![](https://legacy.altinget.dk/podcast/logos/ajour.png)
Fødevarekrise: Bør man sætte klimakampen på pause i krig?
Fødevareminister Rasmus Prehn kalder forslaget for "gammeldags tænkning", mens flere EU-lande hælder mere til rettidig omhu. I dagens Ajour ser vi på EU-landes forslag om at sætte klimatiltag i landbruget på pause – for at undgå den fødevarekrise, som lurer med krigen i Ukraine.
![Flere EU-lande foreslår at lempe på klimatiltag i landbruget for at undgå en fødevarekrise. Men fødevareminister Rasmus Prehn synes, krisen understreger, at vi har brug for mere grøn omstilling. Hør mere om debatten i dagens Ajour.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/256011/93823.jpg)
![Caroline Tranberg](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5250-caroline-tranberg-2-48.jpg)
Caroline Tranberg
PodcastredaktørFlere EU-lande foreslår at sætte klimatiltag i landbruget på pause, mens der er krig i Ukraine.
Frygten er, at der kan opstå en fødevarekrise, fordi Ukraine og Rusland er nogle af de største eksportører af blandt andet kornprodukter i verden. Og ved at lempe på klimatiltag, mener EU-landene, at man kan komme sådan en krise i møde.
Man er især bange for en fødevaremangel i udviklingslande, som i forvejen er hårdt ramt økonomisk efter coronakrisen, men også fødevarepriserne for danske forbrugere kan stige.
Men fødevareminister Rasmus Prehn (S) kalder forslaget for "gammeldags tænkning". Han synes i stedet, man bør skrue op for opfindsomheden og bruge krisen til at sætte et ekstra skub under den grønne omstilling.
I dagens afsnit af Altinget Ajour forklarer fødevareredaktør, Andreas Arp, de to sider af sagen – for giver det mening at gå på kompromis med klimakampen i krig, fordi man frygter en fødevarekrise?
Lyt med øverst i artiklen eller der, hvor du ellers finder dine podcasts.
![](https://legacy.altinget.dk/podcast/logos/ajour.png)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/487/rasmus-prehn.jpg)