutioner

Vi bør som et af verdens rigeste lande yde mere i udviklingsbistand, end FN anbefaler. Pengene skal blandt andet bruges på at opbygge retfærdige og stærke institutioner i udviklingslande, ligesom støtten særligt skal gå til unge kvinder, skriver Torsten Gejl.

Unge mennesker skal drage fordel af udviklingsbistanden, da de i sagens natur er enhver nations fremtid. Derfor kan støtten eksempelvis gå til unge kvinder som mikrolån, skriver Torsten Gejl.
Unge mennesker skal drage fordel af udviklingsbistanden, da de i sagens natur er enhver nations fremtid. Derfor kan støtten eksempelvis gå til unge kvinder som mikrolån, skriver Torsten Gejl.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Torsten Gejl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alternativet vil udvikle udviklingsbistanden. Lad os slå fast, at Alternativet ønsker, at et af verdens rigeste lande målt på BNP også yder vores del, og at vi også bør yde mere end de 0,7 procent af BNP, som FN anbefaler.

Vi har tidligere foreslået at fordoble støtten, og måske skulle den i virkeligheden være lig med det, vi bruger på militæret.

Men det her skal ikke bare være en debat om tal og procentsatser. Det her skal være en debat om det, vi gerne vil med vores udviklingsbistand.

Og her er Alternativets politik og ønsker i virkeligheden og heldigvis meget lig det spor, som Alternativet var med til at fastlægge i 2017, hvor Danmarks strategi blev fastlagt med vores verdensmål som pejlemærke.

Et retsvæsen og en fair og effektiv skatteinddrivning er forudsætningen for at opbygge en stat, og det kræver hjælp og ekspertise at opbygge sådan nogle systemer. 

Torsten Gejl (ALT)
Politisk ordfører

Sikkerhed og fred er hjørnesten

Sikkerhed og fred er forudsætningen for at bygge og er naturligvis en hjørnesten og i overensstemmelse med vores verdensmål om fred, retfærdighed og stærke institutioner. 

Når sikkerheden og freden er på plads, kommer det næste lange skridt, som er opbygningen af retfærdighed og stærke institutioner. Det er et arbejde, som tager flere generationer og mislykkede forsøg, men som er nødvendigt for at skabe en bæredygtig udvikling.

Et retsvæsen og en fair og effektiv skatteinddrivning er forudsætningen for at opbygge en stat, og det kræver hjælp og ekspertise at opbygge sådan nogle systemer. Og selvom man med god grund kan tage sig til hovedet over nogle af de store fejl, der er sket i det danske skattesystem, er Danmark faktisk godt klædt på med erfaringer i digitaliseringer af skattesystemer.

Udover det rent praktiske er det også nødvendigt med nye og ordentlige skatteaftaler, der sikrer, at udviklingslande rent faktisk kan beholde et skatteprovenu, så den rigdom, der bliver produceret, ikke bare bliver kanaliseret ud af landet.

Temadebat: Hvor mange penge skal Danmark bruge på ulandsbistand?

Danmark har i 2021 afsat 17 milliarder kroner til ulandsbistand. Dermed er Danmark et af få lande, der overholder FN's mål om at afsætte 0,7 procent af BNP til ulandsbistand.

Men Danmarks bidrag er relativt lavt sammenlignet med de seneste 40 år. Samtidig har flere partier foreslået af skære yderligere i ulandsbistanden.

Derfor spørger vi i denne temadebat, hvor mange penge Danmark skal bruge på ulandsbistand, og hvad pengene skal bruges til.

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Peter Seier Christensen (NB), udenrigsordfører
  • Torsten Gejl (ALT), politisk ordfører
  • Daniel Toft Jakobsen (S), udviklingsordfører
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Martin Lidegaard (R), udviklingsordfører
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Finn Tarp og Edward Samuel Jones, professor og lektor, Københavns Universitet

Støtte til unge mennesker og kvinder

I forhold til stærke institutioner er det vigtigt, at ligestilling bliver et omdrejningspunkt. Hvis ikke ligestilling er en integreret del af institutionerne, bliver de uretfærdige, og uretfærdige institutioner er svage i det lange løb.

Derudover skal de unge mennesker drage fordel af støtten. Det er udviklingsstøtte, og de unge mennesker bærer udviklingen i sig, da de i sagens natur er enhver nations fremtid.

Kan en del af støtten eksempelvis gå til mikrolån målrettet unge kvinder, er der stadig meget, der tyder på, at det er et rigtig godt redskab. Sidste år øgede pensionskassen PKA sine investeringer i mikrolån med cirka 330 millioner kroner. Mikrolån, der navnlig er fokuseret på unge kvinder og deres opstart af selvstændig virksomhed.

Det skete dels, fordi det var en del af pensionskassens strategi om at forfølge verdensmålene, men også fordi at de første investeringer i mikrolånene havde været en god forretning med et afkast på 12,4 procent. Det er meget i en tid, hvor renten er i minus.

Danmark udviklingsbistand skal fortsat være i top og forfølge verdensmålene. Fordi det er vejen mod en bæredygtig verden, og fordi vi har forpligtet os til det. Det er ikke et mål i sig selv, at det også kan være en god forretning, men det kan være et ganske godt redskab.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024