DF vil have Bjørn Lomborg på finansloven: Skal effektivisere dansk ulandsbistand

Dansk Folkeparti vil have Bjørn Lomborg til at effektivisere dansk udviklingsbistand.

Lomborg står i spidsen for Copenhagen Consensus Center og har lavet beregninger, som viser, at man kan gøre dansk udviklingsbistand op til fire gange mere effektiv, end den er i dag.

Derfor vil Dansk Folkeparti øremærke 14 millioner kroner til projektet på finansloven for 2019.

"Vi har brugt, jeg ved ikke, hvor mange penge på udviklingsbistand gennem årene. Og jeg synes, vi mangler viden om, hvad effekten egentlig er. Derfor synes jeg, det her projekt lyder utrolig spændende," siger DF's udviklingsordfører, Claus Kvist Hansen.

Det er stærkt tvivlsomt, om de her typer af analyser skulle kunne give så stor en effekt.

Lars Engberg-Pedersen
Seniorforsker, DIIS

Bjørn Lomborg er en omdiskuteret forsker – blandt andet på grund af sine synspunkter om menneskeskabte klimaforandringer. Det daværende Udvalg vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) dømte endda én af hans bøger for at være videnskabelig uredelig tilbage i 2003. Videnskabsministeriet valgte siden at underkende den afgørelse og bad UVVU se på afgørelsen igen. Herefter henlagde UVVU sagen.*

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bjørn Lomborg. Men i projektmaterialet fra Copenhagen Consensus Center fremgår det, at man ved at integrere cost-benefit-analyser i udviklingsbistanden mener at kunne løfte effekten markant.

Her vil Copenhagen Consensus Center blandt andet se på, hvordan indsatser i Afrika påvirker de lokales leveår, vækstrater og befolkningsudviklingen.

Blandt hundredvis af projekter vil man så identificere 40-60 projekter, som er særligt egnede til at blive evalueret. 

"Vi vil samarbejde med nogle af Afrikas og verdens førende økonomer for at etablere nyttige og relevante cost-benefit-analyser for disse 40-60 best practice-programmer," skriver man i projektmaterialet og fastslår samtidig, at analyserne vil blive foretaget i tæt dialog med Danida.

Man vil i første omgang igangsætte pilotprojekter i otte lande syd for Sahara. Formålet er at udvikle et værktøj, så man hele tiden sikrer sig, at udviklingsbistanden kanaliseres over i de projekter, der har størst effekt.

Forsker sætter spørgsmålstegn ved metoden
DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen vender imidlertid tommelfingeren nedad i forhold til Bjørn Lomborgs projekt.

Han mener, at cost-benefit-analyser og best practice-projekter er velbeskrevet i forskningslitteraturen. Og resultaterne er nedslående, hvis man tror, Lomborg har fundet udviklingsbistandens columbusæg, lyder det.

"Det er stærkt tvivlsomt, om de her typer af analyser skulle kunne give så stor en effekt," siger Lars Engberg-Pedersen.

"Cost-benefit-analyser af brede udviklingsprocesser er særdeles vanskelige at lave og endnu mere at sammenligne. Det er overordentligt besværligt at bestemme, hvad benefit er uden at basere sig på alle mulige tilfældige antagelser," siger han.

Samtidig er dansk udviklingsbistand en sammensat størrelse med mange forskellige indsatser og målsætninger. Vi vil styrke kvinders rettigheder, bekæmpe fattigdom, stoppe migration og åbne døre for danske virksomheders eksport. Derfor har Lars Engberg-Pedersen svært ved at se, hvordan Lomborgs metode skal virke i praksis.

"Hvordan sammenligner vi udviklingsaktiviteter med forskellige målsætninger, som danske politikere opstiller for bistanden? Man vil gerne måle effekt, men effekt i forhold til hvad?" spørger Lars Engberg-Pedersen.

DIIS-forskeren peger også på, at udviklingsindsatser ikke kun er en teknisk øvelse. Det er politik. Og derfor kan man ikke trække såkaldte best practice-projekter ned over et bestemt land.

"Det kan godt være, vi er kommet frem til, at sundhed ville være best practice-projektet i et bestemt land, men hvis de lokale politikere prioriterer et andet område som uddannelse, kan vi stå der med alle vores talenter uden at kunne bruge det til så meget," siger Lars Engberg-Pedersen.

Copenhagen Consensus Center har taget højde for, at det er vigtigt at sikre lokalt ejerskab i forhold til projekterne. Derfor vil man i hvert af de otte lande afholde et heldagsseminar med lokale Danida-folk, samarbejdspartnere og lokale beslutningstagere.

"Dette har vi tidligere vist, gør det langt mere sandsynligt, at beslutningsprocesserne i forbindelse med tildeling af ressourcer for nye programmer bliver skubbet hen mod at give mere til de mest effektive programmer. Samtidig øger det også substantielt legitimiteten i Danidas prioriteringer," lyder det i materialet fra Bjørn Lomborg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), da hun ikke vil udtale sig om igangværende finanslovsforhandlinger. Men Dansk Folkepartis Claus Kvist Hansen lægger ikke skjul på, at han vil kæmpe for Bjørn Lomborgs projekt.

"Vi giver 16 milliarder i udviklingsbistand, og det her koster 14 millioner. Det udgør dårligt nok en stiplet linje i søjlediagrammet over vores samlede bistand. Og effekten ville jo være voldsom, hvis Bjørn Lomborg har ret i sine beregninger. Derfor synes jeg helt bestemt, vi skal give det her projekt chancen," siger han.

*Rettelse 13.34: Vi skrev i en tidligere version, at Videnskabsministeriet frikendte Lomborg i sagen om videnskabelig uredelighed. Det er mere præcist, at man kritiserede afgørelsen fra UVVU og derfor bad dem se på sagen igen. Det er nu præciseret.